Rådmand og udvalgsmedlemmer i Aarhus Kommune: Vi ønsker os en mere mangfoldig folkeskole. Her er de redskaber, vi mangler

I disse dage forhandler partierne på Christiansborg regeringens folkeskoleudspil. Det er godt, for vi savner handling bag de gode hensigter, regeringen længe har udtrykt, mens hverdagen i skolen er forblevet uændret.

Desværre forsømmer udspillet at forholde sig til integration og tiltag, der reelt kan gøre en forskel for en socialt balanceret elevsammensætning og større mangfoldighed på vores folkeskoler.

Intentionerne i folkeskoleudspillet er ellers et skridt i den rigtige retning. Regeringen ønsker at inddrage alle parter omkring folkeskolen.

Der peges på mindre målstyring, mere praktisk undervisning og større anerkendelse af og tillid til den faglighed, lærerne og de øvrige medarbejdere og ledere i og omkring folkeskolen har. Det er godt.

Vi kan ikke løfte kvaliteten for eleverne uden flere penge

rådmand og seks medlemmer af Børn og Unge-udvalg
Aarhus Kommune

Den manglende finansiering er mindre god. Det er blændværk at tro, vi kan skabe reelle forandringer og forbedre folkeskolen, hvis ikke pengene følger med.

Øgede udgifter til specialområdet betyder, at vi bruger færre og færre penge på det forebyggende arbejde, de tidligere indsatser og på den helt almindelige klasseundervisning. Vi kan ikke løfte kvaliteten for eleverne uden flere penge.

Mangel på redskaber til børn og unge

Ligesom økonomien bag de gode intentioner er fraværende, forsømmer folkeskoleudspillet også at omfavne nogle centrale skolepolitiske udfordringer.

Udspillet mangler fokus på integration og tiltag, der reelt kan gøre en forskel i arbejdet med at skabe en socialt balanceret elevsammensætning og større mangfoldighed på alle vores folkeskoler.

I Aarhus indgik vi i januar en bred og ambitiøs aftale om udsatte boligområder. På tværs af byrådet har vi forpligtet os på at skærpe indsatsen og bygge ovenpå det eksisterende arbejde.

Vi ser en positiv udvikling, men de udsatte boligområder adskiller sig fortsat markant fra resten af byen, hvad angår blandt andet tryghed, sundhed, uddannelse og beskæftigelse.

I aftalen har vi et særskilt fokus på børn og unge. Vores mål er, at alle børn og unge vokser op med lige muligheder. Men vi mangler redskaberne til at styrke opbakningen til den lokale skole og dermed også en mere balanceret og mangfoldig sammensætning af elever. En udfordring, vi ikke står alene med i Aarhus.

National lovgivning, der forholder sig til konkrete udfordringer

Anerkendelse af disse udfordringer er helt fraværende i regeringens udspil.

Vi savner, at der fra nationalt hold signaleres politisk opbakning, og at vi får redskaberne til at tage livtag med de strukturelle udfordringer, der spænder ben for, at vores skolepolitik kan gøre en reel forskel for en mere mangfoldig folkeskole – og dermed for alle børn og unge.

Lad os give nogle eksempler.

Etablering af storskoledistrikter

Vi efterspørger muligheden for at etablere storskoledistrikter for to eller flere skoler, hvor skolerne bibeholder den enkelte skoles egen ledelse og skolebestyrelse, men har et fælles skoledistrikt.

I et storskoledistrikt kan vi potentielt fordele eleverne mellem skolerne for at balancere elevsammensætning - selvfølgelig fortsat efter saglige og objektive kriterier.

Vi savner, at der fra nationalt hold signaleres politisk opbakning, og at vi får redskaberne til at tage livtag med de strukturelle udfordringer

rådmand og seks medlemmer af Børn og Unge-udvalg
Aarhus Kommune

Vi ønsker os også mulighed for at etablere skoledistrikter, som ikke er geografisk sammenhængende. Et sådant greb vil øge fleksibiliteten på tværs af byen.

Vi efterlyser også mulighed for fortrinsret til ledige pladser til elever fra hjem med lav socioøkonomisk status, uanset modersmål.

Med den eksisterende lovgivning kan vi give fortrinsret til børn med dansk som andetsprog med eller uden sprogstøttebehov.

Udvider vi lovgivningen til også at omfatte børn fra hjem med lav socioøkonomisk baggrund, får vi endnu et greb til at arbejde med en mere fleksibel sammensætning af eleverne. Derudover er reserverede integrationspladser på privatskoler også en mulighed, der kunne sættes i spil.

Hvis vi i Aarhus skal lykkes med at skabe blandede bydele og folkeskoler med en socialt balanceret elevsammensætning, har vi brug for national lovgivning, der forholder sig til de konkrete udfordringer.

Som anerkender problematikken og giver os de nødvendige redskaber. Vi ser løsninger, og lige nu har I muligheden for at give os værktøjerne til at løfte opgaven og skubbe på en positiv udvikling. Den chance bør I gribe.