Care: Ny strategi skal sikre mere handling og mindre snak

DEBAT: Mange advokerer for grøn genopbygning. Så lad os allerede nu blive bedre til den disciplin, og lad os begynde nu med en stærk grøn økonomisk og social genopbygning efter coronakrisen, skriver Care-direktør, Rasmus Stuhr Jakobsen. 

Af Rasmus Stuhr Jakobsen
Direktør, CARE Danmark

Der var næppe nogen af os, der havde tænkt corona og covid-19-respons ind som en central del af vores strategier og handlingsplaner, da vi gik ind i 2020.

Derimod var der lagt op til en ny version af vores fælles udviklingspolitiske og humanitære strategi, der byggede videre på nogen af de indsatser, hvor Danmark har udmærket sig, som eksempelvis arbejdet for piger og kvinder og det demokratiske råderum.

Dertil skulle naturligvis lægges gevaldigt til på indsatser mod ulighed, som fyldte mindre under den tidligere regering.

Og så naturligvis valgets store, og for nogle uventede, triumf, klimaet. Tilsammen en strategi, der formentligt nok kunne skabes bred opbakning til blandt de politiske partier.

Civilsamfundet skal styrkes
Og den ramme synes jeg, vi skal holde fast i. Og så skal vi derudover lægge en masse gode kræfter i at skabe grøn beskæftigelse i kølvandet på den langvarige økonomiske recession, udviklingslandene også står overfor.

Derfor synes jeg i særlig grad, at det store strategiske spørgsmål ikke så meget ligger i hvad, vi gør, men snarere hvordan vi gør det.

Det er åbenlyst, at vi kollektivt ikke er lykkedes med at skabe de stærke lokale institutioner, som vi under Grand Bargain i 2016 blev enige om.

Netop stærke lokale institutioner skal bære udviklingslande igennem kriser som den, vi oplever nu, og derfor skal vi fremover styrke ikke mindst udviklingen af stærke civilsamfund, men også de private sektorer og offentlige institutioner.

Mere handling, mindre snak 
Det står også klart for mig, at vi skal ramme jorden hurtigere og med mere.

Mere handling og mindre snak. Det betyder ikke nødhjælp, men derimod, at vi kritisk skal vurdere, hvor pengene går hen, og hvordan de bedst direkte og indirekte bidrager til en ny strategis målopfyldelse.

Er balancen rigtig mellem dem, der understøtter og koordinerer en respons og dem, der faktisk responderer.

Som eksempel er WHO under en coronarespons særlig vigtig til analyse og koordination, og det er derfor afgørende, at de ikke løber tør for penge.

Men generelt går der for få midler direkte til de aktører, der arbejder med udfordringerne i felten. Hvis vi får for mange led i kæden, skaber det ikke mere kvalitet, men snarere mere langsommelighed, fordyrelse og bureaukrati. 

Stærk grøn genopbyning
Afslutningsvis skal vi fremadrettet øge opmærksomheden på genopbygning.

Lige nu er vi mange, der taler om og advokerer for en grøn genopbygning. ”Build back better” og ”greener”, som udviklingsministeren retteligt har tilføjet.

Det bør ikke alene gælde nu, i arbejder under og efter coronakrisen, det skal vi gøre efter alle kommende katastrofer, pandemier, oversvømmelser, konflikter eller tørker, for fælles for dem er, at de, der hvor de rammer, sætter udviklingen i stå.

Der er ingen tvivl om, at vi, i kølvandet på klimaforandringer, over de næste mange år står overfor utallige afledte kriser i form af konflikter, fordrivelse og naturkatastrofer.

Kriser, der igen og igen vil rejse det samme spørgsmål; hvordan genopbygger vi efter en krise.

Så lad os allerede nu blive endnu bedre til den disciplin, og lad os begynde nu med en stærk, grøn, økonomisk og social genopbygning efter coronakrisen.

Forrige artikel Enhedslisten: Vi svigter verdens fattigste under coronakrisen Enhedslisten: Vi svigter verdens fattigste under coronakrisen Næste artikel Folkekirkens Nødhjælp: Coronakrisen kræver grønnere udviklingsstrategi Folkekirkens Nødhjælp: Coronakrisen kræver grønnere udviklingsstrategi