Sprogforeninger: Løft af tysk og fransk på de videregående uddannelser er langt fra nok

Efter en langstrakt kriseperiode for sprogfagene – rammende beskrevet i medierne som "et trafikuheld i slowmotion" – fik vi i december 2021 den glædelige nyhed, at regeringen sammen med alle Folketingets partier havde bevilget 40 millioner kroner til styrkelse af tysk og fransk på de videregående uddannelser.

Som repræsentanter for landets tre største sproglige foreninger i gymnasieskolen hilser vi bevillingen velkommen og håber, at det kan blive starten på sprogfagenes genrejsning. Samtidig mener vi, at enkeltstående særbevillinger langt fra er nok, hvis målet er en permanent styrkelse af sprogfagene.

Hvis ikke de 40 millioner skal ende som en relativt virkningsløs symbolpolitisk gestus, der alene tilgodeser tysk og fransk, skal de følges op af en langsigtet uddannelses- og sprogpolitisk strategi, der kommer hele vejen rundt og sikrer kontinuiteten fra folkeskole til videregående uddannelse.

Tysklærerforeningen, Fransklærerforeningen og Spansklærerforeningen har tre fælles bud på hvad, der bør medtænkes, nu hvor politikerne har indbudt til at være "sammen om ungdomsuddannelserne": Tag fagligheden seriøst, gør sprogfagene attraktive at vælge og skab rum til sprogene.

Tag fagligheden seriøst og styrk fødekæden

Elevernes lyst til at lære sprog grundlægges i folkeskolen og derfor skal sprogfagene styrkes i folkeskolen. Lærernes kompetencer og engagement er altafgørende og derfor bør lærerne være linjefagsuddannede i sprog. Det forudsætter at man kan uddanne sig til folkeskolelærer med undervisningsfag i sprog i alle landets regioner, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Der bør højest være 20 elever på sprogholdene.

For at sikre både dybden og bredden i Danmarks sprogkompetencer, skal alle skoler tilbyde et valg mellem tysk og fransk fra 5. klasse og alle skoler skal udbyde et treårigt valgfag i 7. – 9. klasse med et fremmedsprog, som ikke er tilbudt fra 5. klasse, for eksempel spansk, italiensk, kinesisk eller russisk.

Undersøgelser viser, at eleverne oftere tilvælger fortsættersprog, når sprogene i folkeskolen er ligestillede og der er valgfrihed. På den lange bane vil dette sikre fødekæden til fortsættersprog i ungdomsuddannelserne, men der vil stadig være behov for begyndersprog i ungdomsuddannelserne, hvis Danmarks sprogkompetencer skal sikres i bredden.

Mange kommuner har gode sprogstrategier, men der er behov for lovgivning, som sikrer både et differentieret sprogudbud i folkeskolen og sammenhængen på lokalt niveau i udbuddet af sprog mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Gør sprogfagene attraktive at vælge

Mange gymnasier har vanskeligheder ved at oprette sproglige studieretninger. De unge modsætter sig generelt en tidlig specialisering og de har interesser, der går på tværs af det samfundsfaglige, naturvidenskabelige og sprogligt-humanistiske område.

Samtidig efterspørger fremtidens arbejdsmarked kompetencer, der går på tværs af disse områder og sprogkompetencer er ofte en vigtig dobbeltkompetence på unges karrierevej.

Derfor må bindingerne på studieretningsvalget løsnes, så man for eksempel kan vælge alle sprog på A niveau koblet med naturvidenskab A eller samfundsfag A på stx – og sprog på A niveau koblet med virksomhedsøkonomi A eller afsætning A på hhx.

Desuden må der gøres op med det forhold, at hvis man i dag ønsker et andet fremmedsprog på A-niveau og ikke går på en sproglig studieretning, skal man vælge det som et femte fag på A niveau – ét A-niveau mere end krævet – hvilket afholder mange elever fra at foretage netop dét valg. Derudover er det også vigtigt at muliggøre det tværfaglige samarbejde mellem sprog og andre fag.

Endeligt bør alle begyndersprog ligestilles, så elever med forskellige sprog kan indgå i den samme studieretningsklasse og dermed sikre oprettelsen af studieretninger, hvor sprog indgår som det ene studieretningsfag på A-niveau.

Skab rum til sprogene

Sprogundervisningen skal have bedre vilkår. Nogle steder oplever man at skulle undervise op mod 35 elever på ét hold, bestående af elever fra op til syv forskellige klasser. Andre steder må sproglærere samlæse A og B niveau på samme hold eller studieretningselever med elever, der har sprog udenfor studieretningen på samme hold.

Hvis man i dag ønsker et andet fremmedsprog på A-niveau og ikke går på en sproglig studieretning, skal man vælge det som et femte fag på A niveau. Det må der gøres op med.

Disse forhold umuliggør tværfaglige projekter, der kunne vise eleverne, hvad deres sprogkundskaber også kan bruges til. Desuden foreslår vi en holdstørrelse på højest 20 elever på sprogholdene.

Hvis eleverne skal opnå de sprogkundskaber samt den indsigt og udsyn i en globaliseret verden, som efterspørges af arbejdsmarkedet, skal der politisk skabes bedre rum for sprogene.

Så kære politikere, vi håber I vil tage følgende sprogpolitiske tiltag med jer til forhandlingsbordet, når I mødes og har fremmedsprog på dagsordenen. I gymnasieskolen ser vi frem til modige beslutninger og nye tiltag, og vi stiller gerne op, hvis I har brug for vores input.