Debat: Udviklingspolitik er for vigtigt til at blive overladt til politikerne alene

DEBAT: Udviklings- og sikkerhedspolitik er to sider af samme mønt, mener Lukas Lausen fra Udenrigspolitisk Selskab. Han peger på fem konkrete tiltag, der kan sikre en større samtænkning i den danske indsats. 

Af Lukas A. Lausen
Formand for Det Udenrigspolitiske Selskab U35

Dansk udviklingspolitik har – på linje i øvrigt med vores udenrigspolitik – en perifer rolle i den danske politiske debat.

Der bliver diskuteret på livet løs når, det handler om grænsehegn, forældreintra og nationalretter – og hvis debatten overhovedet kommer til at se udover Danmarks bredder, begrænser den sig ofte til en løs strid om flygtningestrømme.

Kun sjældent når debatten så langt som for eksempel at diskutere årsagerne til flygtningestrømmene.

Administration er ikke unødvendig
Fordi udenrigs- og udviklingspolitik er komplekst og hele tiden i bevægelse, er det forståeligt, at mange vælger debatten fra. Ikke desto mindre er det ærgerligt og skader den politiske debat – for udviklingspolitik er for vigtigt til at blive overladt til politikerne alene.

Igennem en lang årrække har nedskæringerne i Udenrigsministeriet betydet, at der særligt på den administrative side af de danske udviklingsprojekter er blevet skåret.

Man kan forstå det simple rationale: lad os bruge flere penge på konkrete projekter, og færre på unødig administration.

Problemet er, at administrationen ikke er unødig, og at de projekter, vi som land ender med at understøtte, kan blive dårligere af, at vi ikke har nok arbejdskraft til at udvikle, monitorere og replicere dem.

Historisk set, har det været én af Danmarks store styrker at udvikle egne programmer, der støtter samarbejdet mellem myndigheder og erhvervet i konkrete områder.

Vi har arbejdet ud fra en ligeværdig og partnerskabsorienteret tilgang, der skulle sikre varig opbygning af for eksempel demokratiske institutioner og retsstatens grundlag.

Forudsætningen for det var, at vi fik et billede af, hvad der virkerede, og hvad der ikke gjorde. Når det var sikret, kunne vi bruge vores erfaringer til det næste projekt.

Verden bliver mindre
Den tradition er blevet mindre i den danske udviklingspolitik. I dag er den erstattet af støtte til store internationalt koordinerede projekter, hvor mange donorlande går sammen om fællesprojekter.

Man forstår rationalet – i nogle regioner i verden er det simpelthen for usikkert for danske udviklingsprojekter at stå alene.

Det kunne være i krigshærgede regioner som Afghanistan. Og andre udfordringer virker så uoverskuelige, at vi umuligt selv kunne gøre en afgørende forskel.

Alligevel er det et problem, når effekten af dansk udviklingspolitik ikke entydigt fremgår – for hvordan finder vi så ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Vi har stadig brug for udviklingspolitikken – og vi har brug for at være endnu mere ambitiøs om den.

Vi lever i en tid hvor verden bliver mindre og mindre, hvor vi rykker tættere på hinanden, og politiske beslutninger i ét land meget hurtigt kan afføde konsekvenser i et andet land – som for eksempel når millioner af mennesker begiver sig på flugt imod Europa.

Vi skal derfor sammentænke vores udenrigs- og udviklingspolitik endnu mere end vi gør i dag.

Tænker vi strategisk over vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter, skal vi naturligvis inkludere udviklingspolitikken heri, ikke mindst fordi den er en del af værktøjskassen, når det handler om at opnå Danmarks strategiske interesser.

Fem konkrete tiltag
For at opnå dette burde vi fokusere på fem områder:

For det første: Det koster penge! Og der skal tilføres flere midler til dansk udviklingspolitik. Vores udviklingsbistand er faldet støt igennem de seneste 30 år. Vil Danmark blive ved med at kunne lære fra sig på særligt de områder, der omhandler at opbygge retsstater og demokrati, skal den trend stoppes og vendes.

For det andet skal vi naturligvis blive ved med at sammentænke vores udviklingspolitik med vores partneres og allieredes. Igennem internationalt samarbejde på udviklingsdagsordenen sikrer vi ikke kun bedre resultater, når flere lande pooler deres ressourcer, men vi sikrer også international opbakning til Danmarks indsats.

For det tredje skal vi ramme balancen og ikke placere alt dansk udviklingshjælp i internatinale organisationer og multilaterale projekter, der i sidste ende gør det umuligt for os at vurdere, om vi rent faktisk har gjort en forskel – og som også gør det svært ved at placere et ansvar.

For det fjerde skal vi blive ved med at fokusere dansk udviklingssamarbejde på de områder, hvor vi virkelig er gode. Vi er et lille land med begrænsede ressourcer, men fokuseres disse på de områder, hvor vi er stærke: demokrati, retsstat samt energi- og klima-tiltag, kan vi gøre den afgørende forskel, og samtidig gøre det til et partnerskab, som også gavner Danmark.

Til sidst er det afgørende, at den danske udviklingspolitik er et samarbejde mellem to parter, hvor civilsamfund, men også erhvervslivet, inddrages.

Politikerne skal bakke op
Når Danmark indgår et udviklingspolitisk samarbejde, skal vi selvfølgelig strategisk indtænke, hvordan danske virksomheder kan bidrage til projekterne i de sektorer, vi vælger at støtte.

Embedsmændene i udenrigs- og udviklingsministeriet er eminent gode til deres arbejde og løfter allerede i dag på disse prioriteter. Hvad vi har brug for er, at politiske beslutningstagere bakker dette helhjertet op.

Sådan skaber vi en effektiv udviklingspolitik, der er tidsvarende og understøtter vores udenrigspolitiske prioriteter.

Forrige artikel Frank Aaen: Misinformation om Irak-krigen var ikke en Frank Aaen: Misinformation om Irak-krigen var ikke en "fodfejl"
  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Jeg syntes vi skal begynde med vores egne journalister

    Store dele af dansk presse som misinformer og fortier så slemt at jeg krummer tæer
    Og nægter at se problemerne med:

    1. At EU. er skyld i Afrikas problemer med økonomien.
    Det bedste EU kan gøre for Afrika er at gøre det muligt for Afrika at sælge deres vare til EU.
    I dag er det storset umulig at importere så meget som en kasse tomater fra Afrika til EU

    2. med Islamisk monokultur
    Og de millioner af kvinder, som i dag som bliver tvunget til at gå med tørklæde og være indpakket i sorte lagner.
    og ikke syntes at sharia lov ikke giver et godt liv
    Og som bliver:
    Groft Mishandlet.

    Vi skal hjælpe og støtte kvinderne og prøve at reformere islam til et bedre kvindesyn.

    Det vil være en kærlig handling

To ministre skal i samråd om verdensmål og IFU

To ministre skal i samråd om verdensmål og IFU

OVERBLIK: Kristian Jensen skal redegøre for, hvor langt regeringen er med at måle nye lovforslag op mod SDG'erne. Ulla Tørnæs skal redegøre for, om IFU reelt bidrager til bæredygtig udvikling.