DF: De røde ngo'er skal frem med kuglerammen

Af Claus Kvist Hansen
Medlem af Folketinget og udviklingsordfører for Dansk Folkeparti. 

Udviklingsbistanden har til alle tider været genstand for en politisk diskussion.

Ikke mindst hvorvidt der allokeres nok penge til området eller ej. Faktum er blot, at Danmark er et af seks lande i verden, der lever op til FN's mål om at give mindst 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.

I 2017 lå Danidas udgifter på 15 milliarder kroner. Om det så er meget eller lidt, vil selvfølgelig afhænge af øjnene, der ser.

Mere fokus på svindel
Men ét burde vi alle kunne blive enige om; nemlig, at når vi nu bruger så mange af skatteborgernes penge, er vi ganske enkelt også forpligtet til at sikre, at de bruges optimalt.

I de senere år har vi desværre været vidne til en række sager om svindel med udviklingsmidler. I 2016 oplevede vi eksempelvis, hvordan op mod 4,2 millioner danske bistandskroner havnede i de forkerte lommer.

Selvom MS ivrigt forsøger at stille Bjørn Lomborg i miskredit, så ved jeg nu godt, hvem af de to alternativer jeg ville betro mine penge.

Claus Kvist Hansen (DF)
Udviklingsordfører

Pengene skulle ellers være anvendt til at opføre skoler i Afghanistan, men i stedet blev de brugt på en uregelret overførsel til løn. Et formål, Danmark altså ikke havde bevilget penge til.

Sager som denne har kun bestyrket mig i, at vi bør følge udviklingsmidler meget tættere.

Professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet har også påpeget, at sagen fra Afghanistan kun er toppen af et meget stort isbjerg af svindel med både dansk og international udviklingsbistand. Især mange indsatser i Afghanistan kunne ifølge professoren skæres væk på grund af et stort omfang af korruption i landet.

Større ansvar for danskernes penge
Derfor kan det set fra min stol kun gå for langsomt med at komme i gang med en reformering af den måde, vi bruger danskernes penge på i dag.

Og her synes jeg, at pilotprojektet, som Bjørn Lomborg har taget initiativ til, og som har til formål at øge effekten af dansk udviklingsbistand, er rigtig spændende. Så spændende, at DF faktisk havde det med til finanslovsforhandlingerne – imidlertid uden held.

Det ændrer dog ikke på, at jeg vil fortsætte kampen for dette vigtige projekt. Copenhagen Consensus Centers forskning viser således, at de samme 15 milliarder kroner kan generere mere stor forøgelse af de samlede fordele, såfremt man sætter mere fokus på effektive udviklingsprogrammer.

Det virker så indlysende på mig at bevilge de 14 millioner kroner, som er projektets pris fordelt over to år. Det er jo småpenge sammenlignet med de store beløb, vi hvert år bruger på udviklingsbistand. Og så får vi tilmed bedre styr på udviklingsmidlerne og sikrer, at de går til gode, sunde projekter. 

Derfor undrer det mig også, når Tim Whyte, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke (MS), fastslår, at der ikke mangler cost-benefit-analyser.

Her er løsningen ikke at udvise større ansvarlighed med danskernes penge, men derimod blot at få tilført endnu flere penge. 

Faktaresistente ngo'er
Da jeg for 3½ år siden blev udnævnt til udviklingsordfører for Dansk Folkeparti, opdagede jeg hurtigt, at ngo’erne – herunder MS – oftest er særdeles venstreorienterede.

Indrømmet, det giver måske meget god mening, at en ngo, der fokuserer på at tage højde for udviklingen i fattige dele af verden, eksempelvis ved at tage skridt mod et globalt fair skattesystem, ikke just er borgerligt.