Debat

Uddannelsesforbundet: Digitalisering kan ikke erstatte fysisk undervisning

DEBAT: Hver elev er forskellig, og derfor findes der ikke én digital undervisningsform, der passer alle elever. Digital undervisning kan derfor ikke erstatte den fysiske undervisning, da den bygger på relationer, skriver Hanne Pontoppidan.

Digital undervisning kan ikke erstatte den fysiske undervisning. Undervisning bygger nemlig på relationer, skriver Hanne Pontoppidan.
Digital undervisning kan ikke erstatte den fysiske undervisning. Undervisning bygger nemlig på relationer, skriver Hanne Pontoppidan.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Efter coronavirussens totale omvæltning af vores hverdag har mange rettet blikket mod digitaliseret undervisning som en mulighed for at levere undervisning på en anden måde.

Nogle kunne også mene på en billigere måde. Andre er lidt i panik og frygter, at relationerne forsvinder. Samlet set synes jeg, der er behov for en lidt mere reflekteret tilgang til et utroligt komplekst spørgsmål.

Lad mig indledningsvis slå fast: De sidste ugers nødundervisning har ikke andet end pc'en til fælles med digitaliseret undervisning. Derfor kan man heller ikke uddrage mange moraler om for eller imod digitaliseret undervisning af det forløb, som vi har været igennem.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jeg vil dog også gerne slå noget andet fast: Selvfølgelig dur digitale undervisningsmidler. Det samme gør bøger og det talte ord. Frem for alt dur mikset. Man spiser jo heller ikke fisk syv dage om ugen, fordi fisk er sundt.

Undervisning bygger på relationer
Og så til det lidt mere reflekterede: Lærernes undervisning og elevernes læring er en relationel proces.

Jeg er helt enig med dem, der slår til lyd for, at undervisningen er en relationel proces, og den fysiske undervisning ikke kan erstattes af digital undervisning.  

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Der sker en formel overførsel af viden, men der er i høj grad en nonverbal vurdering involveret. Hvem er eleven som person? Hvad i den sagte sætning reagerer hun på? Hvilke koblinger laver eleven? Hvem interagerer eleven godt og skidt med? Og hvorfor?

Men der sker så meget mere end blot overførsel af viden. Dels skal viden bearbejdes, dels skal eleven selv opdage nyt, og dels er der hele dannelsesprocessen.

Læreren har i alt dette en rolle som facilitator og motivator, og her er det afgørende at være tæt på eleven og i stand til at "aflæse" elevens reaktioner og tanker.

Derfor er jeg helt enig med dem, der slår til lyd for, at undervisningen er en relationel proces, og den fysiske undervisning ikke kan erstattes af digital undervisning.

Digital undervisning er ikke en erstatning
Dermed ikke sagt, at digital undervisning ikke har en rolle. Selvfølgelig kan den digitale undervisning supplere de undervisningsmidler, der ellers er i spil, ud fra en konkret pædagogisk og didaktisk vurdering.

Vi har erfaringer med undervisning, der kan være svær at gennemføre som almindelig undervisning. Brugte man eksempelvis ikke VR (virtual reality) i uddannelsen af flymekanikere, ville vi slet ikke uddanne dem i Danmark, for man kan altså ikke have et klassesæt Boeing 747 stående på skolen.

Men de elever er på skolen og bruger teknologien i et samvær med andre elever. Relationerne er intakte.

Læs også

Nogle kan profitere af fjernundervisning
Samtidig er der erfaringer, der viser, at nogle elevgrupper lærer bedre via fjernundervisning.

Folk med social angst kan profitere af at sidde hjemme – uden fysisk kontakt med andre – og blive klogere. De erfaringer har man også gjort sig i adskillige år på VUC og i oplysningsforbundene. Og det skal man selvfølgelig udnytte.

