Debat

Debat: Udviklingspolitik er for vigtigt til at blive overladt til politikerne alene

DEBAT: Udviklings- og sikkerhedspolitik er to sider af samme mønt, mener Lukas Lausen fra Udenrigspolitisk Selskab. Han peger på fem konkrete tiltag, der kan sikre en større samtænkning i den danske indsats. 

Vi snakker meget om flygtninge, men for lidt om de grundlæggende årsager til, at mennesker er på flugt, skriver Lukas Lausen.
Vi snakker meget om flygtninge, men for lidt om de grundlæggende årsager til, at mennesker er på flugt, skriver Lukas Lausen.Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lukas A. Lausen
Formand for Det Udenrigspolitiske Selskab U35

Dansk udviklingspolitik har – på linje i øvrigt med vores udenrigspolitik – en perifer rolle i den danske politiske debat.

Der bliver diskuteret på livet løs når, det handler om grænsehegn, forældreintra og nationalretter – og hvis debatten overhovedet kommer til at se udover Danmarks bredder, begrænser den sig ofte til en løs strid om flygtningestrømme.

Kun sjældent når debatten så langt som for eksempel at diskutere årsagerne til flygtningestrømmene.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Administration er ikke unødvendig
Fordi udenrigs- og udviklingspolitik er komplekst og hele tiden i bevægelse, er det forståeligt, at mange vælger debatten fra. Ikke desto mindre er det ærgerligt og skader den politiske debat – for udviklingspolitik er for vigtigt til at blive overladt til politikerne alene.

Igennem en lang årrække har nedskæringerne i Udenrigsministeriet betydet, at der særligt på den administrative side af de danske udviklingsprojekter er blevet skåret.

Vi har stadig brug for udviklingspolitikken – og vi har brug for at være endnu mere ambitiøs om den.

Lukas A. Lausen
Formand for Det Udenrigspolitiske Selskab U35

Man kan forstå det simple rationale: lad os bruge flere penge på konkrete projekter, og færre på unødig administration.

Problemet er, at administrationen ikke er unødig, og at de projekter, vi som land ender med at understøtte, kan blive dårligere af, at vi ikke har nok arbejdskraft til at udvikle, monitorere og replicere dem.

Historisk set, har det været én af Danmarks store styrker at udvikle egne programmer, der støtter samarbejdet mellem myndigheder og erhvervet i konkrete områder.

Vi har arbejdet ud fra en ligeværdig og partnerskabsorienteret tilgang, der skulle sikre varig opbygning af for eksempel demokratiske institutioner og retsstatens grundlag.

Forudsætningen for det var, at vi fik et billede af, hvad der virkerede, og hvad der ikke gjorde. Når det var sikret, kunne vi bruge vores erfaringer til det næste projekt.

Verden bliver mindre
Den tradition er blevet mindre i den danske udviklingspolitik. I dag er den erstattet af støtte til store internationalt koordinerede projekter, hvor mange donorlande går sammen om fællesprojekter.

Man forstår rationalet – i nogle regioner i verden er det simpelthen for usikkert for danske udviklingsprojekter at stå alene.

Det kunne være i krigshærgede regioner som Afghanistan. Og andre udfordringer virker så uoverskuelige, at vi umuligt selv kunne gøre en afgørende forskel.

Alligevel er det et problem, når effekten af dansk udviklingspolitik ikke entydigt fremgår – for hvordan finder vi så ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Vi har stadig brug for udviklingspolitikken – og vi har brug for at være endnu mere ambitiøs om den.

Vi lever i en tid hvor verden bliver mindre og mindre, hvor vi rykker tættere på hinanden, og politiske beslutninger i ét land meget hurtigt kan afføde konsekvenser i et andet land – som for eksempel når millioner af mennesker begiver sig på flugt imod Europa.

Vi skal derfor sammentænke vores udenrigs- og udviklingspolitik endnu mere end vi gør i dag.

Tænker vi strategisk over vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter, skal vi naturligvis inkludere udviklingspolitikken heri, ikke mindst fordi den er en del af værktøjskassen, når det handler om at opnå Danmarks strategiske interesser.

Læs også

Fem konkrete tiltag
For at opnå dette burde vi fokusere på fem områder:

For det første: Det koster penge! Og der skal tilføres flere midler til dansk udviklingspolitik. Vores udviklingsbistand er faldet støt igennem de seneste 30 år. Vil Danmark blive ved med at kunne lære fra sig på særligt de områder, der omhandler at opbygge retsstater og demokrati, skal den trend stoppes og vendes.

For det andet skal vi naturligvis blive ved med at sammentænke vores udviklingspolitik med vores partneres og allieredes. Igennem internationalt samarbejde på udviklingsdagsordenen sikrer vi ikke kun bedre resultater, når flere lande pooler deres ressourcer, men vi sikrer også international opbakning til Danmarks indsats.

For det tredje skal vi ramme balancen og ikke placere alt dansk udviklingshjælp i internatinale organisationer og multilaterale projekter, der i sidste ende gør det umuligt for os at vurdere, om vi rent faktisk har gjort en forskel – og som også gør det svært ved at placere et ansvar.

For det fjerde skal vi blive ved med at fokusere dansk udviklingssamarbejde på de områder, hvor vi virkelig er gode. Vi er et lille land med begrænsede ressourcer, men fokuseres disse på de områder, hvor vi er stærke: demokrati, retsstat samt energi- og klima-tiltag, kan vi gøre den afgørende forskel, og samtidig gøre det til et partnerskab, som også gavner Danmark.

Til sidst er det afgørende, at den danske udviklingspolitik er et samarbejde mellem to parter, hvor civilsamfund, men også erhvervslivet, inddrages.

Politikerne skal bakke op
Når Danmark indgår et udviklingspolitisk samarbejde, skal vi selvfølgelig strategisk indtænke, hvordan danske virksomheder kan bidrage til projekterne i de sektorer, vi vælger at støtte.

Embedsmændene i udenrigs- og udviklingsministeriet er eminent gode til deres arbejde og løfter allerede i dag på disse prioriteter. Hvad vi har brug for er, at politiske beslutningstagere bakker dette helhjertet op.

Sådan skaber vi en effektiv udviklingspolitik, der er tidsvarende og understøtter vores udenrigspolitiske prioriteter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lukas A. Lausen

Public affairs-rådgiver og leder for geopolitik og EU, Rud Pedersen
master of public policy (University of Oxford 2017), Ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2016)

0:000:00