Professor: Det er nødvendigt med forskellige former for feedback på danske uddannelser

Det er vigtigt at prioritere både underviser-feedback og peer-feedback, skriver Lotte Bøgh Andersen.

Placeholder image
Feedback skal indgå sammen viden, refleksion, handling og transfer, skriver Lotte Bøgh Andersen.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skal feedback prioriteres højere på danske uddannelser? Nogen argumenter for, at feedback er fundamentet for faglig udvikling og afgørende for den faglige trivsel, og at underviser-feedback skal styrkes. Andre er fortalere for styrket peer-feedback, hvor studerende giver hinanden feedback baseret på omhyggelig rammesætning fra undervisernes side.

Jeg argumenterer for, at begge dele kan være nødvendigt.

Temadebat

Ny temadebat: Er undervisere på danske universiteter for dårlige til at give deres studerende feedback?

I Danmark vurderer de studerende deres undervisere dårligere i forhold til feedback sammenlignet med de andre nordiske lande.

Derfor stiller Altinget Forskning i en ny temadebat spørgsmålstegn ved, hvordan vi kan forbedre feedbackkulturen.

Om Altingets temadebatter:
Vi bringer kun indlæg, der udelukkende er skrevet til Altinget.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten om feedback? Skriv til elmdal@altinget.dk.
 

Som underviser har jeg selv konkret erfaring med feedback til studerende, og som ledelsesforsker kigger jeg på feedback i forbindelse med ledelsestræning- og uddannelse. Jeg forsker i, hvordan ledelsestræning- og uddannelse kan resultere i mere aktiv ledelsesadfærd og bedre resultater.

Hovedpointen er, at feedback er nødvendig i ledelsesuddannelse, men den skal gives af relevante personer og indgå sammen med viden, refleksion, handling og transfer - det vil sige overførsel af generelle pointer til den konkrete kontekst.

Udgangspunktet er en solid vidensbase. Hvis man ikke ved, hvilke former for ledelse, der skaber motivation og gode organisatoriske resultater, lykkes ledelsesuddannelse ikke. Her er det vigtigt, at den generelle viden overføres til den konkrete kontekst.

Viden kan være videnskabelig viden og erfaring, og det kan handle om at have et ordforråd om ledelse og om årsagssammenhænge. Viden skal så omsættes til refleksion, herunder selvrefleksion, og handling. Det er således meget vigtigt at opbygge øvebaner for konkret færdighedsopbygning. Og det skal deltagerne have feedback på.

Feedback fra andre studerende på ledelsesuddannelserne kan også være nyttig, fordi deres perspektiver bidrager til øget refleksion og giver en stærkere vidensbase

Lotte Bøgh Andersen, professor, AU og VIVE

Både underviser-feedback og peer-feedback

Det er faktisk ledernes medarbejdere, der giver den allermest relevante feedback. De opfatter typisk ledelsesadfærden helt anderledes end lederne selv. Derfor laver vi i vores forskningsarbejde også før- og efterundersøgelser af medarbejdere og ledere, og det giver via tilbagelæsning lederne forståelse for andres oplevelse af deres ledelse.

Feedback fra andre studerende på ledelsesuddannelserne kan også være nyttig, fordi deres perspektiver bidrager til øget refleksion og giver en stærkere vidensbase.

Ledelseskommissionen fandt eksempelvis, at ledere med en masteruddannelse i ledelse med stor deltagerforskellighed oplever sig som bedre til at lede ud ad i forhold til organisationens omgivelser og opad i forhold til egen leder.

Peer-feedback kan altså være nyttig, hvis disse peers kan give feedback, der øger refleksion og viden og passer til den læring, der er målet for uddannelsen.

Underviser-feedback er også relevant. Det kan bidrage til den forskningsbaserede viden, og bachelor- og kandidatstuderende har sjældent et stærkt erfaringsgrundlag til at give feedback, der øger den erfaringsbaserede viden.

Her vil jeg nævne muligheden for at lade forskellige uddannelser krydsbefrugte hinanden: På Aarhus Universitet samarbejder ledere fra den fleksible master i offentlig ledelse for eksempel med statskundskabsstuderende. Forskelligheden i deres perspektiver gør deres gensidige feedback særlig værdifuld.

Studier bekræfter vigtigheden af feedback

Der er mange muligheder for relevant feedback. Eksempelvis kan en leder på praktikstedet give praktikstuderende feedback i det fag, som de studerende har sideløbende på universitetet. Samtalerne mellem leder og praktikant sikrer overførsel af generelle indsigter til praktikstedet, og både leder og praktikant får feedback til deres ledelsesovervejelser.

Det skal indgå sammen med viden, refleksion, handling og transfer til den konkrete kontekst, og så skal feedback-giveren være i stand til at give relevant feedback 

Lotte Bøgh Andersen, professor, AU og VIVE

Udenlandske studier bekræfter også vigtigheden af feedback. I et israelsk felteksperiment blev kommende officerer trænet i ledelse via rollespil, gruppediskussioner, videocases samt feedback fra deltagere og træner.

Og i et amerikansk studie blev feedback fra flere kilder kombineret med klasseundervisning og afprøvning af ledelses­redskaberne samt interaktion med en coach. Begge internationale studier viste positive effekter i form af mere aktiv ledelsesadfærd og bedre organisatoriske resultater.

Indenfor ledelsesuddannelse er der altså rigtigt mange gode argumenter for at prioritere feedback.

Det skal indgå sammen med viden, refleksion, handling og transfer til den konkrete kontekst, og så skal feedback-giveren være i stand til at give relevant feedback. Den viden kan uden tvivl også inspirere til brug af feedback i undervisningssituationer.

Læs også

Omtalte personer

Lotte Bøgh Andersen

Centerleder, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, medlem, Ledelseskommissionen
ph.d. i statskundskab (Aarhus Uni. 2005)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser