Folkekirkens Nødhjælp: Her er fire anbefalinger til den nye udviklingsminister

Af Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp  

Stort tillykke med valget til alle nye og gamle folkevalgte. Til den af jer, der skal overtage ansvaret for Danmarks udviklingsarbejde, skal herfra lyde en særlig hilsen med ønsket om et godt fremtidigt samarbejde.

Et samarbejde, som vi skal bygge oven på et valg, hvor klimakrisen og behovet for grøn omstilling har ligget i top over de emner, vælgerne har syntes var vigtigst, når de satte deres kryds. Og et valg, hvor de unge har sat dagsordenen på en måde, som jeg aldrig har oplevet før ved noget folketingsvalg, jeg kan huske.

Som den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg sagde, da hun talte ved klimamarchen i København for få uger siden: ”De mennesker, som klima- og miljøproblemerne vil gå hårdest ud over, er unge mennesker som jeg. Vi kan ikke stemme. Så hvis I voksne ikke stemmer for jer selv, må I stemme for os.”

Jeg er sikker på, at rigtig mange vælgere havde Greta og tusindvis af andre unges grønne opråb med sig ind i stemmeboksene. Og i Folkekirkens Nødhjælp har vi i løbet af valgkampen oplevet, at utroligt mange danskere er dybt optagede af, hvordan vi kan hjælpe de millioner af fattige mennesker rundt om i verden, som rammes hårdest af klimaforandringerne.

Folkelighed
Om lidt skal alle de flotte løfter fra valgkampen omsættes til handling. Vi er alle sammen forpligtet på, at de mange løfter, der er blevet givet i valgkampen, ikke bare bliver til tom snak efter valget. Det er netop dét, jeg glæder mig til at samarbejde med en ny minister om. At give de unge og de mange fattige mennesker ude i verden en stemme. Og inddrage danskerne i denne dialog, så vi fortsat har en solid folkelig forankring af dansk udviklingssamarbejde.

Ulandene har brug for hjælp, og de har brug for hjælp nu.

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Folkeligheden er Folkekirkens Nødhjælps brændstof og eksistensberettigelse. Vi har altid set det som en af vores allervigtigste opgaver at bringe udviklingssamarbejdet ind i dagligstuer, biblioteker og forsamlingshuse over hele landet – i samarbejde med skiftende folketing og de mange dygtige udviklingsministre, Danmark har haft gennem årene.

Det folkelige engagement i klimaet og hjælpen til de fattigste lande er for mig at se udtryk for, at vi danskere har en stærk fornyet bevidsthed om, at vores lille land er en del at et værdifuldt globalt fællesskab. Et skæbnefællesskab, hvor vi skal arbejde sammen på tværs af landegrænser. Og hvor vi i Danmark forstår, at de valg, vi træffer herhjemme, påvirker mennesker i andre dele af verden.

Som udviklingsorganisation erfarer vi dagligt, på skræmmende vis, hvordan klimaforandringerne forårsager langt større skade hos verdens i forvejen mest udsatte – udsatte for fattigdom, krige og naturkatastrofer. Derfor er vi nødt til at tænke det internationale arbejde ind i vores klimapolitik. Ulandene har brug for hjælp, og de har brug for hjælp nu. Både for at kunne lave den grønne omstilling og for at tilpasse sig klimaforandringernes alvorlige konsekvenser.

Verdensbanken peger på, at op mod 140 millioner mennesker i 2050 risikerer at være fordrevet fra deres hjem på grund af klimaforandringer. Der er faktisk ikke så længe til – bare 31 år. Det vil ikke kun være en gigantisk humanitær tragedie, men potentielt kan det også udgøre en stor sikkerhedsrisiko, da det kan lede til øget uro, destabilisering, konflikter og krig.

Fire anbefalinger
På den baggrund vil jeg gerne give fire anbefalinger til den nye minister for udviklingssamarbejde, som vi meget gerne vil være med til at drøfte videre sammen med danskerne og det nye Folketing:

1) Hæve den danske udviklingsbistand med en klimafinansiering til de fattigste lande som led i Danmarks udmøntning af Paris-aftalen. Klimafinansieringen skal gives som nye midler ud over de 0,7 procent af bruttonationalindkomsten og skal blandt andet bruges til at fremme private investeringer i den grønne omstilling i udviklingslandene − særligt Afrika, hvor der er kæmpe behov for udenlandske investeringer.

2) Bidrage til at udviklingslandene tænkes ind forhandlingerne om en ny ambitiøs, bindende klimalov. Loven skal skabe sikkerhed om Danmarks bidrag til at finansiere den grønne omstilling og klimatilpasning i verdens fattigste lande i overensstemmelse med forpligtelserne fra Paris-aftalen.

3) Iværksætte en omfattende plan for et nyt, grønt partnerskab med Afrika med et historisk løft til kontinentet. Planen skal øge Danmarks engagement i EU’s udviklingssamarbejde og styrke indsatsen for, at alle EU-lande lever op til løftet om at give 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand.

4) Endelig bør en ny udviklingsminister være en afgørende kraft i at fremme den regelbaserede verdensorden, som både Danmark og verdens fattigste er dybt afhængige af. Lige nu er er stærke kræfter i både øst og vest i færd med at underminere de fælles regelsæt, som verdenssamfundet har opbygget i efterkrigstiden i regi af stærke internationale institutioner som FN, EU og WTO.

Dansk udviklingsbistand har i mange år ligget stabilt i toppen af internationale rangeringer og givet os langt større indflydelse i det internationale system, end vores lands størrelse tilsiger.