Nationalt center for erhvervspædagogik: Hvis erhvervsuddannelserne skal lykkes, må de lære af hinanden

De danske erhvervsuddannelser er funderet på dybe traditioner og store styrker, blandt andet i kraft af at uddannelsen foregår i tæt vekslen mellem skole og læreplads.

Omvendt har vi også et meget komplekst system med mange uddannelser og indgange, og hvor udvikling og læring sker i mange, parallelle fora. Det gør det svært at udvikle og opdatere erhvervsuddannelserne i forhold til fremtidens behov.

En kommende politisk reform bør derfor se på, hvordan sammenhængen og læringen på tværs af systemet kan styrkes.

De danske erhvervsuddannelserne er funderet i et veludbygget partstyre, som betyder, at uddannelserne udvikles i tæt dialog med de relevante parter og i tæt tilknytning til de enkelte brancher.

Det sikrer en tydelig arbejdsmarkedsrelevans og en stærk responsevne i forhold til at opfange nye behov i brancherne. Samtidig er det med til at sikre klare beskæftigelsesmuligheder og gode mulighed for praksisnær og erhvervsrettet læring.

Alt sammen forhold som er med til at gøre erhvervsuddannelserne til et væsentligt og relevant uddannelsestilbud. Erhvervsuddannelserne står imidlertid overfor en række udfordringer og komplekse problemer, som den enkelte uddannelse har svært ved at løse alene.

Udfordringerne går på tværs

Temadebat:

Hvordan skal vi ændre erhvervsuddannelserne?

Skal flere unge vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, er det ikke nok at tilføre penge – der skal også ændres på uddannelserne. 

Derfor spørger Altinget Uddannelse nu: Hvilke ændringer der er behov for? Og hvad skal politikerne lægge vægt på i de kommende forhandlinger om et løft?

I denne temadebat giver vi ordet til centrale aktører, politikere og eksperter på området.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]

Rekruttering og gennemførelsen skal øges, kvaliteten af læringsmiljøerne både på skole og læreplads skal udvikles, og uddannelserne skal gribe og indtænke nye kompetencebehov, blandt andet i forhold til nye teknologier og grøn omstilling, men også tværgående kompetencer som samarbejdskompetence og digital dannelse.

Fælles for udfordringerne er, at de går på tværs af de enkelte brancher og uddannelser og derfor bedst håndteres gennem udvikling og indsatser på tværs af erhvervsuddannelsessystemet.

En undersøgelse fra tænketanken DEA om de sidste fem års udviklingsprojekter på erhvervsuddannelsesområdet viser, at selv om der i perioden er brugt over 500 millioner kroner på mere end 200 forskellige indsatser, så er meget lidt viden evalueret, delt og forankret. 

Det er problematisk, fordi det både medfører en risiko for, at der for hver enkelte uddannelse opfindes en dyb tallerken, men også fordi det gør det svært at finde fælles løsninger på de udfordringer, sektoren som helhed står overfor.

Det er derfor nødvendigt at skabe en stærkere læringskultur på tværs af erhvervsuddannelserne, hvis vi også fremadrettet skal have et attraktivt vekseluddannelsessystem.

Fokus på at dele

En styrket lærings- og innovationskraft på tværs af erhvervsuddannelserne vil (mindst) forudsætte tre ting. For det første kræver det et stærkere fokus på at dele viden og erfaringer mellem de forskellige erhvervsuddannelser og lære af dem, der gør det godt eller er lykkes med at udvikle nye løsninger. 

Det kræver dels flere tværgående fora, hvor aktørerne på tværs af sektoren kan mødes og dele viden. Eksempelvis er der behov for at genoplive de forsker-praktikerkonferencer, der tidligere har været, hvor skoler, faglige udvalg, interesseorganisationer og forskere mødes og deler viden og erfaringer.