Lomborg efter Friis Bach-kritik: Det er dig, der argumenterer som Anders And

REPLIK: Christian Friis Bach kunne bidrage med meget til diskussionen om en effektiv udviklingsbistand. I stedet vælger han at kolportere falske påstande og uinformeret kritik, skriver Bjørn Lomborg.

Af Bjørn Lomborg
Leder af Copenhagen Consensus Center

14. januar kunne man i Altinget læse en kommentar fra Christian Friis Bach, hvor han angriber mig for “cost-benefit-manipulation”.

Læsere af Altinget fortjener bedre end denne. Vi bør klart have en værdifuld diskussion om økonomiens rolle på udviklingsområdet, og jeg har længe hilst alle meningsfulde bidrag til denne debat velkommen.

Derfor blev Friis Bach også inviteret til at være vært for et Copenhagen Consensus Youth Forum. Og det er derfor, Copenhagen Consensus-projekter søger at engagere sig med en meget bred vifte af forskere fra alle grene af udviklingsøkonomi.

I stedet for at deltage i den diskussion og gå efter bolden går Friis Bach efter manden med påstande, der ikke er forbundet med, hvad Copenhagen Consensus rent faktisk gør, og ofte er lodret forkerte. Bare for at rette op på hans urigtige påstande er her fakta:

Friis Bach foreslår, at jeg på en eller anden måde sætter cost-benefit-analyse (CBA) over alt andet. Mine egne bøger har altid gjort opmærksom på, at CBA ikke bør være det eneste input til udviklingsbeslutninger. CBA er som priserne på en menu – de dikterer ikke vores valg, men de kan hjælpe til at gøre dem bedre. At ignorere CBA fører bare til dårligere beslutninger.

Han skriver, som om Copenhagen Consensus skulle have sammenlignet prisen på en regnskov med prisen på ytringsfrihed. Det har vi ikke. 

Han skriver videre, at vi skulle have beregnet prisen på et barn under fem år til halv pris. Hvis han konsulterede bare en af vores mange akademiske bøger, ville han vide, at dette ikke er rigtigt.

Han hævder, at vi har værdisat menneskeliv ved at vurdere, hvor meget personerne bidrager til økonomien – igen forkert. Vi vurderer det ud fra willingness-to-pay, der er langt mere relevant. Sammen med Harvard University og Gates Foundation er Copenhagen Consensus med til at udvikle de nye internationale retningslinjer for, hvordan man værdisætter liv, tid osv.

Friis Bach belærer os, at alle eksternaliteter skal medtages: "Når børnene ikke er sultne, bliver de bedre til at læse og lære, og det gavner dem for resten af deres liv." Undskyld Christian, men du er ikke den første til at få denne åbenbaring, og jo, selvfølgeligt gør vi præcis dette. Vi har arbejdet med mere end 300 af verdens førende økonomer, og vi har netop også arbejdet med de økonomer, der har gennemført de centrale undersøgelser omkring ernæring, skolegang og senere produktivitetsforøgelse.

Friis Bach skriver om det helt centrale emne diskontering: ”Med selv meget lave rentesatser vil det, i simple analyser, altid vil være bedre at vælge kortsigtede løsninger frem for de langsigtede.” Dette er bare forkert: Mange langsigtede løsninger er effektive, selv i simple analyser. Og også i vores avancerede analyser har langsigtede løsninger vist sig at være overordentligt effektive. I studier for to delstater i Indien sammen med Tata Trusts viste vi, at langsigtede investeringer i for eksempel uddannelse og ernæring er fantastiske investeringer.

Friis Bach hævder, at jeg i over et årti har kørt ”et massivt angreb på klimaindsatsen”. Nej, det er ikke sandt. Jeg har blot argumenteret imod ineffektive klimatiltag – altså de politiker, der koster meget og gør lidt godt. Copenhagen Consensus on Climate med 27 førende klimaøkonomer og tre nobelpristagere pointerede netop, at en massiv investering i grøn energi, forskning og udvikling var afgørende, og jeg har længe argumenteret for dette.

