Alternativet til regeringen: Vi skal ikke give bistand for at gavne danske virksomheder

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
Udenrigspolitisk ordfører

Udviklingsbistanden er sjældent blandt de mest profilerede emner, når Danmark går til valg, og det er ærgerligt. For vi burde virkelig som samfund tage en større diskussion om vores udviklingsbistand, og hvad den er blevet til.

Jeg tror nemlig, at de fleste danskere har et lidt forvrænget billede af vores udviklingsbistand. De tror, at den primært fokuserer på at skabe en bedre hverdag for verdens fattigste og mest marginaliserede mennesker, men jeg syntes faktisk, vi er i gang med en helt anden dagsorden.

Traditionelt set var det sådan set også rigtigt. Men de senere år er der sket et markant skifte i udviklingspolitikken. For det første har Danmark i nogle år været det land, der modtager mest dansk bistand, fordi regeringen har brugt bistandsmidler på udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark.

Det tal er godt nok faldet til 509 millioner kroner i regeringens finanslov for 2019, svarende til 3,4 procent af udviklingsbistanden, og det er meget positivt. Men i 2015 og 2016 blev næsten 20 procent af Danmarks samlede udviklingsbistand brugt på flygtningemodtagelse i Danmark – i strid med den almene befolknings opfattelse af, hvad vi bruger pengene på.

Egen vinding
Men endnu vigtigere er det nye egennytte-maksimerende paradigme, som på få år har ændret fokus i dansk udviklingspolitik drastisk. Hvor vi før gav bistand for at udvikle fattige lande og regioner, så er det, som om det i dag primært handler om at sikre danske virksomheder nye ordrer i salgsbøgerne.

Det er, som om det i dag primært handler om at sikre danske virksomheder nye ordrer i salgsbøgerne.

Rasmus Nordqvist (ALT)
Udenrigspolitisk ordfører

Danske ambassader plejer danske erhvervsinteresser frem for diplomati, forklarer professor Martin Marcussen her. Og det har betydet, at Danmarks placering i det diplomatiske hierarki er dalende.

Udviklingen er også beskrevet af Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, i en meget anbefalelsesværdig artikelserie i Globalnyt. Hans grundlæggende argument er, "at vi med det herskende fokus på kortsigtede danske interesser skyder os selv i foden."

Sagen er nemlig den, at Danmark igennem 40 år har været ét af bare en håndfuld lande, der har levet op til FN's målsætning om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.