Dansk Industri og Folkekirkens Nødhjælp: Aktivister og virksomheder er i samme båd

Af Christine Jøker Lohmann og Gitte Dyrhagen Husager
Hhv. chefkonsulent, Dansk Industri, og seniorrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp

De seneste år er der sket en interessant udvikling blandt nogle af verdens største brands:

De er begyndt at arbejde aktivt for at fremme grundlæggende frihedsrettigheder!

Adidas har indført en særskilt virksomhedspolitik for at anerkende det store pres og den øgede trussel, som aktivister, lokalsamfund og fagforeninger oplever, når de forsøger at ytre, forsamle eller forene sig.

Den ene side af medaljen er retssikkerhed og frihed. Den anden side er et forudsigeligt, rentabelt og bæredygtigt forretningsmiljø. 

Christine Jøker Lohmann og Gitte Dyrhagen Husager
Hhv. Dansk Industri og Folkekirkens Nødhjælp

Coca-Cola følger ligeledes trop og har inkorporeret beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere i deres menneskerettighedspolitik for at understrege nødvendigheden af, at virksomheder respekterer aktivisters rettigheder for at leve op til deres menneskeretslige forpligtelser. 

Virksomheder agerer talerør
Men det bliver ikke kun ved politik på papir.

I Danmark tager vi for givet, at den danske model sikrer retten til organisering af arbejdskraft, et stærkt civilsamfund og ansvarlige virksomheder, der arbejder sammen om at skabe fælles goder.

Christine Jøker Lohmann og Gitte Dyrhagen Husager
Hhv. Dansk Industri og Folkekirkens Nødhjælp

Vi ser nemlig også i stigende grad internationale virksomheder agere som talerør for aktivister og den grundlæggende respekt for menneskerettigheder i lande som eksempelvis Thailand og Angola.

I Cambodia er verdensomspændende tøjfirmaer gået sammen for at beskytte strejkende medarbejdere, og ved Donald Trumps indførsel af rejseforbud i 2017 gik hundredvis af fortrinsvis amerikanske firmaer sammen om at udtrykke deres bekymring for den øgede restriktion.

Dertil ser vi it-industrien – ført an af Microsoft – støtte op om, at ytringsfrihed og privatliv også skal respekteres i den digitale sfære.

I Danmark tager vi for givet, at den danske model sikrer retten til organisering af arbejdskraft, et stærkt civilsamfund og ansvarlige virksomheder, der arbejder sammen om at skabe fælles goder.

Vi er i samme båd, og derfor arbejder vi sammen. Det er en af hovedingredienserne i den opskrift, der har skabt den danske velstand og stærke eksporterhverv.

Ikke risikofrit at overholde rettigheder
De traditionelle danske eksportmarkeder ligner os. Der er en retsstat, og man kan tage de basale borgerlige frihedsrettigheder for givet.

Sådan er det ikke på de nye markeder. Fra Rusland og Kina til Cambodja og Uganda ser vi, at menneskerettighederne er under pres. Her forsøger man at indskrænke civilsamfundets rolle i det offentlige liv, og aktivister chikaneres, forfølges og fængsles.

Det er ikke uden omkostninger at insistere på overholdelsen af de menneskerettigheder, vi tager for givet

Restriktioner af grundlæggende rettigheder begrænser sig ikke til en sektor eller et land, men er ifølge seneste tal fra Civicus en problemstilling, der er virkelighed for 3,2 milliarder mennesker verden over.

Civilsamfund og virksomheder på fælles kurs
Så hvorfor skal virksomheder agere og udsætte sig selv for risici?

Undersøgelser påviser gang på gang, at en voksende del af forbrugerne prioriterer etik og social ansvarlighed i deres indkøbsvaner. Dertil er virksomheder selv afhængige af de goder, et åbent, rettighedsbaseret og retssikkert samfund tilbyder.

Når civile rettigheder indskrænkes, har det også betydning for virksomheders mulighed for at agere og handle frit, undgå korruption og sikre deres investeringer, så de derved undgår tab af indtægter på grund af ugennemsigtige og forhalende omstændigheder.

Det har derfor ikke kun betydning for ’’traditionelle’' menneskerettighedsforkæmpere som dem, Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med. For virksomheder skal jo agere i de samme samfund som aktivister. Den ene side af medaljen er retssikkerhed og frihed. Den anden side er et forudsigeligt, rentabelt og bæredygtigt forretningsmiljø. 

Derfor er Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Industri gået sammen med det danske UN Global Compact Netværk og det anerkendte dokumentationscenter Business and Human Rights Resource Centre om at skabe en debat om, hvorledes danske virksomheder kan udforske måder at håndtere risici på nye markeder.

For selvom vi kan blive enige om, at vi er i samme båd, skal vi fortsætte med at finde måder, hvorpå vi sammen kan beskytte borgerlige frihedsrettigheder og dem, der arbejder for at beskytte menneskerettigheder.