Professor revser udenrigspolitikken: Ambassader plejer danske erhvervsinteresser frem for diplomati

FIK DU LÆST: Danmark falder tilbage på international rangliste, viser undersøgelse. Ambassaderne åbner døre for danske virksomheder, men glemmer klassisk diplomati, siger ekspert. Sverige har en anden strategi.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (V) burde øge ressourcerne til udenrigstjenesten, mener KU-professor.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (V) burde øge ressourcerne til udenrigstjenesten, mener KU-professor.Foto: /ritzau/Benjamin Nørskov/
Rasmus Dahl Løppenthin

Denne artikel blev bragt første gang på Altinget: udvikling 9. maj 2018

Ifølge professor Martin Marcussen er der blandt forskere og politikere en stærk selvforståelse af et Danmark, som spiller en betydelig rolle i verden. Nok er vi små, men de store lytter, når vi taler.

Det er en positiv fortælling om en lille nation i nord, der via et stærkt diplomati bokser over sin vægtklasse. Historien har sådan set kun et problem.

Den er ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden.

Man kan jo spørge; hvorfor er det sådan, at når en nation skal tilvælge et land i Norden, vælger man typisk Sverige.

Martin Marcussen
Professor, Københavns Universitet

“Der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om der er et samsvar mellem det, vi officielt går og fortæller hinanden om Danmarks placering i verden – og så realiteterne,” siger Martin Marcussen.

Han forsker i sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet og har for nylig gennemført en undersøgelse af Danmarks placering i det diplomatiske hierarki.

Her lander vi på 46. plads efter at have været nummer 11 tilbage i midten af 60’erne. Til gengæld har svenskerne bevaret en position i subtoppen af det internationale hierarki med en 20. plads. 

Den primære årsag er, at Stockholm med 110 ambassader mod Københavns 73 har væsentligt flere internationale repræsentationer.

“Man kan jo spørge; hvorfor er det sådan, at når en nation skal tilvælge et land i Norden, vælger man typisk Sverige,“ siger Martin Marcussen.

Hans undersøgelse giver ikke svar på det spørgsmål, medgiver professoren, men han har selv et par bud.

Vi ved fra andre kilder, at Danmarks middelmådige placering på Marcussens rangliste ikke er det eneste tegn på, at vores diplomatiske muskler er blevet svækket gennem de senere år.

Fra 2000 til 2016 faldt Udenrigsministeriets bevillinger til drift med 600 millioner kroner. Det har ramt den danske udenrigstjeneste hårdt. Flere ambassader er lukket, og i det hele taget er bemandingerne slet ikke tunge nok til at varetage det klassiske diplomati, mener Marcussen.

“Det kunne jo være værd at overveje, om vi har tilstrækkeligt med kapacitet i udenrigstjenesten,” siger Martin Marcussen.

Men vi lider også under, at vores udenrigspolitiske strategi har “knopskudt” i alle mulige retninger, lyder det.

Vi profilerer os på grøn energi, menneskerettigheder, antikorruption, har været en krigsførende nation og er begyndt at bruge ambassaderne som eksportkorridorer for danske virksomheder.

“Vi har ikke en chance for at realisere alle de visioner i praksis. Der er et gap mellem ressourcer på den ene side og visioner på den anden side,” siger Martin Marcussen.

Han peger på, at svenskerne har valgt en anden tilgang til deres udenrigspolitik. Deres profil er ganske enkelt skarpere.

"De står på nogle klare værdier. Samtidig har de valgt en bred repræsentationsstruktur og bruger flere ressourcer på deres diplomati. Det gør det mere attraktivt at placere en ambassade hos dem, hvis man som nation gerne vil blive klogere på, hvad det er for en særlig samfundsmodel og værdier, de står på," siger Marcussen.

"Hvorimod den mere kommercielt baserede danske udenrigspolitik er knap så interessant," siger Martin Marcussen.

Kommercialiseret diplomati
Det sidste er ifølge professoren centralt. Han mener, at vi i stigende grad bruger vores diplomati til at åbne markeder for danske virksomheder.

"Lige meget om man beskæftiger sig med udviklingspolitik, Europa-politik, sidder i FN, på ambassaden i USA eller på Filippinerne – ja, så skal man have et vækstorienteret tankesæt," siger Martin Marcussen. 

Dermed har man langsomt transformeret ambassaderne væk fra det klassiske diplomati. 

"Ambassadørerne har decideret indtjeningsmål, der skal nås. De skal give konsulentydelser for større virksomheder, så de kan sælge deres produkter. Det er i meget høj grad det, man bruger tid på på de danske ambassader. Den kommercielle dagsorden er blevet indarbejdet i enhver form for diplomatisk aktivitet," siger Martin Marcussen.

Fortsætter man parallelen til Sverige, ville det være helt utænkeligt, at deres ambassadører ville acceptere sådan en konstruktion, mener han.

Hvor Danmark har placeret sit eksportråd i Udenrigstjenesten, har svenskerne oprettet det som en selvstændig enhed. I det hele taget har de skandinaviske nabolande vidt forskellige opfattelser af ambassadør-rollen.

"Den svenske ambassadør her i landet kan da godt snakke om erhvervsliv. Men han ville føle sig miskrediteret som diplomat, hvis danskerne fik opfattelsen af, at han ikke kun er repræsentant for den svenske stat – men også repræsenterer IKEA eller andre store virksomheder," siger Martin Marcussen.

"Det problem har danske ambassadører åbenbart ikke. De mener godt, at de kan have to eller tre hatte på på samme tid. Det kan man forholde sig kritisk til, og det er også det, jeg gør. Og jeg mener faktisk, at den kommercielle drejning, som dansk diplomati har fået, er med til, at Danmark bliver mindre interessant i andre landes øjne," tilføjer professoren.

Behov for at styrke relationer
Vores kommercielle diplomati er blandt andet inspireret af hollænderne og irererne, men de søger i stigende grad væk fra den tilgang i de her år. Og der er god grund til, at vi bevæger os i samme retning, mener Martin Marcussen.

Den stabile verdensorden er i opbrud, og ikke siden den kolde krig har der været et større behov for at varetage Danmarks sikkerhedspolitiske interesser fremfor at sælge vindmøller for Vestas. 

"Vi har Putin mod Øst, Trump mod Vest, Arktis mod Nord, immigranter mod Syd og med benene godt plantet i et Europa, der er i identitetskrise. Det kalder på, at vi bevæger os væk fra den mere kommercielle tilgang og hen imod et mere klassisk diplomati, hvor vi plejer internationale relationer," siger Martin Marcussen.

Alternativet til den tilgang er, at vi opgiver tanken om, at ét stærkt ministerium på Asiatisk Plads skal varetage Danmarks interesser i verden. Der ligger et potentiale i at brede interessevaretagelsen ud til flere aktører.

Han nævner som et eksempel, at Københavns Kommune har en stærk klimadagsorden, ligesom flere jyske og fynske kommuner er stærke til at tiltrække investeringer udefra. Samtidig har eksempelvis Klima- og Energiministeriet en god dialog med inderne.

Er der ikke politisk vilje til at prioritere flere ressourcer til det klassiske diplomati, bør man derfor overveje at tage konsekvensen.

"Så kan det godt være, at vi bare skulle give op med det Udenrigsministerium og erkende en gang for alle, at det er et eksport- og investeringsministerium. Og at Danmarks interesser i bredere forstand varetages af utrolig mange aktører og ikke kun af udenrigstjenesten," siger Martin Marcussen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Marcussen

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
ph.d.

0:000:00