Niels Brock: Debat om elevfordeling bygger på fejlagtige antagelser

DEBAT: Regeringen ønsker at imødegå dårlig adfærd på nogle få almene gymnasier med mange ikke-vestlige elever ved at afskaffe det frie uddannelsesvalg. Men det er den forkerte vej at gå, skriver direktør og formand på Niels Brock.

Af Anya Eskildsen og Ernst Lykke Nielsen
Hhv. adm. direktør på Niels Brock og formand for bestyrelsen på Niels Brock

Det forlyder at regeringen barsler med et indgreb, der vil låse gymnasieeleverne til bestemte uddannelsessteder og forhindre unge i at søge mod gymnasier, de selv ønsker at gå på. Det lyder meget udansk, men ikke desto mindre er det, hvad der efter sigende er i støbeskeen.  

Den primære årsag er historier om dårlig adfærd og social kontrol på nogle få almene gymnasier med mange ikke-vestlige elever. Senest portrætteret af Jyllands-Posten, men også i ekspertgruppens rapport om elevfordeling på de gymnasiale uddannelser, er det nævnt.

Her fremgår det dog, at ikke alle rektorer på gymnasier med en høj andel af ikke-vestlige elever ”har givet udtryk for at have sådanne udfordringer på grund af elevsammensætningen”. Så billedet af at uroen alene er forårsaget af høj andel af ikke-vestlige elever, er på ingen måde så entydigt, som nogle gerne vil gøre det til. 

´Dem og os’ 
Elevfordelingsdebatten drejer sig i høj grad om netop dette; at gymnasier oplever den føromtalte uro og dårligt studiemiljø på grund af høj andel ikke-vestlige elever, hvorfor man nu politisk taler om indførelse af et loft på 30 procent ikke-vestlige elever på det enkelte gymnasium.

Men kan vi ikke lige slå fast, en gang for alle, at det er en myte at tro, at elever med ikke-vestlig baggrund skulle være forklaringen på mere uro og et dårligere studiemiljø. Der er simpelthen ikke belæg for at postulere at ikke-vestlige elever skulle være mere problematiske eller ligefrem klare sig dårligere end de etniske danske.  

Hvert år får flere og flere ikke-vestlige elever en ungdomsuddannelse. I 2018 havde cirka 64 procent af de 20-24-årige ikke-vestlige unge fået en ungdomsuddannelse. I begyndelsen af 00érne var det under 40 procent.

Og som det fremgår af ekspertgruppens rapport om elevfordeling på de gymnasiale uddannelser, så er de ikke-vestlige studenter lynhurtige til at komme videre på de videregående uddannelser.  

Der findes rigeligt med eksempler på almene gymnasier, der ikke ser udfordringer med en høj andel af ikke-vestlige elever. Et billede vi i den grad kan genkende på Niels Brocks gymnasier, hvor cirka en-femte-del af vores elever har ikke-vestlig baggrund.  

Gymnasiefremmede  
På langt de fleste gymnasier bruges der ikke megen tid på ”integration”, for der bliver nemlig ikke gjort forskel på, om eleven er etnisk dansk eller ej. Fokus ligger på, om eleven tilhører gruppen af ’gymnasiefremmede’ unge eller ej.

De elever, der kommer fra gymnasiefremmede hjem, skal naturligvis have en anden støtte og hjælp under deres uddannelse, end de elever, der kommer fra hjem med en høj uddannelseskapital.

På erhvervsgymnasierne har vi lang erfaring med at uddanne mønsterbrydere, og vi ved, hvor vigtigt det er at være tydelig og eksplicit i ’at bygge stilladset op’ om de unges uddannelse.  

Der er utallige eksempler, på hvordan skolers systematiske arbejde med demokratisk dannelse, social inddragelse og tydelige rammer og konsekvens har etableret den helt nødvendige læringsorienterede dagsorden.

Det er absolut ikke en lille, let opgave, men det kan lade sig gøre. Det, at skabe en læringsorienteret dagsorden, ordentlige studie-ordensregler og håndhæve disse, er en ledelsesopgave på hvert eneste uddannelsessted. Ikke nødvendigvis en opgave man bliver populær af, men det er nu en gang kravet til pædagogisk ledelse.  

Så frem for at skabe en ’dem og os’-kultur ved at placere skylden på ikke-vestlige elever, så skal der hellere skabes tillid til, at skolerne bedst kan løse de lokale problemstillinger. Og svaret bør aldrig være en afskaffelse af elevernes frihed og rettigheder til at vælge den uddannelse og skole, som de gerne vil gå på.  

Forrige artikel Afdelingsleder: FVU er blevet et bureaukratisk helvede uden sidestykke Afdelingsleder: FVU er blevet et bureaukratisk helvede uden sidestykke Næste artikel Regionsrådsformand: Lær af Aarhus-erfaringer med elevfordeling Regionsrådsformand: Lær af Aarhus-erfaringer med elevfordeling
Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

INTERVIEW: Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, afviser SF’s ide om at flette FN’s verdensmål ind i fagbeskrivelserne. Verdensmålene er dog meget vigtige at få ind i undervisningen, mener han.