Mellemfolkeligt Samvirke: Glem ikke de unge i katastrofeområder

DEBAT: Unge verden over har krav på, at vi støtter dem i at skabe deres egne tilværelser og genopbygge deres respektive samfund efter kriser og katastrofer, skriver Kirsten Hjørnholm.

Af Kirsten Hjørnholm
Leder af nødhjælpsarbejdet i Mellemfolkeligt Samvirke

Færre administrationsomkostninger. Mindre bureaukrati. Større gennemsigtighed. Mere inkludering af de folk, der modtager hjælp, og styrket samordning af humanitært arbejde her og nu og langsigtede udviklingsindsatser. Kort sagt: Mere og bedre nødhjælp for pengene.

Sådan lød det, da donorer og humanitære organisationer fra en lang række lande for tre år siden mødtes i den tyrkiske millionby Istanbul og blev enige om den såkaldte Grand Bargain. I denne uge mødes de statslige og private humanitære aktører så igen – denne gang i Geneve - for at tage bestik af, hvor langt de er nået.

Og ja, der er sket fremskridt. Blandt andet har syv af de partnere, der underskrev The Grand Bargain rapporteret, at de har nået 25-procentsgrænsen. Altså, at de har efterlevet løftet om, at 25 procent af den samlede humanitære nødhjælp i 2020 skal gå til lokale og nationale organisationer.

Og ja, der er langt vej endnu, før løfterne fra Istanbul er fuldt indfriet. Eksempelvis giver de penge, som de humanitære organisationer investerer i nye politikker for at engagere lokalbefolkningen i nødhjælpsindsatsen, ikke i tilstrækkelig grad de berørte reel større indflydelse. Det skyldes ifølge nogle organisationer blandt andet en ufleksibel finansiering.

Effektivisering af nødhjælp
Men hør her, hvad vi kan og bør gøre for at effektivisere nødhjælpen endnu mere: Vi skal i langt højere grad inddrage de unge. Når kriser og katastrofer rammer, så bidrager unge i høj grad til at redde liv og genopbygge samfund. Derfor kræver de også medbestemmelse, når store nødhjælpsindsatser løber af stablen.

Alt andet ville også være dumt: Halvdelen af jordens befolkning er under 30 år gammel, og vi oplever den største ungdomsgeneration nogensinde. De har krav på, at vi støtter dem i at skabe deres egen tilværelse og genopbygge deres samfund.

I en helt ny rapport, 'Shifting power to young people', som vi i Mellemfolkeligt Samvirke har lavet sammen med organisationen Restless Development, fortæller unge fra 54 forskellige lande verden over, hvordan deres behov overses, når den humanitære krise kradser. De unge tages blot ind som arbejdskraft uden at få reel indflydelse over nødhjælpsindsatserne.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af input fra unge fra 54 lande verden over, og den tager udgangspunkt i Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med unge i Gaza og Jordan og i søsterorganisationers arbejde i Nepal, Sierra Leone, Kenya, Myanmar og Bangladesh. Rapporten viser også, at særligt unge kvinder har særskilte behov og bør få langt mere anerkendelse for deres indsats, når krisen rammer.

Unge i katastrofeområder
At være ung kvinde i et katastrofe område er ganske enkelt en af de farligste situationer, man kan befinde sig i, idet de unge kvinder ofte udsættes for kønsbaseret vold eller står med hele ansvaret for børn og andre kriseramte familiemedlemmer. Både unge kvinder og mænd oplever, at deres livsbane smadres, hvis de mister familie, ejendele eller adgangen til skole og anden uddannelse. 

Fordi de er unge, har de oftest ikke adgang til eller støtte fra beslutningstagerne, men erfaringer fra både Nepal og Kenya viser netop, at unge – på grund af deres brug af sociale medier – faktisk er rigtig godt placeret til at få beslutningstagere i tale for at forbedre deres egen og samfundets situation.  

"De unge er centralt placeret til at spille en værdifuld og nødvendig rolle i initiativer, der er drevet af civilsamfundet og handler om gennemsigtighed. De unge bør sættes til at lede, og der er betydelige fordele ved unge mennesker, når det kommer til at arbejde for gennemsigtighed, der kan sikre åben, transparent og effektiv ledelse i nødsituationer og kriser. Det skyldes de unges højere uddannelsesniveau sammenlignet med forudgående generationer, deres netværk i samfundene, deres iver efter at stille spørgsmålstegn ved status quo og deres innovative tilgang til brugen af for eksempel sociale medier og ny teknologi i kampagner og oplysningsarbejde," fastslår rapporten.

Dens budskab er ikke til at tage fejl af: De unge har krav på at blive lyttet til i krisesituationer. Nu er det op til os i nødhjælpsorganisationer at komme på højde med det dobbelte faktum, at verden oplever flere og mere langstrakte kriser, og at der på kloden i dag er den største generation af unge mennesker nogensinde. Unge er ganske enkelt en meget vigtig befolkningsgruppe.

Forrige artikel PlanBørnefonden: Manglende udvikling skyldes kvindeundertrykkelse PlanBørnefonden: Manglende udvikling skyldes kvindeundertrykkelse Næste artikel Dansk Flygtningehjælp: Tag globalt ansvar og hæv udviklingsbistanden Dansk Flygtningehjælp: Tag globalt ansvar og hæv udviklingsbistanden
Tidligere ansat i åben kritik: Verdensnaturfonden ledes gennem frygt

Tidligere ansat i åben kritik: Verdensnaturfonden ledes gennem frygt

LEDELSE: Bo Øksnebjerg nedbryder WWF med en ledelsesstil, der fylder medarbejderne med frygt, siger journalist og tidligere pressemedarbejder i organisationen. Generalsekretær Bo Øksnebjerg afviser kritikken, og et medlem af bestyrelsen kalder arbejdsmiljøet i WWF for "godt".