Tørnæs: Hvilken udviklingspolitik får vi egentlig med S ved roret?

DEBAT: Mette Frederiksen skylder danskerne et klart svar på, hvilke udviklingspolitiske indrømmelser hun vil give sit røde parlamentariske grundlag, hvis hun vil danne regering, skriver udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Af Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde

Jeg er stolt over, at Danmark - som kun ét af fem vestlige lande - yder 0,7 procent af vores BNI i udviklingsbistand, og at vi som land har leveret på FN’s 0,7-målsætning i over 40 år.

0,7-målsætningen er også skrevet ind i ”Verden 2030 - regeringens udviklingspolitiske og humanitære strategi”, og det er helt fast politik for denne regering.

Det samme kan man ikke sige om oppositionen.

Rød blok er uenig om niveauet
Her ønsker Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti at hæve bistandsniveauet til 1,0 procent af BNI, mens Alternativet og Enhedslisten lægger op til et niveau på henholdsvis 1,4 procent og 1,5 procent – svarende til mellem cirka syv til 16 milliarder kroner ekstra om året til udviklingsbistanden.

Jeg savner klar besked til danskerne om, hvor de mange milliarder skal komme fra.

Nedskæringer på folkeskolen, sygehusene, de ældre? Eller nye skatter, som jo er venstrefløjens paradedisciplin?

Billedet mudres yderligere af, at Socialdemokratiet – i lighed med for eksempel udlændingepolitikken - ligger meget langt fra de øvrige partier i rød blok, når man - i hvert fald udadtil - fastholder en 0,7-målsætning. 

Mette Frederiksen skylder danskerne et klart svar på, hvilke udviklingspolitiske indrømmelser hun vil give sit røde parlamentariske grundlag, hvis hun vil danne regering.

S vil det samme som regeringen
Når det kommer til de konkrete prioriteter, savner jeg også klart svar fra Socialdemokratiet på, hvad partiet vil gøre anderledes end regeringen.

I udspillet ”Retfærdig og Realistisk” har S foreslået en Marshallplan for Afrika, men tomme tønder buldrer som bekendt mest, for reelt lægger S sig i udspillet helt på linje med regeringen.

For eksempel foreslår S, at EU skal prioritere Afrika langt højere i sit næste flerårige budget, og at EU’s udviklingssamarbejde skal fokuseres på de afrikanske lande. Men dette er helt på linje med regeringens politik.

Det fremgår blandt andet klart af de forhandlingsmandater, som også S har givet regeringen til forhandlingerne om EU's kommende flerårige budget og rammerne for EU's udviklingssamarbejde.

Danmark er i front i EU
Allerede i dag er Danmark helt fremme i forreste linje, når det gælder migrationshåndteringen i Afrika.

Danmark er med 225 millioner kroner allerede tredjestørste landebidragsyder til EU’s Trustfond for Afrika, som er et af EU’s væsentlige bidrag til en styrket migrationshåndtering og imødegåelse af grundlæggende årsager til migration fra Afrika mod Europa.

Socialdemokraterne har også slået til lyd for flere private investeringer i infrastruktur i Afrika. Men også her sparker S en åben dør ind.

For eksempel har regeringen afsat et rekordhøjt niveau for Danida Business Finance på 500 millioner kroner på finansloven 2019, og vi har etableret Verdensmålsfonden, som kan generere investeringer på op til 30 milliarder kroner i blandet andet Afrika.

Og sammen med resten af EU har vi etableret den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, som blandt andet fremmer etableringen af infrastruktur i Afrika ved at engagere private aktører.

Flere er bekymret for langsigtet perspektiv
S foreslår også en opprioritering af de humanitære indsatser samt engagementer i skrøbelige lande med 3,5 milliarder kroner inden for 0,7-rammen.

Men jeg tror ærligt talt ikke, at S reelt har sat sig ind i, hvordan Danmark allerede agerer. Regeringen har siden den trådte til markant løftet Danmarks indsatser i nærområder og skrøbelige lande og regioner.

På Finansloven for 2019 er der afsat 2,6 milliarder kroner til den humanitære bistand og 675 millioner kroner alene til Syriens-relaterede indsatser, og vi lægger stadig større vægt på indsatser i skrøbelige lande og regioner i Sahel og på Afrikas Horn.

Desuden deler jeg Folkekirkens Nødhjælp og andres bekymring for, at Socialdemokraternes udspil vil fjerne det langsigtede perspektiv i udviklingssamarbejdet.

Her har regeringen netop prioriteret indsatser, som både spænder over det kort- og langsigtede, hvor vi kan gøre størst forskel.

S mangler at forklare finansiering
Jeg savner et klart svar på, hvordan S vil finansiere den foreslåede omlægning. De 3,5 milliarder svarer til cirka 3-4 store landeprogrammer.

Det er samme størrelsesorden, som det danske bidrag til EU’s udviklingsmidler og samtlige udviklingsbanker - tilsammen.

Eller er det klimabistanden, der skal holde for? Kampen for kvinders ret til prævention og adgang til sikker abort? Indsatsen mod børneægteskaber? Eller støtte til civilsamfundsorganisationer, der fremmer arbejdstageres rettigheder i udviklingslande?

Eller vil man lukke ned for samarbejdet med lande som for eksempel Tanzania, sådan som tidligere udviklingsminister Mogens Jensen (S) har gjort sig til talsmand for?

Tema: Udviklingspolitik i valgkampen

Forrige artikel Nødhjælpens Ungdom: Al politik bør være klimapolitik Nødhjælpens Ungdom: Al politik bør være klimapolitik Næste artikel Folkekirkens Nødhjælp: Klimaloven er meget større end partipolitik Folkekirkens Nødhjælp: Klimaloven er meget større end partipolitik
  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    EU. er skyld i Afrikas problemer


    EU. er skyld i Afrikas problemer


    Det bedste EU kan gøre for Afrika er at gøre det muligt for Afrika at sælge deres vare til EU.
    I dag er det storset umulig at importere så meget som en kasse tomater fra Afrika til EU

To ministre skal i samråd om verdensmål og IFU

To ministre skal i samråd om verdensmål og IFU

OVERBLIK: Kristian Jensen skal redegøre for, hvor langt regeringen er med at måle nye lovforslag op mod SDG'erne. Ulla Tørnæs skal redegøre for, om IFU reelt bidrager til bæredygtig udvikling.