Venstre: Stop med at gøre idræt og andre praksisfag teoretiske

At stå i egen ret betyder, at det kan stå alene, for det er så stærkt, har så stor en værdi, at det ikke skal støttes med andet end det, der gøres.

Tag idrætten som eksempel. Den står i egen ret. Det behøves ikke mere at skulle dokumenteres, at det er sundt at bevæge sig, at det skaber trivsel, sammenhold, opbygger en kultur, som man kan bære hele livet. Det er så stærkt, at det står selv. Og alle anerkender værdien.

Der findes børn, og sådan set også voksne mennesker, for hvem teori, forklaringen og refleksionen sker bedst gennem at bruge sine hænder, og få lov til at udføre et stykke arbejde, som det vises. Det kan enten være i praktisk handling eller som et færdigt produkt. At skulle forklare sine refleksioner og overvejelser kan for mange praktikere været enormt svært – det er jo derfor, at de er praktikere.

Vi skylder de unge og det samfund, de skal være en del af, at vi rent faktisk anerkender og respekterer, at det praktiske er lige så vigtigt som det teoretiske

Stén Knuth (V)
Idrætsordfører

Så med mere praksislæring i folkeskolen, herunder eksaminer, så er bønnen og ønsket herfra, at skriftlig og mundtlig teori, hvor det praktiske forsøges teoretiskgjort, bør udgå.

Få flere med i folkeskolefællesskabet

Lad de børn, der er mere praksisorienterede, helt eller delvist, alene fordybe sig i arbejdet.

Lad dem vise os, hvad de kan – uden at vi skal aftvinge dem den del af skolen. de aldrig kommer til at elske. Lad dem opleve de succeser, der gør, at de åbner op, får selvtillid og tillid til at der også er en plads til dem i fællesskabet og samfundet.

Betyder det, at vi helt skal undlade? Ja og nej, for den enkelte lærer eller censor skal først fremmest selv kunne vurdere sportspræstationen eller den løste praktiske opgave, og dernæst forstå at komme i dialog med eleven på en klog måde.

Så læreren og censoren hører, hvilke overvejelser, der ligger bag. Men det skal ikke være styret, eller en fast del af det der foregår, for så presser vi de unge hen et sted, de ikke kan være.

Men det kræver jo en meget mere individuel tilgang? Ja, og det bliver også svært. Men vi skylder de unge og det samfund, de skal være en del af, at vi rent faktisk anerkender og respekterer, at det praktiske er lige så vigtigt som det teoretiske.

Hvis vi skal – og det skal vi - have flere til at lykkes, have flere med i folkeskolefællesskabet så skal der skrues op for praksislæring, en mere individuel tilgang, og en anerkendelse af at det praktiske kan stå i egen ret.