Tørnæs svarer igen: Dansk udvikling er en global succes

DEBAT: Obama ramte hovedet på sømmet, da han sagde, at Danmark trods sin lille størrelse er en stor spiller i udviklingspolitikken. Årsagen til den succeshistorie er blandt andet vores fokus på nuancerne, som Alternativet og Nye Borgerlige overser, skriver Ulla Tørnæs (V).

Af Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde

Det er med glæde, at jeg har fulgt de udviklingspolitiske debatindlæg den seneste måned i Altinget.

Danmark yder med 0,7 procent af BNI hvert år en kæmpe indsats for at indfri verdensmålene globalt.

Og det gør en forskel, både ude og hjemme, når Danmark hjælper med at tage vare på verden gennem udviklingssamarbejdet.

Jeg vil gentage Obamas ord, om at ”Denmark is punching above it's weight”, det gælder også inden for Danmarks indsats på udviklingsområdet.

Nye Borgerlige modsiger sig selv
Hvordan vi skal prioritere udviklingsbistanden, fortjener debat; debatten må ikke være unuanceret og ensporet, for sådan er verden ikke skruet sammen – ej heller det mangeårige danske udviklingssamarbejde.

Når Poul Højlund fra Nye Borgerlige fremfører, at dansk udviklingssamarbejde alene bør fokusere på humanitær bistand gennem FN, går dette imod både hans egen pointe om, at bæredygtig udvikling kræver et langt, sejt træk – og imod FN’s anbefalinger om, at humanitær bistand skal hænge tæt sammen med udviklingsindsatser og fredsopbygning.

Netop det er en bærende pointe i Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi Verden 2030, som er afsættet for regeringens opprioritering af indsatser i de store og langvarige fordrivelseskriser, der desværre præger vor tid.

Danmark er således blandt de fem største humanitære donorer i EU, og regeringen har på Finansloven 2019 afsat et rekordhøjt beløb til det humanitære arbejde på 2,6 milliarder kroner.

Alternativet mangler nuancerne
Regeringen har afsat 675 millioner kroner til Syrien-relaterede indsatser og øget indsatsen i skrøbelige lande og regioner i Sahel og Afrikas Horn.

Med et samlet bidrag på 225 millioner kroner til EU’s Trustfond for Afrika er Danmark nu tredjestørste landebidragsyder til fonden, der blandt andet har hjulpet 35.000 irregulære migranter hjem fra Libyen.

Samlet set er det den slags handlinger fra Danmark og resten af EU, der har gjort, at irregulære ankomster til EU er nedbragt med 92 procent fra 2015 til 2018.

Derfor savner jeg også nuancerne, når Alternativets Rasmus Nordqvist hævder, at dansk udviklingssamarbejde bare handler om at sælge danske produkter og holde mennesker væk.  

Danmarks indsats i nærområder, i lande og i regioner præget af skrøbelighed handler om at beskytte mennesker i ekstremt sårbare situationer og hjælpe dem med at genetablere en tilværelse, hvor de kommer fra, eller så tæt derpå. Det er jeg stolt af, og det kan alle danskere være utrolig stolte af.

Verdensmål kræver massiv finansiering
Angående privatsektorengagement ved vi fra Verdensbanken, at udviklingsfinansieringen skal fra milliarder til billioner, hvis vi skal indfri verdensmålene. Vi kan ganske enkelt ikke nå det finansieringsniveau uden at trække på alle kræfter i samfundet, også den private sektor.

Her er involvering af dansk erhvervsliv og institutionelle investorer afgørende, og initiativer som IFU, Danida Business Finance og P4G-initiativet uundværlige. Det er win-win.

Partnerskaber står på alle områder centralt i dansk udviklingssamarbejde, også på et for regeringen vigtigt prioritetsområde som klima: I tillæg til de grønne partnerskaber som P4G har regeringen hævet den øremærkede klimabistand i Klimapuljen til rekordhøje 540 millioner kroner i 2019.

Klimapuljen hjælper mennesker i verdens fattigste lande, der allerede nu mærker effekterne af klimaforandringerne. Verdensbanken anslår, at det vil kaste yderligere 100 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom.

Derfor vil regeringen give 150 millioner kroner til Fonden for de mindst udviklede lande, der vil hjælpe over 300.000 af verdens fattigste med at styrke deres modstandsdygtighed.

Vi anvender også klimapuljen til at fremme den grønne omstilling i lande som Vietnam, Mexico, Sydafrika og Kina. De lande er afgørende, hvis vi skal begrænse globale temperaturstigninger til under to grader.

Kvinders rettigheder er nøglen til vækst
Endelig vil jeg nævne indsatsen for at sikre kvinder og pigers lige muligheder: Ikke alene er det en basal menneskeret, det er også nøglen til bæredygtig vækst. På finansloven 2019 er afsat et historisk højt beløb på 715 millioner kroner til at sikre kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop.

Vi ved, det skaber massive resultater: Med danske udviklingsmidler er mere end otte millioner i udviklingslandene i 2016-2017 blevet beskyttet mod graviditet ved hjælp af prævention, og fem millioner usikre og potentielt dødelige aborter er undgået i alene 2017.

Samtidig er vi i samarbejde med for eksempel FN’s Befolkningsfond nået ud til over 2,2 millioner unge med prævention og information om familieplanlægning i 2014-2017. Vi kobler dette arbejde med at løfte pigers uddannelse og har samlet afsat 447 millioner kroner til uddannelse i 2019.

Fordi vi ved, at for hvert ekstra år en pige går i skole, forøges hendes fremtidige indtægter med 10-20 procent. Og vi ved, at en pige, som modtager syv års skolegang, i gennemsnit vil gifte sig fire år senere, udskyde sin første graviditet lige så længe og få 2,2 færre børn.

For mig at se er verdensmål fem om kønsligestilling nemlig en forudsætning for at nå alle de andre verdensmål.

Jeg ser frem til endnu flere skarpe perspektiver fra panelet på, hvordan udviklingssamarbejdet skal bidrage til at opnå 2030-dagsordenen og verdensmålene.

Forrige artikel Debat: Udviklingspolitik er for vigtigt til at blive overladt til politikerne alene Debat: Udviklingspolitik er for vigtigt til at blive overladt til politikerne alene Næste artikel Kristian Weise: Stop med at 'cherry-picke' i verdensmålene Kristian Weise: Stop med at 'cherry-picke' i verdensmålene