Kronik

Læseforskere: Politikere bruger Pisa-undersøgelsen til at begrunde stort set alle tænkelige synspunkter

Politikere, skolefolk og forskere bruger i stor stil Pisa-undersøgelserne som belæg for enhver tænkelig skolepolitisk dagsorden. Det forplumrer debatten og er spild af viden, som faktisk kan bruges til at udvikle skoler og uddannelser, skriver Peter Heller Lützen og Jesper Bremholm.

Pisa-undersøgelserne har gennem tiden været brugt til lidt af hvert. Senest har Mattias Tesfaye brugt det i sin argumentation for at rulle skolereformen tilbage, skriver&nbsp;Peter Heller Lützen og Jesper Bremholm.<br>
Pisa-undersøgelserne har gennem tiden været brugt til lidt af hvert. Senest har Mattias Tesfaye brugt det i sin argumentation for at rulle skolereformen tilbage, skriver Peter Heller Lützen og Jesper Bremholm.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark har Pisa-undersøgelserne gennem tiden været brugt til lidt af hvert. Som bemærket 9. december 2023 i Altinget ville Anders Fogh Rasmussen (V) afskaffe gruppeeksamener, Tørnæs (V) indføre nationale test, Antorini (S) gennemføre skolereformen og Tesfaye (S) nu rulle den tilbage igen.

Vi forholder os i det følgende kun til læsedelen, og også denne gang står meningsdannere klar med bekvemme forklaringer på det aktuelle – men beherskede – fald i læseresultater: Det er digitaliseringens skyld, det er nedlukningernes skyld, det er skolereformens skyld, det er læreruddannelsens skyld.

Men mindre digitaliserede lande har større fald end Danmark, svenske skoleelever klarer sig dårligere end danske og blev ikke sendt hjem under pandemien, lande uden skolereformer klarer sig dårligere end Danmark, og Norge har lige været gennem en forlængelse og stærk forbedring af deres læreruddannelse, men oplever også større fald end Danmark.

I 2000’erne skulle vi sammenligne os med Finland. Det har ingen foreslået denne gang, for finnerne er gennem 20 år dalet støt og har nu flere dårlige læsere end Danmark.

De gode finske resultater blev i sin tid forklaret med hjemmegående mødre, lærernes lønninger og gode uddannelse, fravær af indvandrere og en del mere.

De nævnte faktorer findes stadig, men Finlands særstatus gør ikke. Man bør kort sagt være varsom med simple årsagsforklaringer.

Det går, som det plejer

Katastrofer er bedre nyheder end status quo, og vil man bruge Pisa som brændende platform for det ene eller andet, er det en fordel, at det går dårligt.

Den uophidsende realitet i forhold til læsning i Danmark er, at det går stort set, som det plejer. Men det er en kedelig historie.

Peter Heller Lützen og Jesper Bremholm
Hhv. specialkonsulent og seniorforsker, Nationalt Videnscenter for Læsning

I Pisa måles elevernes resultater på en skala fra 0 til cirka 700 point, og i omtalen af de danske elevers resultater gengiver de fleste medier en graf zoomet ind på intervallet 480 til 520 point og kan dermed fremvise store udsving.

Aktuelt falder Danmark fra 501 i 2018 til 489 point i 2022, og gennemsnittet for alle undersøgte lande er 476 point.

Hvis man viste intervallet fra 0 til eksempelvis 700, ville man for Danmarks vedkommende få en næsten helt lige horisontal streg fra år 2000 til 2022.

Den uophidsende realitet i forhold til læsning i Danmark er, at det går stort set, som det plejer. Men det er en kedelig historie, som hverken trækker overskrifter eller begrunder hurtige løsninger.

Set fra 2000 til 2022 ser vi en minimalt opadgående tendens med et aktuelt fald i forhold til 2018, men ikke i forhold til eksempelvis 2003.

Så ja, der er et fald, men vi ved ikke, om det er en permanent tendens eller bare et udsving. Det kan vi tidligst sige noget om ved næste Pisa-undersøgelse i 2025.

Læs også

Og ser man på de øvrige nordiske lande, nuanceres billedet yderligere. I disse lande er faldet i læsning i 2022 markant større end for de danske elever. Indirekte et positivt resultat for dansk skole, der dog har ikke fået megen opmærksomhed.

Faktisk er det gået tilbage i stort set hele verden, og Pisa 2022 rummer mange svært forklarlige udsving, hvis årsager kan tænkes slet ikke at skulle søges i lokale forhold, men snarere i større bagvedliggende trends såsom digitalisering, mistrivsel, langtidseffekter af pandemien, ændrede krav i skoler og samfund.

Men vi ved det ikke, og det vil kræve andre slags undersøgelser end Pisa at finde ud af det.

Pisa er brugbar

Men hvis man kan udlægge Pisa-undersøgelserne efter forgodtbefindende, kan man så reelt bruge dem til noget? Ja, det mener vi, som forskere i læsning og læseundervisning, at man kan.

