Gymnasielærere: Skæv elevfordeling kræver hård styring af gymnasierne

DEBAT: Den politiske aftale, der skal løse problemerne med etnisk opdelte gymnasier, er kun et skridt i den rigtige retning. Der er brug for hård styring af gymnasierne, samarbejde på tværs af regioner og tydeligere regler for fordelingsudvalgene, skriver Tomas Kepler.

Af Tomas Kepler
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortjener ros for at samle alle partier i Folketinget – med undtagelse af Nye Borgerlige – i en midlertidig aftale om blandt andet at løse problemerne med etnisk opdelte gymnasier. Aftalen giver fordelingsudvalgene større indflydelse på fordelingen af eleverne mellem gymnasierne, og hvis fordelingsudvalgene ikke i enighed kan løse opgaven, går den videre til regionerne.

Aftalen er et skridt i den rigtige retning, men den løser ikke problemerne. Vi ser for eksempel, at etnisk danske elever i overtal søger mod de samme (by)gymnasier, mens ikke etnisk danske elever finder sammen på mindre søgte gymnasier. Den skæve elevsammensætning afspejler ikke befolkningssammensætningen i lokalområderne, og den underminerer sammenhængskraften i vores samfund. Elever skal møde hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet. Det modvirker parallelsamfund og styrker fællesskabet og integrationen.

Gymnasierne skal styres benhårdt
Skæv elevsammensætning kommer vi kun til livs med benhård styring. De gymnasier, der er søgt af alt for mange elever, må skrue ned for kapaciteten, mens gymnasier, der mangler ansøgere og lider under markant faldende elevtal, skal have mulighed for at sætte kapaciteten i vejret.

Et af problemerne i aftalen er, at den ikke indeholder tydelige regler for, hvordan fordelingsudvalgene og regionerne kan styre og koordinere kapaciteten på gymnasierne og sanktionere, hvis gymnasier overtræder reglerne eller bryder indgåede aftaler.

Det er et stort problem, at populære gymnasier i byerne de seneste år har udvidet deres kapacitet på bekostning af mindre søgte gymnasier i blandt andet yderområderne. Fortsætter denne tendens, bliver det mere end svært at opretholde et dækkende uddannelsestilbud i alle egne af landet. 

Hvis regionerne skal have et større politisk ansvar for at fordele eleverne og fastsætte kapaciteten, skal de vise, at de er klar til at træde i karakter og påtage sig rollen. I en ny fordelingsmodel kan ikke alle elever få opfyldt deres ønsker om at gå på det foretrukne gymnasium. Flere må flyttes til andre gymnasier, og den opgave vil i sidste instans havne på regionernes bord. 

Samarbejde på tværs af regioner
Aftalen tager heller ikke for alvor højde for, at fordelingen af elever for enkelte skolers vedkommende går på tværs af grænserne mellem fordelingsudvalg og regioner. Det betyder blandt andet, at elever, der bor tæt på gymnasier i ét fordelingsudvalg og én region, men har søgt væk fra området, bliver fordelt mellem gymnasier i et andet fordelingsudvalg og i en anden region.

I sin yderste konsekvens bliver resultatet, at gymnasier med stort fald i søgningen – for eksempel på den københavnske vestegn – sidder i fordelingsudvalg og skal fordele elever, der ikke er dér, men optræder i naboregionens fordelingsudvalg. Derfor er det afgørende, at regionerne reelt samarbejder om og koordinerer elevfordelingen på tværs af regionsgrænser.

Derudover forbyder aftalen ikke ventelister. I dag opretter de populære og meget søgte gymnasier ventelister for elever, som ikke er kommet ind. Bliver der undervejs en ledig plads, fisker gymnasiet fra sin venteliste elever fra andre gymnasier. Det er en uskik, som ministeren bør sætte en stopper for.

Endelig er det et problem, at aftalen om elevfordeling udelukkende omfatter de almene gymnasier – stx og hf – og ikke de erhvervsgymnasiale – hhx og htx. Alle gymnasieuddannelser skal omfattes af forslaget for at sikre en mere hensigtsmæssig fordeling af eleverne.

Distriktsgymnasier en mulig løsning
Oprettelse af distriktsgymnasier er en anden mulighed for at løse problemerne og skabe en mere jævn elevfordeling. Modellen kan udformes efter inspiration fra fordelingen af elever i folkeskolen, og den kan indeholde regler om, at ingen gymnasier får over en vis andel af elever med socioøkonomiske udfordringer og med indvandrerbaggrund. Det vil sikre, at gymnasiet afspejler lokalområdets befolkningssammensætning. 

Distriktsgymnasierne kan indgå i et mere permanent regelsæt, som gymnasieforligskredsen forhåbentlig vedtager med virkning for elevoptaget i 2021.

Behovet for langtidsholdbare løsninger er ikke alene stort, det er akut.  

Forrige artikel FSL: Socialdemokratiets besparelser spænder ben for sociale taxametre FSL: Socialdemokratiets besparelser spænder ben for sociale taxametre Næste artikel Børns Vilkår: Det haster med en national handlingsplan for psykisk mistrivsel Børns Vilkår: Det haster med en national handlingsplan for psykisk mistrivsel
Radikales utålmodighed med Rosenkrantz-Theil vokser

Radikales utålmodighed med Rosenkrantz-Theil vokser

TÅLMOD: Det haster med at finde løsninger for gymnasiernes elevfordeling, mener Radikale. Gymnasieforligskredsen har ikke mødtes siden oktober, og partiets utålmodighed med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vokser.