Små gymnasier står halvtomme efter sommerferien trods politisk indgreb

Stik imod hensigten i en stor politisk aftale fra 2021 må små gymnasier i yderområderne fortsat leve i usikkerhed om fremtiden. 

Det står klart, efter antallet af elever til næste skoleår er tikket ind til gymnasierne. 

Flere små gymnasier har ikke fået tildelt en eneste elev igennem den nye fordelingsmodel, selvom det var en af de vigtigste årsager til at indføre en central fordeling.

Andre steder – som for eksempel Brønderslev, Tønder og Tarm – har fået en enkelt eller to elever.

Næsten hvert andet af de små gymnasier mangler over 30 procent af eleverne for at komme op på den kapacitet, som så sent som i maj blev udmeldt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Det viser et notat fra Undervisningsministeriet.

12 små institutioner har mere end 50 procent ledig kapacitet.

Dermed tyder alt på, at den omdiskuterede elevfordelingsaftale ikke virker efter hensigten.

"Den politiske aftale har spillet fallit. Et af hovedformålene var at sikre de små gymnasier, og det er jo ikke lykkedes. 29 ud af 31 af de små gymnasier har ikke fået opfyldt deres kapacitet," siger Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier. 

Indtil i år blev ansøgerne til de gymnasiale uddannelser fordelt gennem regionerne og lokale fordelingsudvalg. I år er eleverne som noget nyt primært blevet fordelt centralt af Børne- og Undervisningsministeriet. 

Altinget ville gerne have spurgt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), hvorfor de små udkantsgymnasier har fået fordelt så få elever, men han har ingen kommentarer, oplyser ministeriet.

Forværrer vilkår

En af dem, der blev skuffede, da hun så den ny elevfordeling, er Tanja Huus Gulmann, rektor på Tørring Gymnasium. 

Skolens kapacitet blev i maj fastsat til 87 elever på baggrund af det lokale elevgrundlag, men kun 60 elever starter op efter sommerferien.

"Normalt, når vi får overført elever, har vi fået mellem 3 og 5 elever, som blev fordelt af regionerne og fordelingsudvalgene, men i år har vi ikke fået nogen," siger hun og understreger at blot en håndfuld elever kan gøre en forskel, når man er et gymnasium med små klasser.

Jeg er frustreret over, at man laver en aftale, som skal sikre de små udkantsgymnasier, og så gør den det modsatte og forværrer vores vilkår.

Tanja Huus Gulmann
Rektor, Tørring Gymnasium

"Jeg er frustreret over, at man laver en aftale, som skal sikre de små udkantsgymnasier, og så gør den det modsatte og forværrer vores vilkår."

På Bjerringbro Gymnasium har man fået seks elever overført. Det svarer til tidligere år, fortæller rektor Claus Smedegaard Kjeldsen, som havde håbet, at den nye aftale ville betyde flere elever.

"Det er utilfredsstillende, at den aftale, Christiansborg har brugt utrolig meget energi og penge på, og som har skabt stor usikkerhed hos alle i sektoren, overhovedet ikke løser problemet." 

Børne- og Undervisningsministeriet fremhæver i forbindelse med fordelingen, at 94 procent af eleverne har fået opfyldt deres førsteprioritet.

Claus Smedegaard Kjeldsen peger imidlertid på, at også unge i landdistrikterne skal sikres adgang til en ungdomsuddannelse inden for rimelig afstand.

De unge mennesker, der vokser op i Ringkøbing og Tarm, skal også have mulighed for at få en gymnasial uddannelse.

Claus Smedegaard Kjeldsen
Rektor, Bjerringbro Gymnasium

"De unge mennesker, der vokser op i Ringkøbing og Tarm, skal også have mulighed for at få en gymnasial uddannelse. Derfor bliver man nødt til at sikre de små gymnasier en reel mulighed for at tilbyde et gymnasialt udbud, der er lige så godt, eller næsten lige så godt, som hvis det var i en større by," siger han.

Uforståeligt og grotesk

Også i Glamsbjerg på Vestfyn var frustrationen stor, da elevfordelingen faldt på plads i starten af juni. 

"Vi har fået nul elever overført gennem fordelingen. Det er helt uforståeligt og grotesk, når hele formålet var at fordele til de små udbud," siger rektor på Handelsgymnasiet Vestfyn, Carsten Hogrefe.

Det lille erhvervsgymnasium, som udbyder HHX, blev i maj tildelt en kapacitet på 90 elever. Samtidig hævede STUK imidlertid kapaciteten på den konkurrerende Tietgenskolen i Odense fra 450 til 510 elever.

Det betyder, at langt flere elever end normalt starter i Odense, mens kun de 51 elever, der har søgt Handelsgymnasiet Vestfyn som førsteprioritet, starter i Glamsbjerg efter sommerferien.

Det ligner, at de har tilsidesat den politiske aftale.

Carsten Hogrefe
Rektor, Handelsgymnasiet Vestfyn

Carsten Hogrefe sidder tilbage med en nagende fornemmelse af, at Undervisningsministeriet og STUK har været for ivrige efter at opfylde elevernes førsteprioritet:

"Det ligner, at de har tilsidesat den politiske aftale," siger han.

"Der står i aftalen, at vi i det store og hele skal sikres et antal elever svarende til minimumskapaciteten. Det har man tilsyneladende ignoreret."

Han henviser til et afsnit om gymnasier i tyndtbefolkede områder på side 18 i den politiske aftale.

Her lyder det: "En fastsat minimumskapacitet i modellen indebærer, at de pågældende institutioner i modsætning til i dag i det store hele sikres et antal elever svarende til minimuskapaciteten."

Er det ikke rimeligt, at elevernes ønsker prioriteres højest? 

"Det er jo også af hensyn til eleverne, at der findes udbud af gymnasiale uddannelser uden for de store byer. Det var faktisk formålet med at lave en elevfordelingsaftale," siger Carsten Hogrefe. 

Spillet fallit

I Danske Gymnasier bakker man op om kritikken fra rektorerne:

"Aftalen har spillet fallit. Den virker ikke på hverken det ene eller det andet," siger Henrik Nevers.

Hvis man skal sikre de små gymnasier, skal man vende elevfordelingen på hovedet, mener han:

"I dag er modellen skruet sådan sammen, at man starter med at fylde skolerne op, og så er det den overskydende kapacitet, man fordeler. Det er en model, vi er kritiske overfor, for vi tror ikke, den kommer til at virke. I stedet kunne man gøre det modsatte og starte med at fylde de små skoler op."

Henrik Nevers peger desuden på, at SVM-regeringen som en del af aftalen om et regeringsgrundlag rullede den del af elevfordelingsaftalen tilbage, som handlede om at fordele elever efter forældreindkomst for at undgå opdelte gymnasier:

"Hvis man ser på de nye tal for de store byer, er der mange gymnasier med over 30 procent elever med anden etnisk baggrund. Så på det område er der ikke sket nogen fremgang. Det er ikke så overraskende, når man pillede den del af aftalen ud efter valget," siger han.

"Men når det andet formål så heller ikke er opfyldt, og man ikke har fået sikret de små gymnasier i yderområderne, er vi slået tilbage til start."

Skal politikerne simpelthen tilbage til tegnebrættet, selvom aftalen kun lige er trådt i kraft?

"Det mener vi. Og vi deltager rigtig gerne i arbejdet."