Eksportkreditinstitut: Forretning og bæredygtig udvikling er ikke modsætninger

Af Anette Eberhard
CEO i EKF Danmarks Eksportkredit

Handel har i umindelige tider været en af de vigtigste forudsætninger for at skabe velstand og vækst. Lokalt, regionalt og internationalt.

Men afsætning af varer og effektiv samhandel kræver, at vi bliver bedre til at bygge bro – både i overført betydning og i ren fysisk forstand.

Broer, veje, jernbaner, metroer, havne og energiforsyning er forudsætningen for at løfte udviklingslandene til det næste niveau i industrialiseringen og gøre lavindkomstlande til mellemindkomstlande.

Gabet mellem behovet for investeringer og de midler, der er til rådighed, er enormt.

Anette Eberhard
CEO, EKF Danmarks Eksportkredit

Men gabet mellem behovet for investeringer og de midler, der er til rådighed, er enormt.

Afkast skal matche risiko
Problemet er, at det er svært at tjene penge på investeringer i infrastruktur, energi, vandforsyning og affaldshåndtering, når det er nogle af verdens fattigste lande, det skal komme til gavn.

Vi oplever tit, at ngo'erne kan fungere som brobyggere mellem de finansielle partnere, projekterne og de lokale, der bliver berørt. Den dialog vil vi gerne udvide til et tættere samarbejde.

Anette Eberhard
CEO, EKF Danmarks Eksportkredit

Udfordringen er, at de fleste udviklingslande både har så dårlig kreditværdighed og så lave valutareserver, at de færreste kommercielle banker kan eller vil låne dem penge uden sikkerhed.

Så er der de private investeringsfonde og de store pensionsselskaber. De er ikke sat i verden for at yde almisser, men for at skabe højst mulige afkast. Et afkast, der som minimum skal matche den risiko, der er ved investeringer i nogle af verdens fattigste, mest korrupte og mest ustabile lande. Det er den måde, det internationale kapitalmarked virker på.  

Læg hertil kineserne. De har haft travlt de seneste år med både at låne penge til og anlægge infrastruktur i udvalgte lande i Afrika og Asien. Men kineserne har deres egne strategiske interesser, der ikke altid matcher hverken vores eller de fattiges.

Udviklingsbankerne og IMF-låneprogrammerne spiller også en væsentlig rolle for bæredygtig udvikling. De udsteder lån, hvor pengene ikke skifter bankkonti, før landet har igangsat fjernelse af subsidier og udvidelse af skattegrundlaget gennem indførelse af moms og en mere effektiv skatteopkrævning.

Det er tiltag, der på den korte bane gør særligt ondt på de fattigste. Derfor handler det om, at vi sammen gør omstillingen fra lavindkomstland til mellemindkomstland så kort som muligt. At nå verdensmålene på tid fordrer derfor, at alle tilgængelige værktøjer tages i brug, og at vi bliver bedre til at koordinere på tværs af organisationer.

Seriøs CSR
I Danmark har vi en række brugbare instrumenter. Ud over de traditionelle udviklingsprogrammer er der EKF Danmarks Eksportkredit. En institution under Erhvervsministeriet, der har til opgave at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark ved at understøtte dansk eksport med lån, garantier og forsikringer.

En stor del af de eksportprojekter, EKF er med til at finansiere i mellem- og lavindkomstlande, ligger netop inden for energiforsyning og infrastruktur. Det er projekter, hvor meget kan gå galt, fordi de påvirker mennesker og miljø, og fordi der er tale om projekter i stater med svage institutioner, begrænsede kompetencer og mangelfuld regulering, når det gælder miljø, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

EKF og andre landes offentlige eksportkreditinstitutter er reguleret af en række internationale krav og standarder for blandt andet miljø og menneskerettigheder.

I EKF arbejder vi seriøst med CSR, og vi har brugt de sidste 20 år på at integrere bæredygtighed i vores finansieringer. Vi er sjældent dem, der løber rundt med gule hjelme ’on site’ og fører kontrol – det er simpelthen ikke vores kernekompetence. I stedet arbejder vi for, at der hyres internationalt anerkendte konsulenter, der kan hjælpe med at bringe projekterne i overensstemmelse med internationale standarder.

Ngo’er som brobyggere
Vi bestræber os på at have et godt forhold til de danske ngo'er med en åben og konstruktiv dialog. For vi oplever tit, at ngo'erne kan fungere som brobyggere mellem de finansielle partnere, projekterne og de lokale, der bliver berørt. Den dialog vil vi gerne udvide til et tættere samarbejde.

For finansiering, udviklingsbistand, bæredygtig udvikling, forretning og respekt for mennesker og miljø behøver ikke at være modsatrettede interesser.

Arbejdet med verdensmålene har gjort, at viljen og momentum for et tættere samarbejde nu er til stede hos både ngo'er, de finansielle institutioner og virksomheder. Men det er vigtigt, at vi når frem til en arbejdsdeling baseret på forståelsen af, at hvert instrument og hver organisation gør det, de er sat i verden for, og med hvert sit udgangspunkt – uden at vi træder hinanden over tæerne.

Hvis vi kan det, kan vi fra dansk side nå meget langt med verdensmålene på forholdsvis kort tid.