Radikale: Udviklingsbistanden skal give mennesker noget at leve for

Dansk udviklingsbistand skal fokuseres og målrettes skrøbelige kontekster i nærområderne for at forebygge migration. Sådan lyder budskabet i regeringens udspil til finansloven på udviklingsområdet.

Lad det være sagt med det samme: I Radikale Venstre er vi ikke imod at målrette en stor del af udviklingsbistanden til Afrika for at forhindre, at flere flygter mod Danmark og Europa.

Faktisk har vi, siden Socialdemokratiet opgav deres politik om at ville give en procent af BNI til udviklingsbistanden, netop argumenteret for, at udviklingsbistanden er afgørende for at forebygge flygtningestrømme og irregulær migration mod Europa.

Djævlen ligger i detaljen
Så når regeringen i sit finanslovsudspil lægger stor vægt på nærområderne, er vi i Radikale Venstre principielt ikke uenige. Men djævlen ligger i detaljen. For hvis mennesker skal kunne se en fremtid, der hvor de bor, skal vi ikke bygge grænsehegn og oprette modtagecentre for bistandsmidler, men fremme uddannelse, demokrati og frihedsrettigheder i nærområderne.

Situationen i Afghanistan – hvor tragisk en baggrund det end er – kan forhåbentlig åbne regeringens øjne for, at den langsigtede udviklingsbistand er en retfærdig og realistisk politik.

Anne Sophie Callesen (R)
Udviklingsordfører

Så når regeringen blandt andet lægger op til at oprette en nærområde- og migrationsfond for at underbygge den socialdemokratiske politik om et ’retfærdigt og humant asylsystem, inklusiv hjemsendelser’, er spørgsmålet, om formålet egentlig er at forebygge flugt og migration – eller at skabe en god mavefornemmelse hos regeringen over at have leveret på sit valgløfte?

Jeg frygter desværre det sidste og er bekymret for, at en nærområde- og migrationsfond vil betyde en de facto udhuling af udviklingsbistanden

Styrket fokus på uddannelse, demokrati og rettigheder
Holder bekymringen stik, vil det paradoksalt nok betyde, at nærområdefokuseringen ikke reelt kommer til at forebygge flugt og migration – tværtimod.

For hvis mennesker i nærområderne først kan få gavn af danske bistandsmidler i det øjeblik, de giver op og beslutter at flygte fra deres nærområde, er det ofte for sent at opbygge håb og forebygge irregulær migration.

I stedet for at omprioritere midler til kortsigtet grænse- og asylhåndtering, bør vi derfor fra dansk side prioritere strategiske indsatser, der styrker demokrati, sundhed, uddannelse samt kvinder og pigers rettigheder, og som er med til at give reelle fremtidsmuligheder for mennesker i nærområderne.

Det er ikke alene områder, som er moralsk rigtige at støtte. Det er også områder, som vi ved er afgørende at prioritere for at forhindre, at mennesker flygter. Og som vi på tværs af partier er enedes om at prioritere i den nye udviklingspolitiske strategi, som landede lige før sommerferien.

Skrøbelighed uden for Afrika
En del af strategien er også at fokusere udviklingsbistanden på områderne i de skrøbelige kontekster. Hvad vi, som sagt, bakker op om i Radikale Venstre, da det er helt nødvendigt at have fokus på nærområderne i Afrika for at sikre, at vi i Europa og Danmark ikke risikerer at blive overrumplet af store flygtningestrømme – og fordi det er i skrøbelige kontekster, at vi kan gøre størst mulig gavn for vores udviklingskroner.

Men også andre dele af verden er skrøbelige og kan risikere at destabilisere Europa og Danmark. For verden hænger sammen, og det er ikke kun fra Afrika, at vi risikerer at opleve flygtningestrømme og ustabilitet i fremtiden.

Derfor skyder vi os selv i foden, hvis vi binder for stor en del af udviklingsbistanden til Afrika og overser Asien og behovet for, også der, at opbygge stabile samfund og bekæmpe årsager til flugt og migration.

Se bare på den tragiske situation i Afghanistan, som samtidigt om noget bør sætte fokus på behovet for langsigtede løsninger. For selvom vi har forladt Afghanistan militært, er det netop gennem udviklingsbistanden, at vi har efterladt et varigt aftryk i form af en generation af afghanere – navnlig piger og kvinder – som fik lov til at gå i skole og leve et mere meningsfuldt liv.

Ligesom vi i resten af regionen skal understøtte det kritiske civilsamfund, medier og uddannelse. For hvis flere skal kunne se en fremtid i deres eget land, kræver det ikke kun noget at leve af, men også noget at leve for.

Ambitionsniveauet skal op
Når vi i Radikale Venstre ønsker flere midler til både den humanitære og langsigtede bistand, klimaindsatsen og et bredere geografisk fokus, slår vi selvfølgelig et større brød op end regeringen.

For selvom Danmark er et lille land, kan vi gøre en stor forskel i verden. Derfor er målet for os i Radikale Venstre, at vi fra dansk side afsætter en procent af BNI til udviklingsbistand.

Et mål som Socialdemokraterne tidligere har bakket op om, men som de nu har skrottet til fordel for salgstaler om, hvordan Danmark, som et af de få lande i verden, bidrager med 0,7 procent i dag.

Jo tak – men kan vi ikke gøre det lidt bedre, når vi netop har en sund og stærk økonomi? Og når vi tilmed har en interesse i, at udviklingen igen går i den rigtige retning, efter at COVID-19-krisen mange steder har sat den tilbage.

Situationen i Afghanistan – hvor tragisk en baggrund det end er – kan forhåbentlig åbne regeringens øjne for, at den langsigtede udviklingsbistand er en retfærdig og realistisk politik.

Det er udhuling af udviklingsbistanden af udlændingepolitiske og strategiske årsager derimod ikke.