S og V ville reformere karakterskalaen – men efter valget er de kommet i tvivl

Før valget ville både Socialdemokratiet og Venstre ændre karakterskalaen for at modvirke mistrivsel og præstationskultur. Nu sidder begge partier i regering, men en ny karakterskala er efter alt at dømme ikke på dagsordenen. SF vil presse regeringen til forhandlinger.   

"Vi må få klarhed over, om partierne har glemt, hvad vi talte om hele sidste regeringsperiode," siger ungdomsuddannelsesordfører Astrid Carøe (SF). Hun vil have regeringen til at indkalde til forhandlinger om en ny karakterskala.
"Vi må få klarhed over, om partierne har glemt, hvad vi talte om hele sidste regeringsperiode," siger ungdomsuddannelsesordfører Astrid Carøe (SF). Hun vil have regeringen til at indkalde til forhandlinger om en ny karakterskala.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

En ny karakterskala skulle lette presset på unge og øge trivslen i uddannelsessystemet. Det var planerne under sidste regering, hvor regeringen satte en ekspertgruppe til at undersøge forskellige modeller.

Der blev imidlertid aldrig indkaldt til forhandlinger, og nu er arbejdet tilsyneladende sat i stå.

SVM-regeringens regeringsgrundlag nævner ikke en reform af karakterskalaen. Og på spørgsmålet om, hvorvidt skalaen stadig skal laves om, svarer undervisningsminister Mattias Tesfaye (S):

"Det er ikke noget, regeringen har forholdt sig til."

Også Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen (V), er forbeholden, til trods for at Venstre under sidste regeringsperiode pressede på for en modernisering:

"Jeg tror ikke, det er noget, vi kommer til at prioritere," siger hun.

Det er enormt skuffende, at man er i fuld gang med arbejdet og så bare dropper det igen.

Astrid Carøe (SF)
Ungdomsuddannelsesordfører

Den nye kurs ærgrer SF, der allerede i 2020 foreslog at ændre karakterskalaen og trinbeskrivelserne.

"Det er enormt skuffende, at man er i fuld gang med arbejdet og så bare dropper det igen. Især fordi vi før valget var enige om, at en ny karakterskala er et vigtigt tiltag mod den mistrivsel, alle vil bekæmpe," siger ungdomsuddannelsesordfører Astrid Carøe (SF). 

Underbygger nulfejlskultur

En reform af karakterskalaen lå før valget på den socialdemokratiske regerings bord, efter en evaluering pegede på en række udfordringer ved 7-trins-skalaen. 

Skalaen, der strækker sig fra -03 til 12, underbygger blandt andet en kultur, der "kan have en negativ effekt på læring og på læringskulturen, fordi eleverne og de studerende bliver for fokuserede på at undgå at lave fejl," konkluderede EVA i 2019. Det skyldes blandt andet skalaens store spring.

I kølvandet på evalueringen nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der skulle komme med bud på en ændret karakterskala. Daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lagde vægt på behovet for at sætte ind mod karakterræs:

"Regeringen vil nu dykke ned i rapporten og tænke os grundigt om. Vi ser en alt for stor mistrivsel blandt børn og unge, så det er vigtigt, at vi letter noget af presset fra eleverne," sagde Rosenkrantz-Theil i forbindelse med ekspertgruppens afrapportering.

Partiets daværende uddannelsesordfører erklærede sig i et indlæg i Altinget villig til at sende skalaen på pension.

Venstre bakkede op om behovet for en ny karakterskala. Også blandt andre De Radikale og Dansk Folkeparti har talt for at kigge på skalaen.

Men trods politisk flertal kom der aldrig en indkaldelse til forhandlinger.

Sociale medier

Efter valget er man i Venstre kommet i tvivl om, hvorvidt en ny karakterskala er den rigtige kur mod mistrivsel, siger Anni Matthiesen:

"Vi mener, at karakterne måske ikke er det, der presser de unge mest. Sociale medier og brugen af skærm kan i lige så høj grad være årsager til mistrivslen," siger hun. 

Vi mener, at karakterne måske ikke er det, der presser de unge mest.

Anni Matthiesen (V)
Undervisningsordfører

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil nedsætte en kommission for børn og unges trivsel. Kommissionen skal blandt andet "se på indflydelsen fra sociale medier og andre større samfundstendenser," fremgår det. 

Socialdemokratiet har efter valget endnu ikke lagt sig fast på, om en ny karakterskala fortsat er socialdemokratisk politik, siger partiets trivselsordfører Frederik Vad (S):

"Jeg kan sige, at mit personlige indtryk indtil videre er, at vi har undervurderet teknologiens betydning for mistrivslen. Og måske har vi overvurderet betydningen af karakter- og præstationspres i undervisningssektoren," siger han.

Altinget har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, hvornår kommissoriet for trivselskommissionen er klar, men det har ikke været muligt at få oplyst.

Hvad har ændret sig?

SF vil nu forsøge at presse regeringen til at indkalde til forhandlinger ved at stille et beslutningsforslag:

"Vi må få klarhed over, om partierne helt har glemt, hvad vi talte om hele sidste regeringsperiode," siger Astrid Carøe.

Hun mener, at en ny karakterskala skal være en afgørende del af trivselskommissionen.

"At man starter på 12 og bliver trukket ned, alt efter hvor mange fejl, man laver, er helt galt. Det skaber den nulfejlskultur, vi gerne vil af med, både i skolen og på ungdomsuddannelserne. Så hvis vi vil se på børn og unges mistrivsel, skal vi selvfølgelig også diskutere det,” siger Astrid Carøe.

Hun peger på, at forsøg med karakterfri klasser viser positive resultater.

Hvad vil du sige til partierne, hvis de nedsætter en trivselskommission uden at forholde sig til karakterskalaen?

"Så må de jo forklare, hvad der har ændret sig. Det er underligt, at man gerne vil op på den store klinge og lave en stor kommission, men ikke vil gå i gang med det, vi faktisk ved virker."

Konkret ønsker SF, at karakteren -3 fjernes, og at karaktererne ændres, så der ikke er så store spring mellem 4, 7, 10 og 12.

I dag lyder skalaen -3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Carøe

MF (SF)
ba. i statskundskab

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

Frederik Vad Nielsen

Udlændinge- og integrationsordfører, MF (S)
BA i arbejdslivsstudier og journalistik (RUC)

0:000:00