Grøn andelskasse: Aktive valg får dine penge til at gavne verden

Af Lars Pehrson
Adm. direktør i Merkur Andelskasse

Det er opmuntrende at se, hvordan fokus på bæredygtighed gennemsyrer dagligdagen i stadig højere grad. Om det så er opfordringer til at spise lidt mindre oksekød eller droppe nogle af de årlige flyrejser.

Og opløftende er det at se den energi, som er blevet tilført bæredygtighedsdebatten med introduktionen af de 17 verdensmål fra FN. Men hvis vi for alvor vil omstillingen, så er vi nødt til at aktivere vores mest magtfulde middel: vores penge.

Og der er flere afgørende måder, vi kan benytte os af den magt på.

Den samlede danske pensionsformue og de mange milliarder kroner, der står på indlånskonti, er en afgørende ressource, som i langt højere grad skal aktiveres, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at skabe et bæredygtigt samfund. 

Lars Pehrson
Adm. direktør, Merkur Andelskasse

Pensions- og finanssektor bliver straffet
I Danmark har vi verdensrekord i pensionsopsparing, og der er over 3.000 milliarder pensionskroner under forvaltning. Desværre gør kun en alt for lille del af de penge gavn i arbejdet med at fremme den grønne og sociale omstilling, vi har brug for.

Den samlede danske pensionsformue og de mange milliarder kroner, der står på indlånskonti, er en afgørende ressource, som i langt højere grad skal aktiveres, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at skabe et bæredygtigt samfund.

Pensionssektoren og resten af den danske finanssektor bliver nødt til mere aktivt at tage stilling til ikke bare, hvilket afkast de skaber for deres kunder, men også, hvilket samfund de undervejs i processen er med til at tegne konturerne af.

Ellers vil de blive straffet af en ny generation af opsparere og investorer, som stiller stadigt strengere krav til, hvordan deres penge bliver forvaltet.

Ny generation stiller højere krav
At der er magt i vores penge er langt fra et synspunkt, som alene bor og lever i en specialiseret bank som Merkur Andelskasse.

Den amerikanske storbank Morgan Stanley oprettede tilbage i 2013 Institute for Sustainable Investing, som i sin levetid har lavet flere store undersøgelser, der alle viser en klar tendens. Folk bliver mere og mere bevidste om, hvad deres penge er med til at finansiere, og de ønsker, at de skal gøre gavn og ikke skade.

Det er især den yngre generation, millennials, der har fået øjnene op for, at ikke bare ændrede forbrugsvaner, men også penge er blandt de vigtigste redskaber i kampen mod klimaforandringer og social ulighed.

Millennials er omtrent dobbelt så tilbøjelige til at investere i bæredygtige virksomheder, og trenden er på stærk fremmarch.

Dansk finanssektor halter efter
Når udviklingen er så tydelig og har været det gennem flere år, er det svært at forstå, at den danske finanssektor først nu for alvor er ved at få øjnene op for de muligheder, et større fokus på bæredygtighed giver.

Danmark har tidligere været foregangsland inden for grøn energi og vist, at der ikke behøver være en modsætning mellem afkast og bæredygtighed.

Og med en samlet privat formue, som har været støt stigende i snart et årti, og en pensionsformue på over 3.000 milliarder kroner har vi en enestående mulighed for at sætte et aftryk, som kan ses i resten af verden.

Og den mulighed bør vi som sektor gribe i fællesskab.

Opbakningen er der
Fra EU-Kommissionen bliver der i disse uger brygget på et forslag om, at den langsigtet lavere risiko, der alt andet lige ligger i at finansiere bæredygtige projekter, skal afspejle sig i solvensmæssige fordele. Den politiske opbakning er således ikke til at tage fejl af.

Og ligesom vi så det i kølvandet på finanskrisen, hvor mange danskere for første gang begyndte at stille spørgsmål til, hvordan deres bank eller pensionsselskab opfører sig, vil også selskabernes tilgang til verdensmålene blive genstand for kundernes kritiske spørgsmål.

Og de vil forvente, at indsatsen bliver helhjertet og forankret i den øverste ledelse.