Alternativet til regeringen: Vi skal ikke give bistand for at gavne danske virksomheder

DEBAT: Dansk udviklingsbistand handler primært om to ting: at holde mennesker væk og at sælge danske produkter. Er det virkelig det bedste, vi kan gøre som et af verdens rigeste og mest velfungerende samfund, spørger Rasmus Nordqvist (ALT).

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
Udenrigspolitisk ordfører

Udviklingsbistanden er sjældent blandt de mest profilerede emner, når Danmark går til valg, og det er ærgerligt. For vi burde virkelig som samfund tage en større diskussion om vores udviklingsbistand, og hvad den er blevet til.

Jeg tror nemlig, at de fleste danskere har et lidt forvrænget billede af vores udviklingsbistand. De tror, at den primært fokuserer på at skabe en bedre hverdag for verdens fattigste og mest marginaliserede mennesker, men jeg syntes faktisk, vi er igang med en helt anden dagsorden.

Traditionelt set var det sådan set også rigtigt. Men de senere år er der sket et markant skifte i udviklingspolitikken. For det første har Danmark i nogle år været det land, der modtager mest dansk bistand, fordi regeringen har brugt bistandsmidler på udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark.

Det tal er godt nok faldet til 509 millioner kroner i regeringens finanslov for 2019, svarende til 3,4 procent af udviklingsbistanden, og det er meget positivt. Men i 2015 og 2016 blev næsten 20 procent af Danmarks samlede udviklingsbistand brugt på flygtningemodtagelse i Danmark – i strid med den almene befolknings opfattelse af, hvad vi bruger pengene på.

Egen vinding
Men endnu vigtigere er det nye egennytte-maksimerende paradigme, som på få år har ændret fokus i dansk udviklingspolitik drastisk. Hvor vi før gav bistand for at udvikle fattige lande og regioner, så er det, som om det i dag primært handler om at sikre danske virksomheder nye ordrer i salgsbøgerne.

Danske ambassader plejer danske erhvervsinteresser frem for diplomati, forklarer professor Martin Marcussen her. Og det har betydet, at Danmarks placering i det diplomatiske hierarki er dalende.

Udviklingen er også beskrevet af Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, i en meget anbefalelsesværdig artikelserie i Globalnyt. Hans grundlæggende argument er, "at vi med det herskende fokus på kortsigtede danske interesser skyder os selv i foden."

Sagen er nemlig den, at Danmark igennem 40 år har været ét af bare en håndfuld lande, der har levet op til FN's målsætning om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.

Det skal vi selvfølgelig være stolte af, men vi skal heller ikke være blinde for, at vi har fået utrolig meget for pengene, da Danmark i kraft af den relativt høje udviklingsbistand i samme periode har været et land, som andre lande lyttede til. De 0,7 procent har købt os international indflydelse, som vi har udnyttet til at præge verdens gang.

Vi må holde fokus
Når vi ensidigt vælger at fokusere på at stoppe migration og at sælge danske produkter, så undergraver vi vores vigtigste udenrigspolitiske instrument til at skabe en bedre verden.

Derfor mener vi i Alternativet, at det er på tide at hæve den danske udviklingsbistand markant og få den tilbage på sporet.

Vi vil fordoble bistanden til 1,4 procent af BNI og samtidig sørge for, at den rent faktisk går til at skabe bedre muligheder for verdens fattigste og mest marginaliserede mennesker.

Verden står over for to altoverskyggende udfordringer i det 21. århundrede: klimakrise og voksende ekstrem ulighed.

At løse dem vil kræve en fuldstændig ny verdensorden baseret på demokrati og samarbejde, og Danmark skal selvfølgelig udnytte vores vigtigste udenrigspolitiske instrument til at vise, at en anden verden er mulig.

Tema: Udviklingspolitik i valgkampen

Forrige artikel Lomborg efter Friis Bach-kritik: Det er dig, der argumenterer som Anders And Lomborg efter Friis Bach-kritik: Det er dig, der argumenterer som Anders And Næste artikel Kjærum: Går Jonas Christoffersen mere op i politiske skulderklap end konventioner? Kjærum: Går Jonas Christoffersen mere op i politiske skulderklap end konventioner?
Røde ordførere vil presse S til at øge udviklingsbistanden

Røde ordførere vil presse S til at øge udviklingsbistanden

VALG: De røde partier vil have Socialdemokratiet til at øge udviklingsbistanden, hvis partiet skal danne regering efter valget. De afviser samtidig S-planer om at skære på den langsigtede bistand for at styrke hjælpen til nærområderne.