Kommentar af 
Lisbeth Trinskjær

Lisbeth Trinskjær: Ét særligt udsagn om FGU har blæst mig fuldstændig omkuld

Da jeg hørte, at FGU-eleverne "aldrig før har følt sig mødt fagligt og socialt" i vores højt besungne uddannelsessystem, var jeg blæst bagover, og jeg har ikke kunne slippe ordene siden, skriver Lisbeth Trinskjær.

Foto: Pressefoto, 2030-panelet
Lisbeth Trinskjær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig deltog jeg i en konference arrangeret af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Programmet have FGU-skolerne som omdrejningspunkt, og mens jeg sad bænket sammen med mine uddannelseskolleger om klassiske konferenceborde med klassisk konferencekaffe, hørte jeg et udsagn, jeg ikke har kunne slippe siden. 

"Eleverne føler sig mødt både socialt og fagligt første gang i deres skoleforløb."

Ordene kom fra EVA-direktør Christina Barfoed-Høj, der holdt en præsentation om instituttets seneste konklusioner om FGU-skolerne. Herfra gik hun videre til at gennemgå de udfordringer, som FGU-uddannelsen fortsat mangler at finde løsninger på. Men min hjerne var frosset fast. Jeg kunne ikke slippe det, hun lige havde sagt.

"Første gang? Altså nogensinde? De unge er jo kun i starten af 20'erne!" hviskede jeg til mine kollegaer om det hvide bord. De nikkede. Og jeg var blown away

Hvordan er det muligt? Hvordan kan vi i et af verdens rigeste samfund have unge, der først bliver imødekommet socialt og fagligt, når de er blevet voksne? Og hvordan bliver den gruppe større og større? 

Hvordan kan så mange unge gå igennem det, vi tænker er verdens bedste grundskole, uden nogensinde at følt sig mødt fagligt og socialt? Og hvorfor er vi ikke dybt oprørte over det?

Lisbeth Trinskjær

FGU har kun eksisteret kort, og uddannelsen fik en hård start med vanskelige økonomiske præmisser og alt for få elever. Det har regeringen heldigvis taget det første vigtige skridt til at rette op på med dens finanslovsudspil i sidste uge. Men de elevudsagn, som vi blev præsenteret for EVA-konferencen, var ikke til at tage fejl af:

"Alt det, jeg lærte på FGU, ville jeg aldrig have lært i folkeskolen." "Lærerne på FGU giver os tid til at lære." "Jeg er blevet mobbet i ti år uden stop."

De udsagn er indiskutabelt nogle ufatteligt dårlige skudsmål til grundskolen. Det er hamrende alvorligt. Tænk, hvilke aftryk ti års uafbrudt mobning sætter i et menneske, som er i gang med at dannes. For disse unge er manglende mod på uddannelse ikke en irrationel frygt, der skal overvindes. De har en fuldkommen gennemlevet erfaring med ikke at blive mødt. Med at det er dem, der ikke slår til.

Jeg kan rent ud sagt ikke slippe ordene fra elevernes udsagn. Hvordan kan så mange unge gå igennem det, vi tænker er verdens bedste grundskole, uden nogensinde at følt sig mødt fagligt og socialt? Hvordan kan det på nogen måde ende som en grundkonklusion i evalueringen? Og hvorfor er vi ikke dybt oprørte over det?

Det er jo ikke en eller ti unge vi taler om. FGU havde 12.000 elever på landsplan i 2020, mens godt og vel 20 procent af en ungdomsårgang syv år efter undervisningspligtens ophør ikke har opnået studie- eller erhvervskompetencer. Det er unge, som er meget forskellige, og som skal mødes meget forskelligt både fagligt og socialt. Det lykkes vi altså ikke med i grundskolen, og vi er nødt til at tænke helt fundamentalt anderledes.

Læs også

Da FGU blev født, skrev ekspertgruppens formand, Stefan Hermann, at de kommende FGU-elever er unge, der har brug for fællesskaber, hvor de oplever at betyde noget for nogen, og hvor der bliver stillet forventninger til dem. "Vi skal turde stille krav til dem, men i de rigtige doser. Vi skal finde deres ressourcer, men også vide at motivation også er noget der opstår, og ikke altid er noget der skal være der i forvejen," skrev han. 

Måske vidner EVA's konklusioner om, at det præcis er det, FGU-skolerne er lykkedes med? Måske er det på sporet af en pædagogik, der også kunne inspirere og gøre gavn i grundskolen? Måske kunne vi ved at dele disse pædagogiske erfaringer styrke den skole, vores grundskole møder fremtidens elever? 

FGU-skolerne fortæller, at det er en del af deres hverdag at forholde sig til unge, der er i misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling. Når jeg hører det, kan jeg mærke, at min modvilje mod visitationen til FGU bliver forstærket.

Alle taler om at finde "den gyldne nøgle", og det er her, jeg tror, at vores fejl begynder

Lisbeth Trinskjær

Som jeg forstår det, er det primære argument for at beholde visitationen som et adgangskrav, at man ikke skal have tildelt en FGU-uddannelse (med de udgifter der følger med), hvis man ikke har brug for det. Det er en økonomisk logik, vi kender indgående til i uddannelsesdanmark. 

Siden 1970'erne har vi talt om en "restgruppe" blandt de unge, der ikke får et stærkt nok afsæt til voksentilværelsen – og debatten om denne gruppe har optaget os lige siden, uden at det er lykkedes at løse udfordringen. Alle taler om at finde "den gyldne nøgle", og det er her, jeg tror, at vores fejl begynder. 

Måske er virkeligheden, at de økonomiske logikker, som har dikteret præmisserne for al uddannelsespolitik siden 1970'erne, slet ikke rækker? Måske kan man ikke omsætte lineære logikker til omkostningseffektive uddannelsesveje, uden at vi taber store grupper af de unge undervejs? 

Måske skal vi i stedet nedtone ambitionen om at gøre det billigst muligt og flytte vores fokus? Måske skal vi tage ti år, hvor vi tager chancen med en helt ny logik? Og måske skal vi blive bedre til at bruge den viden, vi har i dag, allerede når vi tager imod de forventningsfulde poder i grundskolen, når de møder op med nye skoletasker på deres første skoledag? Det, tror jeg, godt kan betale sig.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Trinskjær

Formand, Folkehøjskolernes Forening, formand, Fonden Ungdomsøen, medlem, 2030-panelet, medlem, Demokratikommissionen, Fellow, Crown Princess Mary Centeret, Københavns Universitet, bestyrelsesmedlem, Center for Ungdomsforskning
Journalistisk grunduddannelse (Pressens Uddannelsescenter 1999)

Stefan Hermann

Direktør, Life Fonden, fhv. rektor, Københavns Professionshøjskole
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1999)

Christina Barfoed-Høj

Direktør, EVA
cand.scient.adm. (RUC 1998)

0:000:00