Lederne: 10. klasse skal målrettes ikke-uddannelsesparate elever

DEBAT: 10. klasse bør målrettes elever med de dårligste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis uddannelsesparate unge vil tage et ekstra skoleår, kan det i stedet ske på en efterskole, skriver Christina Laugesen.

Landets kommunale 10. klasser skal målrettes de svageste elever, så de kan få et fagligt løft, skriver Christina Laugesen.Foto: Preben Madsen/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne

Det er på høje tid at genoptage arbejdet med at nytænke 10. klasse.

Arbejdet er på nuværende tidspunkt sat helt i stå, og det er ærgerligt. 10. klasse opfylder nemlig ikke det tiltænkte formål om at gøre eleverne i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det skyldes blandt andet, at gruppen af elever, som vælger 10. klasse, både er for bred og for broget.

Efter 9. klasse er det i dag kun knap hver femte elev, der ikke er uddannelsesparat. Alligevel vælger næsten halvdelen af 9. klasseseleverne at fortsætte i 10. klasse.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det gør det vanskeligt for underviserne at arbejde målrettet med at forberede de elever, som ikke er uddannelsesparate, til at tage en ungdomsuddannelse.

Større fokus på svageste elever
Hos Lederne mener vi, at løsningen er at målrette 10. klasse til den gruppe af elever, som ikke er uddannelsesparate, og give dem et fagligt løft.

Hos Lederne mener vi, at løsningen er at målrette 10. klasse til den gruppe af elever, som ikke er uddannelsesparate, og give dem et fagligt løft.
Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chef, Lederne

Elever, som ikke på samme måde har brug for et fagligt løft, bør skippe 10. klasse og gå på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Det vil målrette indsatsen og skabe et større fokus på de svageste elever i de kommunale 10. klasser. Og det vil øge kvaliteten af 10. klassetilbuddet og bidrage til at bygge bro mellem grundskolen og erhvervsuddannelserne.

Det giver mening, når vi ved, at størstedelen af de ikke-uddannelsesparate elever senere vælger at gå den erhvervsfaglige vej.

Læs også

Rosenkrantz-Theil: Ikke nok at erhvervsrette 10. klasse

Forudsætninger for at vælge en erhvervsuddannelse
I dag får de fagligt stærke elever ikke det samme udbytte af 10. klasse, som de fagligt svagere, viser en ny evaluering fra EVA.

Derfor er der al mulig grund til at fokusere indsatsen på de elever, som ikke er uddannelsesparate. 10. klasse bør bruges til at give de unge de bedste forudsætninger for at vælge en erhvervsuddannelse og at gennemføre den.

Det ekstra skoleår er en gylden mulighed for at præsentere eleverne for nye praksisfaglige elementer i undervisningen og for at give de unge indblik i iværksætteri og ledelse.

I 10. klasse bør eleverne derfor også tilbydes nye rammer og nyt undervisningsmiljø, der giver de unge mulighed for at prøve sig selv af i for eksempel værkstedsundervisning eller kreative arbejdsformer.

Der er med andre ord i høj grad brug for at genoplive arbejdet med at udvikle og erhvervsrette 10. klasse, så 10. klasse bliver en ny start til skoletrætte og bogligt svage unge fremfor at være et automatvalg for halvdelen af en ungdomsårgang.

Politik har aldrig været vigtigere