Gymnasielærere: Halv tid til at bedøm­me hovedopgaver truer retssikkerheden

DEBAT: Lærere har flere steder fået halveret tiden til at bedømme kronen på værket i elevernes gymnasietid. Helt ude af trit med de politiske ønsker, skriver gymnasielærernes formand, Tomas Kepler.

Af Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Eleverne på landets gymnasieuddannelser forskelsbehandles, når de får vurderet den store skriftlige opgave, der er kronen på værket i deres gymnasietid.

Det skyldes, at lærerne flere steder på især de erhvervsgymnasiale uddannelser har fået halveret tiden til at bedømme opgaven til trods for, at den er udvidet med en mundtlig prøve.

Dermed er der ikke længere en ensartet national standard for bedømmelsen af opgaven, og elevernes retssikkerhed er truet.

Opgaven, der på STX hedder studieretningsprojektet (SRP), på HHX og HTX går under betegnelsen studieområdeprojektet (SOP), og på EUX kaldes erhvervsområdeprojektet (EOP), tæller dobbelt på eksamensbeviset og er kulminationen på de tre år i gymnasiet.

Det er i den store skriftlige opgave, at eleverne skal dokumentere, at de er i stand til selvstændigt at afgrænse og fordybe sig metodisk og teoretisk i en problemstilling, som de forsvarer ved en mundtlig eksamen.

Helt ude af trit med politiske ønsker
Den mundtlige prøve er ny og kom med gymnasiereformen i 2016. Den er årsagen til, at man ikke længere opererer med en ensartet national standard for skriftlig bedømmelse af opgaven.

Tidligere fik eksaminator og censor to timer til at bedømme elevens opgave. Sådan er det fortsat mange steder, men på en række erhvervsgymnasiale uddannelser har ledelserne meldt ud, at tiden til bedømmelse er halveret og sat ned til en time. Uagtet at opgaven er blevet større med tilføjelsen af den mundtlige prøve, mens den skriftlige del er uændret.

Udviklingen strider imod politikernes ambitioner med gymnasiereformen. Den mundtlige prøve blev indført for at komme snyderi til livs og sikre eksaminator og censor mulighed for at afprøve, om eleven selv har skrevet opgaven og ikke har fået andre til at skrive den for sig.

Det har aldrig været hensigten hverken at ændre kriterierne for den skriftlige opgave eller svække den faglige bedømmelse af den. Derfor er det helt ude af trit med de politiske ønsker, når flere skoler ensidigt sender signaler om, at tiden til at bedømme den enkelte elevs opgave halveres.

Politikerne bliver nødt til at træde i karakter og sikre, at der bliver en fælles national standard for den skriftlige og mundtlige vurdering af gymnasietidens hovedopgave, som står mål med, at opgaven er mere krævende end tidligere.

Det skylder vi både elevernes retssikkerhed og det hævdvundne uddannelsespolitiske mål om en fælles national standard for gymnasieuddannelserne i Danmark.

Forrige artikel KL og DLF: Der er lagt et grundlag for et godt samarbejde til foråret KL og DLF: Der er lagt et grundlag for et godt samarbejde til foråret Næste artikel Håndværkerforening: Drop ludo-princip, og gør det let at skifte ungdomsuddannelse Håndværkerforening: Drop ludo-princip, og gør det let at skifte ungdomsuddannelse
Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

KRITIK: Dansk Erhverv, DA, Venstre, DF og Radikale efterlyser svar fra regeringen om 10. klasses fremtid. I 2018 besluttede et bredt flertal at se på en erhvervsretning af 10. klasse, men regeringen sidder på hænderne, lyder kritikken.