Lomborg efter Friis Bach-kritik: Det er dig, der argumenterer som Anders And

Friis Bach skriver om det helt centrale emne diskontering: ”Med selv meget lave rentesatser vil det, i simple analyser, altid vil være bedre at vælge kortsigtede løsninger frem for de langsigtede.” Dette er bare forkert: Mange langsigtede løsninger er effektive, selv i simple analyser. Og også i vores avancerede analyser har langsigtede løsninger vist sig at være overordentligt effektive. I studier for to delstater i Indien sammen med Tata Trusts viste vi, at langsigtede investeringer i for eksempel uddannelse og ernæring er fantastiske investeringer.

Friis Bach hævder, at jeg i over et årti har kørt ”et massivt angreb på klimaindsatsen”. Nej, det er ikke sandt. Jeg har blot argumenteret imod ineffektive klimatiltag – altså de politiker, der koster meget og gør lidt godt. Copenhagen Consensus on Climate med 27 førende klimaøkonomer og tre nobelpristagere pointerede netop, at en massiv investering i grøn energi, forskning og udvikling var afgørende, og jeg har længe argumenteret for dette.

Friis Bach påstår, at vores økonomer skulle have konkluderet ”præcis det modsatte” omkring klima. Det er simpelthen forkert og ønsketænkning. Han baserer det på to påstande:

For det første, at forskerne konkluderer, at klimaforandringerne gør andre problemer (som sult og sygdomme) værre. Det er helt rigtigt, og det har jeg også skrevet mange gange. Men selvfølgelig glemmer Friis Bach at nævne, at dette på ingen måde er unikt for klima. Næsten alle problemer forværrer næsten alle andre udfordringer. Tag malaria: Det reducerer skolegang, opbruger sundhedsressourcer, reducerer den økonomiske udvikling og gør verdens fattigste mere sårbare over for de fleste andre problemer. Næsten enhver udfordring, som verden står over for – fra kønsbaseret vold og tuberkulose til mangel på mikronæringsstoffer og adgang til uddannelse – påvirker verdens øvrige problemer negativt. Friis Bach har ikke noget argument her.

For det andet hævder Friis Bach, at vores forskere skulle have konkluderet, at ”det er en rigtig god forretning at gøre noget for at modvirke den globale opvarmning hurtigt”. Ja, det er rigtigt – med geoengineering. Som jeg selvfølgelig også har beskrevet i masser af artikler og interviews, og som også var øverst på Nobelpristagernes liste. Det er svært ikke at få den fornemmelse, at Friis Bach bare prøver at misrepræsentere forskningen.

Lidt overordnet må man konstatere, at Friis Bachs indlæg mere synes at være ærgerligt over, at cost-benefit-analyser ikke leverer de resultater, som Friis Bach ønsker. Han synes at mene, at Kyotoaftalen skulle have vist sig at være fantastisk.

Men desværre viser peer-reviewed forskning klart, at den væsentligste del af Kyoto, nemlig EU's klimapolitik, var dyr og leverede få klima-benefits: For hver krone EU har brugt, undgår verden klimaskader for omkring 3 øre.

Selvfølgelig var Friis Bach medlem af en regering, der massivt promoverede disse investeringer, så det kan være forståeligt, at han mener, at resultaterne er ubelejlige. Dette ændrer dog ikke analysen.

Friis Bachs indlæg når sit toppunkt, når han påstår, at jeg er den ”ultimative verdensmester i cost-benefit-manipulation”.

Man kunne måske forvente et detaljeret og faktabaseret ræsonnement til at begrunde Friis Bachs påstand, men lad mig her gentage hans rationale i fuld længde: Lomborg’s analyse er ”omtrent lige så valid som en gennemsnitlig historie i Anders And”.

Hvis Friis Bach virkelig havde så meget ret, og jeg tog så forfærdeligt fejl, burde det vel være let for Friis Bach at dokumentere dette. I stedet forfalder Friis Bach til ren – ja, undskyld – Anders And-argumentation.

Som tidligere parlamentariker og akademiker kunne Friis Bach have meget at bidrage med til en diskussion om forbedring af beslutningsgrundlaget for udviklingsbistand.

Derfor er det så skuffende, at han i stedet bare er sur på analyserne og vælger at kolportere falske påstande, uinformeret kritik og ringe ad hominem-angreb.