Friis Bach påstår, at vores økonomer skulle have konkluderet ”præcis det modsatte” omkring klima. Det er simpelthen forkert og ønsketænkning. Han baserer det på to påstande:

For det første, at forskerne konkluderer, at klimaforandringerne gør andre problemer (som sult og sygdomme) værre. Det er helt rigtigt, og det har jeg også skrevet mange gange. Men selvfølgelig glemmer Friis Bach at nævne, at dette på ingen måde er unikt for klima. Næsten alle problemer forværrer næsten alle andre udfordringer. Tag malaria: Det reducerer skolegang, opbruger sundhedsressourcer, reducerer den økonomiske udvikling og gør verdens fattigste mere sårbare over for de fleste andre problemer. Næsten enhver udfordring, som verden står over for – fra kønsbaseret vold og tuberkulose til mangel på mikronæringsstoffer og adgang til uddannelse – påvirker verdens øvrige problemer negativt. Friis Bach har ikke noget argument her.

For det andet hævder Friis Bach, at vores forskere skulle have konkluderet, at ”det er en rigtig god forretning at gøre noget for at modvirke den globale opvarmning hurtigt”. Ja, det er rigtigt – med geoengineering. Som jeg selvfølgelig også har beskrevet i masser af artikler og interviews, og som også var øverst på Nobelpristagernes liste. Det er svært ikke at få den fornemmelse, at Friis Bach bare prøver at misrepræsentere forskningen.

Lidt overordnet må man konstatere, at Friis Bachs indlæg mere synes at være ærgerligt over, at cost-benefit-analyser ikke leverer de resultater, som Friis Bach ønsker. Han synes at mene, at Kyotoaftalen skulle have vist sig at være fantastisk.

Men desværre viser peer-reviewed forskning klart, at den væsentligste del af Kyoto, nemlig EU's klimapolitik, var dyr og leverede få klima-benefits: For hver krone EU har brugt, undgår verden klimaskader for omkring 3 øre.

Selvfølgelig var Friis Bach medlem af en regering, der massivt promoverede disse investeringer, så det kan være forståeligt, at han mener, at resultaterne er ubelejlige. Dette ændrer dog ikke analysen.

Friis Bachs indlæg når sit toppunkt, når han påstår, at jeg er den ”ultimative verdensmester i cost-benefit-manipulation”.

Man kunne måske forvente et detaljeret og faktabaseret ræsonnement til at begrunde Friis Bachs påstand, men lad mig her gentage hans rationale i fuld længde: Lomborg’s analyse er ”omtrent lige så valid som en gennemsnitlig historie i Anders And”.

Hvis Friis Bach virkelig havde så meget ret, og jeg tog så forfærdeligt fejl, burde det vel være let for Friis Bach at dokumentere dette. I stedet forfalder Friis Bach til ren – ja, undskyld – Anders And-argumentation.

Som tidligere parlamentariker og akademiker kunne Friis Bach have meget at bidrage med til en diskussion om forbedring af beslutningsgrundlaget for udviklingsbistand.

Derfor er det så skuffende, at han i stedet bare er sur på analyserne og vælger at kolportere falske påstande, uinformeret kritik og ringe ad hominem-angreb.

Tema: Mere bistand for pengene?

Forrige artikel Røde Kors: Vi skal gøre internationalt samarbejde moderne igen Røde Kors: Vi skal gøre internationalt samarbejde moderne igen Næste artikel Alternativet til regeringen: Vi skal ikke give bistand for at gavne danske virksomheder Alternativet til regeringen: Vi skal ikke give bistand for at gavne danske virksomheder
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Spørgsmål til B. Lomborg

    Hvad er den samfundsøkonmiske omkostning på 1 kubikkilometer smeltet is fra hhv.:

    1. Grønland

    2. Antarktis

    3. Himalaya

    4. Andesbjergene

Regeringen vil håndplukke nye kvoteflygtninge

Regeringen vil håndplukke nye kvoteflygtninge

GENBOSÆTNING: Regeringen vil sikre, at de kvoteflygtninge, som skal til Danmark, har den rette alder, motivation og uddannelse. Det såkaldte integrationspotentiale blev ellers droppet af en S-minister i 2014. EL undrer sig.