SVM-regeringens flertal forpligter: Træf nu de nødvendige beslutninger

Ydermere peger en analyse fra Deloitte på, at unge med et karaktergennemsnit under syv i folkeskolen ofte har bedre af at tage en faglært uddannelse, i forhold til en gymnasieuddannelse, målt på deres efterfølgende løn og beskæftigelsesgrad.

SMVdanmarks analyser viser desuden, at et karakterkrav på syv vil udelukke cirka 15 procent af de unge, der i dag går på gymnasiet. Det er altså en stor justering, der vil gøre en forskel, men ikke noget, der på nogen måde slår vores gymnasiesektor ihjel. Erfaringsmæssigt skal der bare en stor portion mod og vedholdenhed til, hvis man vil justere i optagelsen til gymnasierne.

Erhvervsrettet linje på efterskolen

Et andet vigtigt slag handler om, at efterskolerne er nødt til at tage et større samfundsansvar. Anekdotisk har mange efterskoler et ”krea-rum” for eleverne, mens værkstedet er forbudt område og forbeholdt skolens pedeller.

Det kan vi, og efterskolerne, gøre bedre. En solstrålehistorie er her Fjordvang Efterskole ved Ringkøbing, hvor de har lavet en klar strategi med at sikre både praktisk og bolig dannelse, som til sammen giver almen dannelse.

Efterskolerne er nødt til at tage et større samfundsansvar.

Kasper Munk Rasmussen
Uddannelseschef, SMVdanmark

Skolen er ved at bygge et stort nyt metalværksted, teknologiværksted til 3D-print og robotteknologi, træværksted og har fokus på bæredygtighed i deres profil. Det er vejen frem!

For at putte tingene i perspektiv modtager efterskolerne årligt tre milliarder skattekroner i tilskud. Derfor må det være rimeligt, at de som på Fjordvang også skal løfte et større samfundsansvar.

Konkret kunne vi binde en del af den enkelte efterskoles tilskud op på, om de tilbyder en linje rettet mod erhvervsuddannelserne, en såkaldt eud10. Hvis ikke de gør det, så kan de eksempelvis miste 20 procent af statstilskuddet.

Derudover skal der nu i efteråret forhandles om en praksisnær folkeskole. Her er det afgørende, at der bliver oprettet praktiske spor i udskolingen alment henvendt til alle eleverne og ikke blot ”de skoletrætte”. 

Ydermere må eleverne ikke blive begrænset i deres videre valg af uddannelse. Det vil her være oplagt, at erhvervsskolerne også får mulighed for at udbyde disse udskolingsforløb.

En undersøgelse fra Vive på baggrund af besvarelser fra godt 4.000 25-årige viser desuden, at seks ud af ti unge støtter idéen om sporopdeling. Det er således et forslag, der også er populært blandt de unge selv. 

SU-lån på kandidatuddannelser

Sidst, men ikke mindst foreslår vi at finde midlerne til opgaven ved at omlægge SU på kandidatuddannelserne til lån. Vi er nødt til at forholde os til, om det virkelig er den bedste måde at bruge pengene på, at vi bruger så mange penge på uddannelsesstøtte til de personer, der i forvejen har tanket mest uddannelse.

En omlæggelse af lånet vil give to milliarder kroner til et mere rimeligt uddannelsessystem. Pengene bør bruges der, hvor politikere efter input fra sagkundskaben vurderer, at der er den største effekt. Det kunne eksempelvis være SU for erhvervsskoleelever på de uddannelser, hvor der er en stor mangel.

Endelig er 10. klasses placering stadig et uafklaret spørgsmål. Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere konkluderet, at den kommunale 10. klasse ikke har en dokumentérbar positiv effekt.

Det er en skandale, at der ikke er blevet handlet på den viden. Der er gode eksempler på, at den kommunale 10. klasse kan fungere. Men samlet set bør vi gå væk den nuværende struktur, hvor 10. klasse i for høj grad er en forlængelse af folkeskolen.

Den bør i stedet være starten på noget nyt, og derfor vil det være nødvendigt at rykke 10. klasse som institution, så den flyttes fra kommunerne til landets erhvervsskoler.

Der er kort sagt rigeligt at tage fat på. Jeg håber, at arbejdsfællesskabet i SVM-regeringen vil leve op til det ansvar, som deres styrkeposition forpligter dem på og bruge muligheden til at træffe svære, men vigtige beslutninger.