Bliv abonnent
Annonce
Debat

Enhedslisten: Trump-inspireret bistands-strategi er den ringeste i 40 år

<b>SLOGAN</b>: Man kunne med rette have kaldt regeringens bistandsstrategi&nbsp;”Denmark First”, hvis Trump ikke allerede havde taget patent på det slogan, skriver Christian Juhl (EL).
SLOGAN: Man kunne med rette have kaldt regeringens bistandsstrategi ”Denmark First”, hvis Trump ikke allerede havde taget patent på det slogan, skriver Christian Juhl (EL).Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
26. juni 2018 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Juhl
Udviklingspolitisk ordfører i Enhedslisten

Udviklingsministeren fejrer 40-året for, at Danmark har overholdt FN’s anbefaling om at afsætte 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand. Et mål, som i international sammenhæng er værd at bemærke, fordi kun fem lande udover Danmark lever op til målet.

Men i dansk sammenhæng er der ikke meget at fejre.

Den nuværende regering har sparet alvorligt på udviklingsbistanden. Den er skåret fra 0,86 til 0,70 procent af BNI, siden VLAK-regeringen kom til i 2015. Det svarer til en årlig besparelse på cirka tre milliarder kroner.

Enhedslistens mål er stadig én procent af BNI til en rettighedsbaseret og fattigdomsbaseret udviklingsbistand plus 0,5 procent af BNI til klimabistand.

Christian Juhl
Udviklingsordfører for Enhedslisten

Danmark har endda i perioder, hvor vi var fattigere, ydet op til 1,06 procent af BNI. Det var i år 2000.

Det betyder noget, hvor mange penge der bevilges til udviklingsbistand. Udviklingsbistanden er en vigtig forudsætning for, at vi kan udvikle en verden uden krige, kriser, flygtninge, sult og sygdom.

Regeringen tror tilsyneladende mere på militæret end på den forebyggende udviklingsbistand. Udgifterne til militæret stiger og stiger, mens der skæres dybt i udviklingsbistanden.

Danmark-først-strategi bider sig selv i halen
Men indholdet – hvad vi bruger pengene til – har også en væsentlig betydning.

Den nuværende regering vedtog en ny strategi for udviklingsbistand, kort efter at de var tiltrådt i 2015. Den nuværende regerings strategi er tæt på at være den ringeste i 40 år.

Der er (egoistisk) fokus på danske interesser, ikke mindst handelsinteresser og muligheder for at dansk erhvervsliv kan tjene penge. Støtten gives i vid udstrækning som nødhjælp i nærområderne, hvor der er risiko for, at flygtninge vil søge mod Danmark.

Man kunne med rette have kaldt den ”Denmark First”, hvis Trump ikke allerede havde taget patent på det slogan.

Nødhjælpen gives ofte på bekostning af den strategiske/langsigtede hjælp, som kan være med til at forebygge, at mennesker må flygte. En sådan prioritering bider sig selv i halen. Strategien har oveni alt for lidt fokus på de skadelige handelsaftaler og EU's protektionistiske toldmure, der skader mulighederne for landene i syd.

Endelig er der alt for lidt fokus på den rettighedsbaserede bistand i strategien.

Mens beskæringerne af størrelsen på udviklingsbistanden er en kvantitativ forringelse, er regeringens strategi en kvalitativ forringelse af bistanden.

Troels Stru Schmidt fra SF påpeger i Altinget 20. juni klar kritik af regeringens strategi. Alligevel stod Enhedslisten alene med et nej, da der skulle stemmes. SF var med til at rejse kritikken i forhandlingerne, men stemte alligevel for strategien. 

Tid til ny strategi efter Friis Bachs forbillede
Men det gør vi bedre næste gang. Ikke mindst hvis vi efter næste valg kan mønstre et flertal af de tre nævnte partier, Radikale Venstre og Socialdemokratiet. 

En ny strategi skal udformes sammen med samarbejdspartnerne i Syd. Den skal bygge på de internationale klimamål og FN’s 17 bæredygtighedsmål.

Desuden skal den, som den strategi vi lavede sammen med udviklingsminister Christian Friis Bach, formuleres i samarbejde med de danske ngo’er, der arbejder med udviklingsspørgsmål.

Enhedslistens mål er stadig én procent af BNI til en rettighedsbaseret og fattigdomsbaseret udviklingsbistand plus 0,5 procent af BNI til klimabistand.

Jeg glæder mig til, vi får et valg og får muligheden for at rette op på den triste situation, som dansk udviklingsbistand befinder sig i lige nu. De næste 40 år skal være en periode, hvor bistanden udvikler sig til gavn for verdens fattigste.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026