K: Ministerium skal rådgive skoler om mobilpolitik

DEBAT: Størstedelen af danske folkeskoler har en politik for mobilbrug, men der mangler konkrete råd fra Undervisningsministeriet baseret på undersøgelser om mobiler og børns læring, skriver ordfører Brigitte Klintskov Jerkel (K).

Af Brigitte Klintskov Jerkel
Undervisningsordfører, Konservative

Da jeg var barn og gik i folkeskole, var der ikke noget, der hed mobiltelefoner. Ord som likes havde en helt anden betydning, og Instagram og Facebook eksisterede ikke. Det er i dag en helt anden og langt mere digital virkelighed, vores børn vokser op i.

Det er der helt sikkert nogle store fordele i, og vi skal byde digitaliseringen velkommen! Men der er også ulemper, og dem skal vi tage alvorligt.

Elever begraver fokus dybt i mobilen
For særligt i folkeskolen kan mobilerne være en udfordring. En undersøgelse fra Epinion viser, at 20 procent af eleverne i grundskolerne ofte eller hele tiden bruger deres telefon til noget, der ikke er skolerelateret.

Det går ud over koncentrationen og undervisningen – både hos den elev, som sidder med næsen i skærmen, men også for vedkommendes klassekammerater. Undersøgelsen viser nemlig også, at over en tredjedel synes, at deres venners mobilforbrug er forstyrrende.

Det kan jeg da godt forstå. 14-årige Brigitte havde garanteret også haft svært ved at samle sig om historietimen, hvis veninden havde scrollet løs på Instagram på pladsen ved siden af.

Derfor er det nødvendigt, at skolerne indfører mobilpolitik. Undervisningsministeriet har netop afsluttet en rundspørge på de danske grundskoler for at finde ud af, hvor mange der har lavet en politik for brugen af mobiltelefoner.

De fleste skoler har mobilpolitik
86 procent af de adspurgte skoler svarer, at de har en politik for brugen af mobiltelefoner, mens kun 8 procent slet ikke har en politik på området.

Så er næste spørgsmål, hvilken politik de forskellige skoler har indført. Her varierer svarene i højere grad.

23 procent har lavet et totalforbud, hvor eleverne slet ikke må bruge deres mobil i hverken undervisningen eller pauserne, mens 54 procent svarer, at eleverne må bruge deres mobiler i pauserne, og når det er relevant for undervisningen.

Fodbold frem for flad skærm i frikvarteret
Jeg har fuld tiltro til, at skolerne bedst selv ved, hvilken politik der passer til dem. Men jeg kan også godt forstå, hvis de synes, det kan være svært at vurdere.

Der kan være et pres fra forældre, der vil have mulighed for at kontakte deres børn. Samtidig kan det være problematisk, at eleverne bruger deres frikvarterer med hovedet i skærmen frem for med en fodbold i skolegården.

Behov for konkrete råd
Næste skridt må derfor være, at man fra Undervisningsministeriets side hjælper skolerne med at blive klogere på, hvordan de bedst håndterer elevernes mobilforbrug.

Vi skal komme med konkrete råd til skolerne om brugen af teknologi i undervisningen, så de er sikre på, at de indretter deres mobilpolitik bedst muligt. Rådene skal give skolerne viden, så de ikke baserer deres mobilpolitik udelukkende på vurderinger, men kan begrunde deres politik med fakta.

Det mener jeg er nødvendigt for at sikre os, at vores børn får så meget som muligt ud af deres undervisning og skoletid.

Forrige artikel Uddannelsesformænd: Regeringen spiller højt spil med VUC Uddannelsesformænd: Regeringen spiller højt spil med VUC