Direktør: Vi har brug for et helt nyt syn på uddannelse og lykke

DEBAT: Børns lykke går ikke altid gennem gymnasiet. Vi skal gøre op med akademiseringen og nytænke uddannelsessystemet, skriver direktør Anne-Birgitte Agger fra Hotel- og Restaurantskolen.

På erhvervsskolerne bliver der flere tomme stole. Hvis udviklingen fortsætter, er der i fremtiden ingen kokke til at lave maden, mener Hotel- og Restaurantskolen.Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix

Sofie Hvemon

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne-Birgitte Agger
Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Dogmet om, at gymnasiet er den sikre vej til succes, har sejret ad helvede til.

I årtier har vi – politikere, skolemennesker og forældre – målrettet skubbet vores unge mod først gymnasiet og dernæst de videregående uddannelser. Nu står vi i en situation, hvor vi bliver nødt til at vende den tilgang på hovedet.

Når 70 procent af pigerne og 50 procent af drengene i gymnasiet ifølge en undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet "tit" eller "meget tit" føler sig presset, tyder det på, at der er behov for, at vi som samfund tænker os gevaldigt om. Og måske også nytænker måden, som vi har skruet uddannelsessystemet sammen på.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Allerede i dag mangler Danmark faglært arbejdskraft, og situationen bliver kun værre i nær fremtid.

Står over for brændende platform
Afhængigt af afsender peger analyser på, at vi i 2025 vil mangle mellem 60.000 og 85.000 faglærte.

Dogmet om, at gymnasiet er den sikre vej til succes, har sejret ad helvede til.
Anne-Birgitte Agger
Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Den nationale målsætning er derfor at få 30 procent af en ungdomsårgang i 2025 til at vælge erhvervsskolevejen. Et mål, som står i stærk kontrast til virkeligheden ude på erhvervsskolerne, hvor der bliver flere og flere tomme stole.

I 2019 valgte kun 20 procent at starte på en erhvervsuddannelse efter niende eller tiende klasse. I København var det kun 11 procent.

I hotel- og restaurationsbranchen står vi – trods internationale priser og vækstrater i himmelflugt – over for en seriøst brændende platform med en kritisk mangel på kokke, tjenere og andre fagfolk.

Hvis udviklingen fortsætter, så er der i fremtiden ingen kokke til at lave maden, ingen tjenere til at servere drikken, ingen ernæringsassister til at tage sig af maden til de gamle, ingen gartnere til at dyrke grøntsagerne, eller bagere til at bage det gode brød.

Vi skal gentænke vores børns lykke
En af årsagerne til håndværkermanglen er den sociale arv og akademiseringen af uddannelsessystemet.

Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at 95 procent af akademikeres børn vælger en gymnasial uddannelse. Det samme gælder 86 procent af børn af forældre med en mellemlang videregående uddannelse. Selv blandt forældre med en kort videregående uddannelse vælger 80 procent af deres børn gymnasiet.

Politikerne og "systemet" prøver nu med kampagner og andre marketingsøvelser at nedkæmpe fravalget. Men hvis vi skal nå det nationale mål om 30 procent i 2025, er der behov for et opgør med akademiseringen.

Læs også

Ungdomsforskere: En moddriftsreform kan bidrage til øget trivsel blandt unge

Debat

Måske skal vi som samfund tænke vores børns lykke på ny? Vi har gennem generationer stræbt efter, at vores børn blev rigere end os selv, boede større, blev bedre uddannet – og dermed mere lykkelige.

Vi står nu i en situation, hvor professorens søn ikke kan blive mere veluddannet. Og samtidig står vi med en erkendelse af, at lykken måske ikke er identisk med overflod og rigdom.

Vores unge har aldrig haft mere ondt i sjælen af angst, depression, anoreksi og andre symptomer på mistrivsel. Unge bekymrer sig for klimaet og ønsker at tage ansvar for at forandre verden.

Mange søger et autentisk og simpelt liv. Men de har ingen forudsætninger for at mestre håndværket, for madkundskab er smidt på museum, og generationer har ikke lært at lave mad.

Dyrk håndværket
Nye takter er på vej i grundskolen, hvor de praktisk-musiske fag er tilbage igen. Vi hjælper gerne lærerne med at bedrive fagene.

Men vi står over for et paradigmeskifte, hvor helt nye løsninger er påtrængende. Vi har brug for at skrue ned for "vidensretorikken" og op for dyrkelsen af håndværks- og serviceuddannelserne. Vi skal skabe en meningsskabende og prestigiøs kultur omkring dem. Vores børn har brug for det.

Jeg håber, at politikere og alle andre husker, at vores børns lykke måske ikke går gennem gymnasiet. Og jo – jeg ved godt, at en erhvervsuddannelse er ikke svaret på alle unges mistrivsel, for også vi har unge med ondt i livet.

Men håndens vej kan være mange fleres fremtidsvej. Man kan både blive lykkelig, klog og være med til at forandre verden som håndværker.

Politik har aldrig været vigtigere