Nye Borgerlige: Vi skal have langt større fokus på nødhjælp

Af Poul Højlund (NB)
Udenrigsordfører

Finansloven 2019 har afsat godt 14 milliarder under overskriften ’Bistand til udviklingslandene’. Regeringen fremhæver selv et større beløb, nemlig 16,5 milliarder i ’Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019’.

Jeg skal ikke gøre mig klog på forskellen, for jeg er ny på området – men forskellen spiller ingen rolle i min argumentation for en anden prioritering af politikken.

Mere fokus på nærområderne 
Nye Borgerlige ønsker langt mere fokus på nød- og katastrofehjælp og på hjælp i nærområderne – og afgørende mindre, gående mod nul, fokus på de traditionelle udviklingsprojekter, vi før har støttet.

Det er ikke en kritik af konkrete projekter eller af de mennesker, der brænder for dem. Men det er det gamle spørgsmål: Betragtet i et bredere perspektiv end det enkelte projekt hjælper hjælpen så virkelig? Eller er de 14-16 milliarder prisen for god samvittighed og godt internationalt omdømme?

Der er voksende international opmærksomhed på, at udviklingsbistand ikke nødvendigvis er af det gode, snarere tværtimod. Bistand fastholder uduelige regeringer i passivitet og korruption, og bistand kommer ikke den almindelige og fattigste del af befolkningerne til gode.

Hjælp i nærområderne er effektiv hjælp, den ender ikke i korruption, den kan lette presset mod Europa, og den er nødvendig af etiske grunde.

Poul Højlund
Udenrigs- og sikkerhedsordfører, Nye Borgerlige

Institutionerne skal løfte opgaven
Enorme summer fra bistand ender i lommerne på korrupte politikere, generaler og forretningsfolk. Den migration fra syd mod nord, der truer med at blive til en regulær folkevandring, standses ikke med udviklingsbistand til korrupte systemer.

Der skal skabes bæredygtige og sammenhængende, ikkekorrupte retssamfund; der skal skabes arbejdspladser og økonomisk udvikling. Det er nation building, og det kræver store finansielle og politiske muskler.

Vi foreslår, at udviklingsprojekter inklusive bedre regeringsførelse, bedre retssystem, ligestilling, grøn omstilling og så videre overlades til verdenssamfundets institutioner, for eksempel IMF og Verdensbanken.

Behov for nødhjælp i fremtiden
Det er ikke en opgave, der løses på fem eller ti år. Det sænker næppe heller presset fra overbefolkningen i Afrika og uroen i Mellemøsten.

Der vil fortsat være nød og elendighed i rigt mål. Det er tilsyneladende en konstant på store dele af kloden.

Der vil med andre ord også fremover være et gigantisk behov for nødhjælp.