FKN Ungdom: Historieløse politikere udvander vores rettigheder

Af Camilla Bøgelund
Forperson i Folkekirkens Nødhjælps Ungdom

I flere sammenhænge har danske politikere sat spørgsmålstegn ved, om menneskerettighedskonventionerne skal gælde her i landet.

Det ser vi blandt andet ved, at Danmark bryder med centrale elementer i Flygtningekonventionen, og med en række andre eksempler, der ikke er plads til at udfolde her.

Konventionerne er under pres
Desværre er det ikke bare en udvikling, der foregår i Danmark. På få år har regeringers kortsigtede egeninteresser sat menneskerettighederne under angreb i hele Europa.

De seneste år er jeg blevet mere og mere forundret over, at mange danske politikere har skiftet holdning fra respekt for FN og menneskerettighederne til en udvanding af tolkningen af konventionerne. Det virker, som om det bliver værre nærmest dag og for dag.

Det er ellers de færreste af os, der ikke elsker vores egne menneskerettigheder.

Hvordan i alverden kan det gå til, at der de seneste år er flere og flere politikere og regeringer, der gør andres menneskerettigheder til et problem? 

Camilla Bøgelund
Forperson i Folkekirkens Nødhjælps Ungdom

I en meningsmåling, Voxmeter foretog for Amnesty International i 2018 med 1045 respondenter, svarede otte ud af ti, at de enten er “enige” eller “meget enige” i, at det er vigtigt, at alle mennesker har grundlæggende rettigheder, som stater og regeringer er forpligtede på at beskytte. For unge mellem 18 og 34 år var det tal næsten 90 procent.

Hvordan i alverden kan det så gå til, at der de seneste år er flere og flere politikere og regeringer, der gør andres menneskerettigheder til et problem? Det må i bedste fald skyldes historieløshed.

Der er brug for beskyttelse mod rædsler
Jeg troede, det var børnelærdom, hvorfor mennesker fra hele verden gik sammen om at vedtage FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder.

Vi burde alle kunne recitere i søvne, at det var, fordi mennesker aldrig igen skulle gennemleve rædslerne fra 2. verdenskrig.
Der var under alle omstændigheder ikke nogen børn i min folkeskoleklasse, der rakte hånden op i historietimen og spurgte, om det virkelig kan passe, at vi skal have rettigheder, som skal beskytte os, vores familier, venner, naboer og mennesker over hele planeten.

Rettigheder, som også skal beskytte nytilkomne flygtninge og nyfødte, bare fordi de er mennesker, og fordi de er i live. Ikke fordi de er gode eller dårlige personer, skattebetalere, mænd eller kvinder.

Rettigheder giver fremgang
Vi går glip af et stort potentiale for at forandre verden til det bedre, når vi tillader, at tolkningen af menneskerettighedskonventionerne bliver udvandet. Spørg bare dine bedsteforældre.

Siden de blev vedtaget, har der været stor fremgang i verden, man aldrig kunne have forudset. Her er nogle få eksempler: 
Dødsstraf er afskaffet i en lang række lande, vi har større lighed for seksuelle minoriteter, rettigheder for mennesker, der lever med handicap, og langt, langt flere kvindelige regeringsledere.

Hvis man havde fortalt de mennesker, der vedtog menneskerettighederne i 1948, at det var sådan, verden ville se ud i 2019, ville de nok have troet, at man var naiv, og at det var ren utopi.

Vælg politikere, der støtter menneskerettighederne
Ved de kommende valg til Folketinget og EU-parlamentet skal vi derfor spørge os selv, hvilken forandring vi går glip af for de næste 70 år, hvis vi tillader, at konventionerne bliver udvandet.

Menneskerettigheder skal være et af de vigtigste temaer. Men på en helt anden måde, end der er lagt op til i den nuværende offentlige debat.

Vi skal heppe på politikere, der går til valg på, at Danmark igen skal bakke aktivt op om menneskerettighederne.