Debat

V: En moderniseret karakterskala skal imødekomme studerendes mistrivsel

En modernisering af karakterskalaen indenfor den nuværende ramme kan imødekomme det karakterræs, der bidrager til stigende mistrivsel blandt unge. Karakterskalaen skal fortsat kunne sammenlignes internationalt, men bør nuancere de store spring mellem 4, 7 og 10, skriver Ulla Tørnæs (V).  

Karakteren -3 skal væk og vi skal blive bedre til at give feedback, skriver Ulla Tørnæs (V).
Karakteren -3 skal væk og vi skal blive bedre til at give feedback, skriver Ulla Tørnæs (V).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ulla Tørnæs
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Venstre ønsker vi som udgangspunkt at fastholde karakterer som den primære måde at vurdere elevers og studerendes præstationer. Det er det mest objektive redskab, vi har til rådighed.

Karakterskalaen er derfor et vigtigt og afgørende element i vores uddannelsessystem. Om end den nuværende 7-trinsskala fungerer godt, så er der efter min opfattelse et stadigt stigende behov for en modernisering. Vi har siden valget i 2019 ventet på et udspil fra regeringen. Vi venter stadig …  

En modernisering af karakterskalaen skal imødekomme flere forskellige påtrængende udfordringer. Moderniseringen skal blandt andet imødegå det voksende karakterræs og mistrivsel, som et stigende antal elever og studerende desværre oplever.

Temadebat

Ny temadebat: Er undervisere på danske universiteter for dårlige til at give deres studerende feedback?

I Danmark vurderer de studerende deres undervisere dårligere i forhold til feedback sammenlignet med de andre nordiske lande.

Derfor stiller Altinget Forskning i en ny temadebat spørgsmålstegn ved, hvordan vi kan forbedre feedbackkulturen.

Om Altingets temadebatter:
Vi bringer kun indlæg, der udelukkende er skrevet til Altinget.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten om feedback? Skriv til [email protected].

Modernisering af karakterskalaen
Mit bud på en modernisering af karakterskalaen skal først og fremmest være at sløjfe -3 karakteren. Denne karakter har været omdiskuteret siden den i 2006 blev indført.

Det har den været ud fra en logisk betragtning om, at det er vanskeligt at præstere mindre end 00 karakteren. Dog er det efter min opfattelse vigtigt, at vi fastholder to karakterer, der viser ’ikke-bestået’, da det er vigtigt at give den studerende en tilkendegivelse af, hvor langt præstationen er fra ’bestået’.

Dernæst, og måske det vigtigste, er, at der er alt for store spring på midten af den nuværende karakterskala. Der er for store spring mellem karaktererne 4, 7 og 10, som har stor indflydelse på det samlede gennemsnit.

Karakteren 7 er en god karakter, men mange studerende oplever 7 som en utilfredsstillende karakter, som resulterer i, at kun karaktererne 10 og 12 bliver anset som ’gode’ af elever og studerende selv – og dette pres bringer mange konsekvenser med sig for de studerendes trivsel. 

Springet mellem henholdsvis 4-7 og 7-10 kan betyde meget for den studerendes gennemsnit, så der bør ske justeringer netop her

Ulla Tørnæs (V)
Forskningsordfører

Springet mellem henholdsvis 4-7 og 7-10 kan betyde meget for den studerendes gennemsnit, så der bør ske justeringer netop her, særligt fordi karakterer er det primære grundlag for optagelse på en videregående uddannelse i Danmark.

Mere feedback
De justeringer, jeg foreslår til karakterskalaen, er dermed indenfor rammen af den nuværende skala. Det er helt afgørende, at vi fastholder en karakterskala, som kan begå sig internationalt. Så danske unge ikke stilles ringere end unge fra andre lande, når de søger om optagelse på videregående uddannelser i udlandet.

Endeligt forslår jeg at gøre langt mere brug af feedback i uddannelsessystemet. En karakter er ikke altid fyldestgørende for de studerende. For at løfte niveauet er det vigtigt, at det bliver formidlet til de studerende, hvad der kan gøres bedre næste gang.

Det er også et af de krav, vi har taget med os til forhandlingerne om reformer af pædagog- og læreruddannelserne. Vi bør fremadrettet se på, hvordan vi i højere grad kan få integreret mere feedback på de videregående uddannelser.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Tørnæs

Kandidat til Europa-Parlamentet (V), Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

0:000:00