Regeringen er klar med hasteforslag om elevfordeling: Forældres indkomst er ikke længere et kriterie

Etnisk opdelte gymnasier

Elevfordeling på gymnasier har været et idelogisk stridspunkt mellem de røde og blå partier i en årrække.

Konflikten handler kort fortalt om, hvordan man politisk skal modvirke en stigende tendens til etnisk opdeling af gymnasieelever.

Udviklingen har blandt andet betydet, at gymnasier med høje andele af elever med anden etnisk baggrund end dansk har oplevet dalende elevtal.

Enkelte steder har det betydet, at gymnasierne har været i fare for at gå konkurs.

Udfordringerne eksisterer især på gymnasier i Aarhus, Odense og på den københavnske Vestegn.

Som et svar på problemet med de opdelte gymnasier blev den daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i juni 2021 enig med SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti om en ny fordelingsmodel, der skulle virke fra i år.

Med den blev det besluttet at indføre en ny række såkaldte fordelingszoner i de større byområder, hvor elevsammensætningen er "skæv". Men også, at forældrenes indkomst - foruden transporttiden - skulle medregnes som et parameter for, hvem der skulle gå på hvilke gymnasier indenfor zonen.

Siden trak Dansk Folkeparti sig fra aftalen og tilsluttede sig resten af de borgerlige partier. De er alle imod indkomstkriteriet, og derfor står de udenfor aftalen.

Statslig styring over frit valg

Ifølge Venstre og Jakob Ellemann-Jensen var de røde partiers oprindelige løsning et angreb på de unges frie gymnasievalg.

"Det er bare endnu et eksempel på, at socialdemokraterne sætter statslig styring og ensretning over det frie valg og det personlige ansvar," skrev Jakob Ellemann-Jensen eksempelvis i et indlæg på partiets hjemmeside i februar sidste år.

Netop derfor var det også en vigtig og symbolsk sejr for Ellemann, da han i forhandlingerne på Marienborg fik overtalt Socialdemokratiet til i første omgang at fjerne indkomstkriteriet. Og sidenhen lave en helt ny model, som Venstre kan nikke ja til.

I pressemeddelelsen står der, at regeringen "på et senere tidspunkt" vil præsentere "en helt ny model, der har til formål at modvirke en skæv elevsammensætning især i de større byer."

Kortere frister end normalt

I pressemeddelelsen understreges det videre, at fordelingen fortsat skal foregå i en ny landsdækkende fordelingsmodel. Den bliver administreret centralt af Børne- og Undervisningsministeriet.

Det korte aftræk betyder dog, at ansøgningsperioden for optagelse til en ungdomsuddannelse i foråret 2023 bliver "kortere end normalt, og at ansøgningsfristen bliver udskudt."

"Konkrete datoer vil blive meldt ud, når de ligger fast," lyder det fra ministeriet.