Gymnasielærere: Skæv elevfordeling kræver hård styring af gymnasierne

Af Tomas Kepler
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortjener ros for at samle alle partier i Folketinget – med undtagelse af Nye Borgerlige – i en midlertidig aftale om blandt andet at løse problemerne med etnisk opdelte gymnasier. Aftalen giver fordelingsudvalgene større indflydelse på fordelingen af eleverne mellem gymnasierne, og hvis fordelingsudvalgene ikke i enighed kan løse opgaven, går den videre til regionerne.

Aftalen er et skridt i den rigtige retning, men den løser ikke problemerne. Vi ser for eksempel, at etnisk danske elever i overtal søger mod de samme (by)gymnasier, mens ikke etnisk danske elever finder sammen på mindre søgte gymnasier. Den skæve elevsammensætning afspejler ikke befolkningssammensætningen i lokalområderne, og den underminerer sammenhængskraften i vores samfund. Elever skal møde hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet. Det modvirker parallelsamfund og styrker fællesskabet og integrationen.

Gymnasierne skal styres benhårdt
Skæv elevsammensætning kommer vi kun til livs med benhård styring. De gymnasier, der er søgt af alt for mange elever, må skrue ned for kapaciteten, mens gymnasier, der mangler ansøgere og lider under markant faldende elevtal, skal have mulighed for at sætte kapaciteten i vejret.

Et af problemerne i aftalen er, at den ikke indeholder tydelige regler for, hvordan fordelingsudvalgene og regionerne kan styre og koordinere kapaciteten på gymnasierne og sanktionere, hvis gymnasier overtræder reglerne eller bryder indgåede aftaler.

Det er et stort problem, at populære gymnasier i byerne de seneste år har udvidet deres kapacitet på bekostning af mindre søgte gymnasier i blandt andet yderområderne. Fortsætter denne tendens, bliver det mere end svært at opretholde et dækkende uddannelsestilbud i alle egne af landet. 

I en ny fordelingsmodel kan ikke alle elever få opfyldt deres ønsker om at gå på det foretrukne gymnasium. Flere må flyttes til andre gymnasier, og den opgave vil i sidste instans havne på regionernes bord. 

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Hvis regionerne skal have et større politisk ansvar for at fordele eleverne og fastsætte kapaciteten, skal de vise, at de er klar til at træde i karakter og påtage sig rollen. I en ny fordelingsmodel kan ikke alle elever få opfyldt deres ønsker om at gå på det foretrukne gymnasium. Flere må flyttes til andre gymnasier, og den opgave vil i sidste instans havne på regionernes bord. 

Samarbejde på tværs af regioner
Aftalen tager heller ikke for alvor højde for, at fordelingen af elever for enkelte skolers vedkommende går på tværs af grænserne mellem fordelingsudvalg og regioner. Det betyder blandt andet, at elever, der bor tæt på gymnasier i ét fordelingsudvalg og én region, men har søgt væk fra området, bliver fordelt mellem gymnasier i et andet fordelingsudvalg og i en anden region.

I sin yderste konsekvens bliver resultatet, at gymnasier med stort fald i søgningen – for eksempel på den københavnske vestegn – sidder i fordelingsudvalg og skal fordele elever, der ikke er dér, men optræder i naboregionens fordelingsudvalg. Derfor er det afgørende, at regionerne reelt samarbejder om og koordinerer elevfordelingen på tværs af regionsgrænser.

Derudover forbyder aftalen ikke ventelister. I dag opretter de populære og meget søgte gymnasier ventelister for elever, som ikke er kommet ind. Bliver der undervejs en ledig plads, fisker gymnasiet fra sin venteliste elever fra andre gymnasier. Det er en uskik, som ministeren bør sætte en stopper for.