Hvis man kan udlægge Pisa-undersøgelserne efter forgodtbefindende, kan man så reelt bruge dem til noget? Ja, det mener vi.

Peter Heller Lützen og Jesper Bremholm
Hhv. specialkonsulent og seniorforsker, Nationalt Videnscenter for Læsning

For os at se bidrager Pisa med nyttig viden om væsentlige aspekter af læsning, som vi har brug for, hvis vi skal udvikle læseundervisningen i Danmark. Her kommer et par eksempler.

Pisa viser os for det første, at 15-20 procent af danske elever forlader grundskolen uden gode læsekundskaber. Det har været et nogenlunde konstant resultat i Pisa over tid, og vi kan også se det bekræftet i andre undersøgelser.

Denne gang (2022) er det hele 19 procent af de danske 15-årige, der placerer sig her. Ingen andre samfund i verden har dog været i stand til helt at løse dette problem, heller ikke landene omkring os.

I Pisa kan vi se, at andelen af svage læsere i rigtig mange lande er større end i Danmark. Samtidig kan vi også se, at der er lande, hvor den er mindre, og dermed at det faktisk er muligt for et skolesystem at reducere andelen af svage læsere.

Afslører ulighed

For det andet giver Pisa os værdifuld viden om betydningen af elevernes socioøkonomiske forhold. Elever fra familier med begrænsede socioøkonomiske ressourcer har som gruppe markant dårligere læsefærdigheder end elever fra ressourcestærke hjem.

Den danske folkeskole løser altså ikke sin opgave med at sikre uddannelseslighed for alle. Det viser Pisa os glasklart.

Vi ved, at læsning er en stærk prædiktor for videre uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, så stor variation i kundskaber skaber yderligere ulighed.

Vi ved også en del om god læseundervisning, og vi har kendt til disse udsatte grupper i 25-30 år uden at få givet de pågældende børn og unge den rette støtte i uddannelsessystemet. Det bør vi gøre noget ved, og her er viden fra Pisa nyttig.

Læs også

Pisa giver os for det tredje nuanceret viden om, hvad danske elever er mere eller mindre gode til, når det kommer til læsning.

Den samlede Pisa-score er et snit af en lang række delspørgsmål, som gør det muligt at inddele eleverne i kundskabsniveauer i forhold til læsning. Her kan vi således se, at de nævnte 19 procent har svært ved overhovedet at få elementær information ud af tekster.

Vi kan også se andelen af elever, som kan uddrage information, der ikke er centralt placeret i teksten, som kan forstå og bruge tekster, der er halvdårligt skrevet eller rodet organiseret, og som kan danne sammenhæng mellem forskellige dele af en tekst.

Denne viden er vigtig, fordi næsten al undervisning i ungdomsuddannelserne bygger på, at eleverne kan håndtere tekster på disse måder. Pisa fortæller os, at kun lidt over halvdelen af alle unge mestrer dette, og det er jo et problem, når vi som samfund har en ambition om, at langt flere skal uddanne sig.

Brug Pisa fornuftigt

Aktuelt er det cirka 85 procent, der tager ungdomsuddannelser, og vi vil gerne endnu højere op. Men en ret stor gruppe elever på ungdomsuddannelserne oplever nærmest læsning som en hindring for at lære noget i fagene.

Det er ikke afgørende, om Danmark placerer sig et par pladser højere eller lavere på Pisas rangliste.

Peter Heller Lützen og Jesper Bremholm
Hhv. specialkonsulent og seniorforsker, Nationalt Videnscenter for Læsning

Verden er ikke tilrettelagt af læsepædagoger, men er tværtimod fuld af vanskelige og halvdårlige tekster, og det indbefatter desværre også læremidler. Børn og unge skal lære at læse tekster, sådan som de nu engang ser ud, og her er deres undervisere afgørende.

Pisa-undersøgelserne giver os nogle gode beskrivelser af de mere kvalitative aspekter af anvendt læsning, som er nyttige, når lærere skal hjælpe deres elever med at udvikle nogle af disse mere komplekse kompetencer.

For elever er ikke fuldt udviklede læsere, når de forlader grundskolen. De udvikler også deres læsekompetencer i takt med, at de uddanner sig.

Som læseforskere vil vi pointere, at det ikke er afgørende, om Danmark placerer sig et par pladser højere eller lavere på Pisas rangliste. Det afgørende er, at vi fortsat arbejder på at hjælpe elever med læseudfordringer, og at vi bliver dygtigere til at skelne mellem forskellige udfordringer og tilrettelægge undervisning derefter.

Det kan Pisa hjælpe til, hvis den bruges fornuftigt. Og ”fornuftigt” indebærer, at man undlader at bruge Pisa som belæg for enhver tænkelig eller utænkelig skolepolitisk dagsorden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Signe Løntoft

Redaktør, Altinget Uddannelse

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Ulla Tørnæs

Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

0:000:00