Debat

Minister og elevformand: Eleverne skal inddrages i den demokratiske proces, når skolerne sættes fri

Indflydelse er ikke kun noget, man får givet – det er også noget, man tager. Eleverne har et ansvar for at engagere sig og gribe den demokratiske ret, man har til at give sin mening til kende, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Marie Holt Hermansen.

Elevinddragelsen er desværre i dag et område, der halter markant, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Marie Holt Hermansen.
Elevinddragelsen er desværre i dag et område, der halter markant, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Marie Holt Hermansen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Marie Holt Hermansen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med regeringens ambition om at udbrede velfærdsaftalerne vil en stor del af landets kommuner få frihed til at indrette deres skoler, som de selv ønsker det.

Friheden skal give mulighed for mere faglighed, en mere varieret skole og plads til, at den enkelte kommune kan skabe en god skoledag, der passer til deres lokale behov. Et forsøg, vi som henholdsvis undervisningsminister og formand for Danske Skoleelever er meget begejstrede for.

De senere årtier har skiftende politikere nemlig lænet sig mere og mere ind over skolen med detaljerede krav til, hvordan undervisningen tilrettelægges og dokumenteres. Det er ikke altid kommet dem, det hele handler om – nemlig eleverne – til gode.

Demokratisk dannelse

Velfærdsaftalerne og den medfølgende frihed er en oplagt anledning til at snakke om, hvad det er for en fælles skole, vi ønsker os. I den samtale er det vigtigt, at eleverne bliver hørt og giver deres mening til kende.

Det er et demokratisk problem, hvis vores skoler ikke er med til at engagere eleverne demokratisk

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Marie Holt Hermansen, hhv. børne- og undervisningsminister og formand for Danske Skoleelever

Som elev er man grundlæggende den, der ved mest om sin egen hverdag, og derfor giver det sig selv, at elevernes stemme er vigtig.

Vi ved, hvor afgørende det er for elevernes trivsel at blive hørt og have medindflydelse på deres egen hverdag. Og vi ved, hvor afgørende det er for deres demokratiske dannelse og engagement i det samfund, de vokser op i.

Hvis man som elev bliver inddraget og hørt i udviklingen af ens skole, bliver man mere motiveret i den efterfølgende undervisning. Samtidig er inddragelse med til at give eleverne ansvarsfølelse over for sig selv og deres klassekammerater.

Elevinddragelse halter bagefter

Heldigvis er man som elev stadig sikret retten til at blive hørt på sin skole. Regeringen lægger nemlig ikke op til at pille ved retten til at danne elevråd.

Men bare fordi det står i en lov, er vi ikke garanteret en inddragende demokratisk proces, hvor elevernes inddrages. For elevinddragelsen er desværre allerede i dag et område, der halter markant.

Når man engagerer sig i mere end blot sin egen skole, opdager man, hvor store forskelle man kan skabe for de andre elever i sit lokalområde

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Marie Holt Hermansen, hhv. børne- og undervisningsminister og formand for Danske Skoleelever

Kun 27 procent af eleverne i indskolingen har stemt til et elevrådsvalg, og hele 50 procent af den samme gruppe har aldrig eller sjældent hørt om elevrådet og dets arbejde. Det viser Danske Skoleelevers undersøgelse af elevdemokrati.

Det er et grundlæggende demokratisk problem, hvis vores skoler ikke er med til at engagere eleverne demokratisk. Samtidig vidner tallene om, at elevdemokrati ikke er noget, der sker af sig selv, og at der skal gøres en aktiv indsats på skoler og i kommuner for at inddrage eleverne, når velfærdsaftalerne rulles ud.

Det kan eksempelvis være igennem de kommunale fælleselevråd. Når man som elev engagerer sig i mere end blot sin egen skole, opdager man også, hvor store forskelle man kan skabe for de andre elever i sit lokalområde.

Med frihed kommer ansvar

I klasselokalet skal der skabes demokratiske processer, hvor eleverne reelt oplever at have indflydelse på deres egen hverdag. Det kan være, når man skal beslutte, hvor en klassetur skal gå hen, om der skal afholdes en årlig fodboldturnering, eller hvordan fest på mellemtrinnet skal foregå.

Man kan også trække en aktuel debat ind i undervisningen og tage udgangspunkt i virkelige eksempler i timerne. Den slags undervisning kan være med til at minde eleverne om, hvor mange steder de har noget at skulle have sagt.

Læs også

Indflydelse er ikke kun noget, man får givet – det er også noget, man tager. Det er selvfølgelig ikke bare kommunerne, der skal være dygtige til at etablere og vedligeholde demokratiske fællesskaber på skolerne. Det er også helt afgørende, at eleverne selv benytter sig af den ret, de har, og engagerer sig.

Med frihed kommer ansvar. Et ansvar for, at dem, skolen handler om – nemlig eleverne – ikke bliver overset i frihedsforsøgene. Og et ansvar som elev for at engagere sig og gribe den demokratiske ret, man har til at give sin mening til kende. Det håber vi, kommuner og elever vil huske, hvis folketinget vælger at sætte flere skoler fri.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Holt Hermansen

Formand, Danske Skoleelever

Pernille Rosenkrantz-Theil

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)