PlanBørnefonden: Manglende udvikling skyldes kvindeundertrykkelse

DEBAT: Det er i skolen, at piger verden over skal modtage seksualundervisning og tage magten over deres egne kroppe, skriver Gwen Wisti og Anne Smith Petersen.

Af Gwen Wisti og Anne Smith Petersen
Henholdsvis administrerende direktør og programdirektør i PlanBørnefonden

Når den nye minister med ansvar for udviklingsområdet snart træder ind på Asiatisk Plads, skal der først og fremmest lyde et stort tillykke med en meget vigtig post – og et stort ansvar. Med FN’s 17 verdensmål har vi lagt os fast på en ambitiøs fælles strategi, men der er langt vej endnu, før vi når målene om bare 11 år.

I PlanBørnefonden er vi særligt optagede af at holde godt øje med følgende svimlende tal: Ifølge FN's Befolkningsfond (UNFPA) udgør unge under 30 år over halvdelen af verdens 7,7 milliarder indbyggere. Og halvdelen af jordens befolkning er piger og kvinder.

Alligevel ser vi, at netop de to grupper, unge under 30 og piger og kvinder, oplever enorme barrierer i forhold til grundlæggende rettigheder og bæredygtig udvikling.

Piger underkastes forældede kønsnormer, udsættes for vold og overgreb og bliver nægtet adgang til uddannelse, mens unge af begge køn finder sig selv sat uden for indflydelse og med ringe mulighed for at få uddannelse og et job.

Kvinderettigheder i klasselokalet
Danmark har de seneste år gjort sig selv til et foregangsland på unge- og ligestillingsområdet. Vi har givet ordet til de unge selv i store internationale fora, og vi trådte til med ekstra midler til seksuelle og reproduktive rettigheder, da USA genindførte deres global "gag-rule".

Der er brug for, at Danmark fortsætter det stærke arbejde internationalt og går i brechen for både de unge og for piger som gruppe. Piger og unge er alt for ofte er sat uden for indflydelse − selv når det kommer til simple beslutninger om deres eget liv. Uden Danmarks indsats er der ingen tvivl om, at unge- og ligestillingsdagsordenen vil blive sat tilbage globalt set.

Kampen mod børneægteskaber, tidlige graviditeter og undertrykte kvinder begynder i klasselokalet. Det er i skolen, at piger kan modtage seksualundervisning og tage magten over deres egen krop. Det er her, de får selvtilliden til at søge medbestemmelse og ikke mindst får kvalifikationerne til at skabe en bedre fremtid.

Hvert ekstra år i skolen er med til at hæve kvinders livsindkomst med mellem 10 til 25 procent. Men lige nu mangler der mere end 120 millioner piger under 20 år i verdens klasselokaler. Det viser med al tydelighed, at Danmark som donor må sikre, at køn og ligestilling bliver indtænkt i vores uddannelsesstøtte.

Men kampen for pigers rettigheder skal også tages uden for skolen. Vi skal blive ved med at støtte det lokale civilsamfund og arbejde med lokale og nationale myndigheder for at sikre piger og kvinders ret til ligestilling. Det gælder retten til egen krop, retten til indflydelse og medbestemmelse.

Massiv arbejdsløshed
Vi må også indse, at køn og ligestilling skal spille en større rolle i det humanitære arbejde. I krisesituationer bliver negative kønsnormer kraftigt forstærket, hvilket fører til en stigning i vold og overgreb mod piger, desværre også i skolen. Hele syv ud af ti piger i krisesituationer har oplevet fysisk eller psykisk vold. Alligevel udgør støtte til seksuel og reproduktiv sundhed kun 0,5 procent af den samlede globale humanitære støtte.

Ungdomsarbejdsløshed er med til at fange unge i en negativ spiral af fattigdom. Den officielle ungdomsarbejdsløshed på det afrikanske kontinent er 30 procent, men tallet dækker over lokale forskelle som for eksempel i Kenya, hvor over 70 procent af unge i byerne er arbejdsløse.

Netop de urbane områder bliver ofte overset, selvom der allerede i dag bor over en milliard fattige i verdens slumområder, hvilket er flertallet af verdens fattige. Det er staternes ansvar at løse de strukturelle problemer, som leder til arbejdsløshed. Men NGO'er spiller en vigtig rolle i forhold til at træne de unge i entreprenørskab og hjælpe dem i gang med at skabe en økonomisk fremtid for dem selv.

På globalt plan skal vi give ordet til de unge. Det er dem der oplever konsekvenserne af arbejdsløshed og manglende selvbestemmelse, det er dem, der hver dag kæmper for at skabe forandring der, hvor de bor. Det gælder blandt andre 19-årige Faridah fra PlanBørnefondens projekt i Kampalas slum, hun leverede en stærk beretning på FN’s Generalforsamling i 2018.

At give unge en stemme er én ting, men skal de store globale udfordringer – lige fra klima til økonomi – løses, skal de unge også have en plads ved bordet og være med til at beslutte løsningerne. Der er nok at tage fat på. Vi er allerede i arbejdstøjet, og vi glæder os til sammen med den nye minister – og den nye regering − at skabe endnu flere bæredygtige resultater og sammen rykke Danmark og resten af verden i den rigtige retning mod at opfylde FN’s 17 verdensmål.

Forrige artikel Institut for Menneskerettigheder: Dataetik skal indtænkes i bistanden Institut for Menneskerettigheder: Dataetik skal indtænkes i bistanden Næste artikel Mellemfolkeligt Samvirke: Glem ikke de unge i katastrofeområder Mellemfolkeligt Samvirke: Glem ikke de unge i katastrofeområder
Tidligere ansat i åben kritik: Verdensnaturfonden ledes gennem frygt

Tidligere ansat i åben kritik: Verdensnaturfonden ledes gennem frygt

LEDELSE: Bo Øksnebjerg nedbryder WWF med en ledelsesstil, der fylder medarbejderne med frygt, siger journalist og tidligere pressemedarbejder i organisationen. Generalsekretær Bo Øksnebjerg afviser kritikken, og et medlem af bestyrelsen kalder arbejdsmiljøet i WWF for "godt".