Men vi skal vel ikke nøjes med at lade unge med social angst blive kloge unge med social angst – men stadig uden evne til at omgås andre? Vi skal vel også udover at lære dem noget fagligt, lære dem at komme ud i samfundet?

En god tilgang er, at lade dem starte digitalt. Lade dem få smag for undervisningen gennem fjernundervisning og sluse dem ind i fællesskabet ad denne vej, men de skal også hjælpes ud i den fælles verden, og det skal også ske via uddannelserne.

De skal lære at turde relationerne. Derfor kan fjernundervisning heller ikke for denne gruppe stå alene.

Ikke alle unge er digitale unge
Det forlyder, at ungdommen er digital. Det er noget kodylt vrøvl.

En del af ungdommen er digital. En anden del er totalt digitale analfabeter. Nogle unge tiltales af disse undervisningsmidler, andre skræmmes, og atter andre renoncerer. Alle elever lærer forskelligt, og der er ikke én bedste undervisningsform.

Det er derfor, at lærerne er uddannet til at tage bestik af eleven, pensum og konteksten og på den baggrund tilrettelægge det for eleven bedste forløb. Lad os ikke negligere den viden, som lærerne har gennem deres uddannelse og megen erfaring.

Lige adgang til ikke-digital undervisning
Men hvad med undervisningen til det såkaldte Udkantsdanmark? Kan vi sikre mere uddannelse til hele landets befolkning, hvis vi gør den digital? Det kan vi muligvis. Men er det godt nok?

Skal folk uden for de større byer spises af med et digitalt brevkursus? Mener vi, at alle borgere i Danmark skal have lige adgang til uddannelse? Eller er vi er i gang med at finde en lappeløsning på skolernes økonomiske problemer via en centralisering af uddannelsestilbuddene?

Hvis vi vil centralisere uddannelsestilbuddene, er det i høj grad en politisk beslutning. Det er efter min mening et valg, som skal tages åbent. Det er ikke en beslutning, der skal tages indirekte og under dække af en anprisning af de digitale fortræffeligheder.

Min mening er klar: Vi skal sikre – og betale det, som det koster – for at alle borgere har adgang til uddannelse til og med ungdomsuddannelsesniveau i lokalområdet.

Og ja, det er klart, at vil man en særlig ungdomsuddannelse, så kan løsningen være skolehjem et andet sted i landet fremfor en digital lappeløsning, fordi man boede et ubekvemt sted.

Digital kvalitet koster
Som nævnt i indledningen er spørgsmålet om værdien af digitalisering af undervisningen kompleks.

Ja, der er muligheder i også at anvende digitale undervisningsformer. Men digital undervisning kræver meget tilrettelæggelse, meget forberedelse og undervejs konstante overvejelser om både indsats og udbytte samt om valg af software og programmer.

Dermed er det langt fra en billig løsning. Kvalitet koster – også her. Der skal være en overordnet strategi på institutionen, som både ledelse og medarbejdere har ejerskab over.

Isenkrammet og softwaren skal være i orden og skal være indkøbt eller udviklet på baggrund af en analyse af de faglige og pædagogiske mål, som det skal understøtte.

Der skal være respekt for, at den digitale undervisning kun er et supplement, og at lærerne står for vurderingen af, hvornår den giver mening.

Lærerne er allerede digitale
Fagene og pensum er forskellige – ligesom eleverne er det – og hvis det skal give mening, så skal den digitale undervisning kun bruges der, hvor det forbedrer elevernes udbytte af undervisningen.

Vi vil fra lærernes side meget gerne diskutere om og for, hvem øget brug af digital undervisning giver mening, og sparre om, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt, for at det giver mening.

Inden da vil jeg blot stilfærdigt understrege, at lærerne allerede i stor stil er digitale i deres undervisning. De er bare også så meget andet.

Og det er det mix, som vi skal beholde, så lærerne tilrettelægger den bedste undervisning med respekt for elevernes, fagenes og den samlede undervisningsopgaves forskellighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)

0:000:00