Rektor: Årtiers erfaring med IT lagde grund til succes med fjernundervisning

DEBAT: De seneste årtiers investeringer i IT har budt på fejltagelser, men har også løfter lærerkompetencerne. Lærernes erfaring med IT gjorde det nemlig muligt at lave succesrig undervisning under coronakrisen, skriver Thomas Jørgensen.

Det var flere årtiers erfaringer med IT, der gjorde coronakrisens fjernundervisning succesfuld, skriver Thomas Jørgensen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Jørgensen
Rektor, Borupgaard Gymnasium og medlem af Danske Gymnasiers Digitaliseringsudvalg

Der går ikke mange uger mellem, man i pressen kan læse markante indlæg fra interessenter omkring uddannelsesverdenen, der som oftest dyrker to synspunkter:

Det ene har som hovedargument, at coronakrisen på ingen måde har bibragt undervisning noget godt, og da slet ikke den udstrakte brug af virtuel og IT-støttet undervisning.

Det andet handler om den store “ukritiske” omgang med offentlige midler i forbindelse med kommuners indkøb af computere til alle eleverne i 00’erne. Her lagde vi grunden til den uddannelsesmæssige elendighed (læs: koncentrationsbesvær og mistrivsel), som findes i uddannelsesverdenen anno 2020.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I begge tilfælde synes budskabet at være: Lad os hurtigst muligt komme tilbage til den gode undervisning, der kun i begrænset omfang byder på anvendelse af forstyrrende IT. Dialogen i klasseværelset er lig med dannelse, som er det ypperste og vigtigste, skolen skal levere. Der findes derfor ingen genveje omkring IT.

Jeg har svært ved at tilslutte mig sortsynet, og tillader mig her at komme med et par synspunkter til nuancering af de indlæg, jeg er stødt på.

Fejlene til trods har IT-investeringerne ført til et generelt løft af såvel lærerkompetencer som elevkompetencer.
Thomas Jørgensen
Rektor, Borupgaard Gymnasium og medlem af Danske Gymnasiers Digitaliseringsudvalg

IT har løftet lærerkompetencer
Det er ingen hemmelighed, at der i forbindelse med IT-investeringerne blev og fortsat bliver begået masser af fejltagelser. Programmer bliver ukritisk anvendt i klasseværelset uden de nødvendige tjek for deling af personlige data, og klasseværelserne plastres til med elektroniske whiteboard, som både samler fysisk og virtuelt støv.

Kun i bedste fald tjener de som strøm til en i forvejen glimrende lærerstyret klasseundervisning.

Men fejlene til trods har IT-investeringerne ført til et generelt løft af såvel lærerkompetencer som elevkompetencer. Nogle investeringers fulde potentiale bliver måske kun indfriet af de få, men jeg vil hævde at have set talrige eksempler på, at også de mange flyttede sig.

Der blev gennemført eksperimenter, og dele af disse endte som blivende elementer i mange læreres undervisning. Tag bare præsentationsværkstøjerne, der var et stridspunkt i 90’erne, men som man i dag kan se anvendt med stor virtuositet i mange undervisningssammenhænge, og som de fleste nu nødigt vil undvære.

Konklusionen må derfor være at IT-indkøbene har ført til blivende ændringer. Måske ikke så store og gyldne som politikere og andre beslutningstagere i sin tid lovede, men ikke desto mindre forandringer – og masser af gode resultater.

Elever skal lære med IT
For det andet har vi brug for, at elever lærer med IT og lærer at producere med IT. Hvis skolen skal danne til verden, så må vi kræve og forvente, at eleverne bringes i situationer, hvor de kan mere end blot forbruge verden, men både skabe i den og reflektere over den.

I Danske Gymnasier har vi i en række år advokeret for at elever både skal kunne arbejde med og producere digitalt indhold, kunne forstå regler og normer for digital adfærd, samt forstå strukturer i de digitale systemer omkring os. Samlet set er det det, vi forstår ved digital dannelse.

Eleverne skal eksempelvis kunne arbejde med billedbehandling, forstå hvad man må gøre med digitale billeder af andre mennesker og forstå, hvordan algoritmerne påvirker, hvilke billeder, du ser på din TikTok-profil.

Voksne skal give unge den kritiske sans
De skal gøre det hele, fordi de enkelte elementer befrugter hinanden indbyrdes. Den der har lavet billedbehandling i klasseværelset med et uskyldigt billede, forstår lettere de etiske dimensioner i debatten om billeddeling.

I tiden før nettet udviklede vi vores skepsis af at omgås voksne, der så det samme som os.

Læs også

Centerchef: Den professionelle lærer skal kunne træffe digitale valg

Debat

Hvis klassen gøres til et IT-vakuum, har eleverne ingen voksne med sig til at give dem den afgørende og nødvendige kritiske sans, og så er banen helt åben for ukritisk konsumering af indhold, uden en naturlig skepsis, der spørger “Kan det nu også være rigtigt?”, når de eksempelvis ser en video af Kobe Bryant, der hopper over en bil. Er den fake? (Bedøm selv. Søg på Google).

Erfaring med IT gjorde coronaundervisning mulig
Endelig oplevede vi i foråret en overordentlig stor robusthed i forhold til at få undervisning til at virke under meget svære coronavilkår. Ikke alt gik godt, men meget lykkedes.

Lærere gik fra en undervisningsform til en anden, med meget mindre besvær end ventet og frygtet.

Jeg modtager en strøm af mails fra forældre, som skriver, at det var fantastisk at se, hvordan lærerne løftede opgaven og motiverede elever til at lære i den nye kontekst. Og jeg tror, de kunne det, fordi de havde arbejdet med IT længe.

Først og fremmest er underviserne pædagoger, som ved noget om, hvordan man lærer noget.

Dertil kommer, at de havde lavet masser af fejl med IT alene og sammen med kolleger, og derfor vidste de, hvad der virkede og ikke virkede, og fordi de havde gjort sig de erfaringer, så turde de kaste sig selv og eleverne ud i online undervisning i fuld skala, allerede dagen efter den famøse statsministertale i marts.

De fleste fik det meste med
Ingen forestiller sig, at det skal fortsætte sådan i al evighed. Men lad os dog fejre, at vores lange tradition for at eksperimentere med læringsteknologier var noget, vi kunne drage nytte af.

Lærerne og skolerne viste, at vi mestrer flere undervisningsparadigmer, og er åbne for at ny teknologi kan være med til at forandre vores dagligdag.

I al stilfærdighed håber jeg derfor på, at vi kan være i dialog om, hvad der virker og ikke virker, i dialog om hvordan vi forbereder vores unge godt på fremtidigt liv og arbejde, i dialog om, hvordan vi gør dem til mennesker, der mestrer livet både i og udenfor skolen, og sidst men ikke mindst tør stå ved, at undervisningen virkede i en af landets allersværeste perioder.

Måske fik ikke alle alt med, men de fleste fik det meste med. Og det er et ydmygt mål, som både er godt for den fysiske undervisning og for den virtuelle.

Politik har aldrig været vigtigere