Videncenter: Trivselsmålinger skal måle det, skolen kan gøre noget ved

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring

Trivselsmålinger kan give et billede af, hvordan eleverne oplever deres trivsel, undervisningsmiljøet og ro i klassen. Ud fra en opsummeret viden om elevernes oplevelser kan skolen og de enkelte klasser derfor igangsætte trivselsfremmende indsatser på baggrund af sådanne målinger.

Den nationale trivselsmåling for gymnasierne skulle være gennemført for første gang i perioden november 2017 til februar 2018.

Ved årsskiftet meldte Undervisningsministeriet ud, at trivselsmålingen på gymnasierne blev sat i bero, for at indsamlingen og anvendelsen af data kunne belyses nærmere.

Der var på daværende tidspunkt blandt andet rejst alvorlig kritik af de spørgsmål, som ministeriet stillede i trivselsmålingen, for at være meget personfølsomme.

Nu har undervisningsminister Merete Riisager besluttet, at trivselsmålingen udskydes til skoleåret 2018/19. Som Merete Riisager udtrykker det: "Vi skal være sikre på, at vi spørger eleverne om de rigtige ting i den første måling, så målingen ikke skal ændres fra år til år."

Trivselsmålinger bør kun spørge til forhold, som skolen har indflydelse på og dermed mulighed og vilje til at ændre på som skole i samarbejde med lærere og elever i de enkelte klasser.

Michael Lund-Larsen
Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring

Trivsel er subjektive oplevelser
Trivselsmålinger bør kun spørge til forhold, som skolen har indflydelse på og dermed mulighed og vilje til at ændre på som skole i samarbejde med lærere og elever i de enkelte klasser.

Det er centralt for forståelsen af trivselsmålinger, at de vedrører elevens ”oplevelse” – trivselsmålinger er således udtryk for subjektive oplevelser. Det betyder, at resultaterne af undersøgelsen ikke viser, ”at sådan er det”. Men de viser, at sådan oplever et antal elever, at det er.

Resultaterne udtrykker derfor en tendens, der skal ses i sammenhæng med, hvor mange der besvarer spørgsmålet på en bestemt måde.

Trivselsmålinger bør derfor ikke spørge ind til strengt personlige forhold, som dels er fortrolige og dels er af en sådan karakter, at skolen intet kan gøre ved det.

Skolen må i øvrigt efter datalovgivningen slet ikke forsøge at identificere konkrete elever i en anonym trivselsmåling. Trivselsmålingen bør vise en tendens, og hvis der er tegn på, at der er behov for indsatser, bør de mere tilbundsgående spørgsmål stilles direkte i den klasse, der oplever problemerne. 

Alvorlige spørgsmål hører ikke skolen til
Det kan derfor undre, at ministeriets såkaldte ”ekspertgruppe” har udarbejdet blandt andet følgende spørgsmål i den nationale spørgeramme for trivselsmålinger på gymnasieområdet:

”Jeg har en tendens til at føle mig deprimeret, nedtrykt.”
”Jeg bekymrer mig meget.”

Det er meget alvorlige personlige spørgsmål, som afgivet i en anonym trivselsmåling kun kan give anledning til dybe frustrationer – hvis en elev svarer bekræftende, vil elevens nødråb blive tabt i intetheden, og skolen kan intet gøre.

Hvis enkeltelever har alvorlige personlige problemer, kan trivselsmålinger ikke være det redskab, der muliggør, at eleven kan få hjælp.

Disse spørgsmål og andre af lignende karakter bør derfor være de første, ministeriet luger ud i den revision, der nu er igangsat.

På nogle områder kan det dog være nødvendigt at stille spørgsmål, der gør, at man altid bør reagere, hvis bare én svarer bekræftende. Det gælder for eksempel mobning. Allerede når en føler sig mobbet i en klasse, bør der foretages foranstaltninger i klassen.

Relevante grupper af spørgsmål i en trivselsmåling bør for det første være almindelige baggrundspørgsmål og spørgsmål til elevens vurdering af egen indsats – spørgsmål, der giver kendskab til, hvordan eleverne ser sig selv som personer (uden for skolen) og i relation til skolen.

Og for det andet bør trivselsmålinger omfatte spørgsmål om skolemiljøet, velbefindende, læringsmiljøet og det sociale miljø.

Spørgsmål inden for sådanne områder kan give viden om, hvordan eleverne oplever de faktorer, som tilsammen giver en tryg, lærerig hverdag. Forhold som skolen alene, i samarbejde med lærerne og/eller i samarbejde med eleverne, kan ændre på.

Trivselsmålinger skal måle det, skolen kan gøre noget ved, så målet om øget elevtrivsel kan nås!