V om Lomborg-projekt: Vi leverer allerede effektiv udviklingsbistand

DEBAT: Det er langtfra sikkert, at Bjørn Lomborgs cost-benefit-projekt vil gøre en forskel. Selvom der er plads til forbedring, leverer vi i forvejen effektiv udviklingsbistand, skriver Michael Aastrup Jensen (V).

Af Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigs- og udviklingsordfører

Enhver, der har beskæftiget sig en smule med udviklingsbistand, ved, at området flyder over med rapporter, evalueringer og anbefalinger.

Det driver nærmest ned ad væggene med engelske fagtermer og begreber.

Rigtig meget af det er varm luft og for at sige det lige ud, så ender alt for mange bistandskroner i skriveøvelser for djøf’ere. Det kommer en lavere dimittendledighed blandt nyuddannede RUC’ere til gode, men ikke verdens fattigste.

På den baggrund er jeg skeptisk over for at bruge særskilte midler på et nyt institut til at foretage cost-benefit-analyser af dansk udviklingsbistand.

Vi har lige været igennem et længere forløb med Taksøe-Jensens udredning af dansk udenrigspolitik og herunder også udviklingsbistanden. Her er danske styrkepositioner blevet fastlagt, og der lægges op til en endnu mere fokuseret bistand.

Det betyder imidlertid ikke, at cost-benefit-analyser ikke har en berettigelse i tildelingen af udviklingsbistanden, tværtimod.

Få gør som Danmark
Vores vigtigste målsætning må og skal være, at udviklingsbistanden virker. Der er, som med alt andet, ikke uendelige midler, og derfor skal vi være sikre på, at den bliver brugt, hvor den virker.

Næsten lige så vigtigt er det, at vi bruger den på den mest effektive måde. Mellemfolkeligt Samvirke pointerer i deres indspark til denne debat, at der mangler 2.500 milliarder dollars om året på verdensplan.

Det beløb, som Mellemfolkeligt Samvirke omtaler, ligger nok ikke lige for. Der er trods alt ikke særligt mange lande, der gør som Danmark og følger FN’s anbefalinger om at yde mindst 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.  

Bistand skal modstå folkevandringer
Danmark har i mange år arbejdet systematisk med at gøre udviklingsbistanden mere effektiv. Det har været med til at gøre Danida mere skarp på, hvorledes pengene bruges, men jeg vil hævde, at det ligeledes har tvunget ngo’erne til ligeledes at blive mere effektive.

Det er en udvikling, som vi skal fortsætte, men jeg er tvivl om, hvorvidt Lomborgs forslag vil gøre den helt store forskel.

Vi må så at sige foretage en cost-benefit-analyse af, hvorvidt flere cost-benefit-analyser kan betale sig. Det sidste, vi har brug for, er flere digre værker om udviklingsbistand.

Jeg vil vove den påstand, at Danmark faktisk har sporet sig ret godt ind på, hvor vores styrkepositioner er inden for udviklingsbistanden, og hvilke områder vi først og fremmest har interesser indenfor.

For Danmark er det helt afgørende, at danske bistandskroner bruges til at imødegå folkevandringen fra Afrika mod Europa. Med målrettet bistand kan vi skabe forudsætningerne for, at Afrikas voksende befolkninger har et perspektiv om en fremtid hjemme – fremfor som illegal i Europa.

Vi skal stille krav
Det er en kæmpe udfordring, der kræver, at vores bistandsmidler bliver brugt optimalt, men mindst lige så vigtigt, at vi stiller krav til modtagerlandene. Det er eksempelvis krav om at modtage afviste asylansøgere samt selv at gøre noget effektivt for at modvirke ulovlig migration.

Danmark er generøst land, og vi tager i den grad vores del af ansvaret for en bæredygtig udvikling og hjælp til verdens fattigste, udsatte og forfulgte, men vi skal også stille krav, når vi tilbyder vores hjælp.

Det er den slags cost-benefit-analyser, som går under navnet sund fornuft.

Forrige artikel Friis Bach: Lomborg sætter det forsimplede regnestykke på en piedestal Friis Bach: Lomborg sætter det forsimplede regnestykke på en piedestal Næste artikel Care til andre ngo'er: Vi når ikke verdensmålene, hvis vi gør, som vi plejer Care til andre ngo'er: Vi når ikke verdensmålene, hvis vi gør, som vi plejer