Jens Rohde: Derfor skal ulandsbistanden op på én procent

En af de største misforståelser i den danske debat om udviklingspolitik er, at vi tror, at Afrika er et stort homogent land, som man bare skal sende kondomer til. Og så ordner vi det sådan.

Heldigvis hviler den danske udviklingsbistand på helt andre traditioner. Men de seneste års debat vidner om en bekymrende bedrevidende attitude, hvor vi betragter andre folkeslag som laverestående individer, som vi kan påtvinge alverdens ting for vores penge.

Det er den dårligste måde at skabe udvikling på. Og vi skal skabe udvikling, hvis ikke migrationen over Middelhavet skal fortsætte.

Der er behov for et nyt og stærkt partnerskab, som kan afløse den gamle Cotonou-aftale fra 2000. Hvis Danmark og resten af EU vil løse migrantudfordringen, skal der bindende mål og penge til.

Jens Rohde (KD)
Politisk ordfører

Langsigtet strategisk udvikling
Vesten kan bremse en stor del af migrationen, hvis vi erkender den afrikanske diversitet og kompleksitet.

Der er behov for et nyt og stærkt partnerskab, som kan afløse den gamle Cotonou-aftale fra 2000. I den skal vi formå selv at gøre op med uforudsigeligheden. Hvis Danmark og resten af EU vil løse migrantudfordringen, skal der bindende mål og penge til at levere for.

Derfor har Kristendemokraterne en målsætning om, at Danmark igen bruger en procent af bnp på udviklingsbistand. Og vi har sat fire milliarder kroner af årligt frem mod 2030 til at komme noget af vejen. Pengene skal gå til langsigtet strategisk udvikling – og ikke det ene og andet øjeblik kanaliseres over i nødhjælp og asylbehandling i Danmark.

Åben markeder og fjern toldsatser
Men penge gør det ikke alene. Den bedste udviklingsbistand, vi kan give, er ikke den, som kineserne bruger gennem investeringer, som binder de afrikanske lande i et donor-modtager forhold.

Faktisk bør vi gentage den udviklingspolitik, som vesten gjorde gældende over for Asien i 1980’erne og 1990’erne, og som bragte enorm velstand på det asiatiske kontinent. Det handler om reel frihandel. Åbning af markeder og fjernelse af toldsatser. I Cotonou-aftalen lovede EU at fjerne toldsatser i 2007, som desværre stadig står. Det dur ganske enkelt ikke.

Dansk udviklingspolitik skal gå gennem europæisk frihandel samt langsigtede strategiske udviklingsprojekter, der kan løfte det generelle velstandsniveau i de afrikanske lande.

Har befolkningerne et perspektiv på tilværelsen, har de heller ingen grund til at sætte sig i gummibåde og risikere livet for en mistrøstig tilværelse i Europa.

Vi skal handle nu. Det er i vores egen interesse.