Debat

Oxfam Ibis: Vi skal øge bistanden til lokale civilsamfund og lytte mere til dem

DEBAT: Lokale civilsamfund er nøgleaktører i de forandringer af samfund, som udviklingsbistanden har som formål, og derfor skal de spille en større rolle i Danmarks udviklingssamarbejde, skriver Kristian Weise.

Lokale civilsamfund bør være omdrejningspunktet for en stor del af Danmarks fremtidige udviklingspolitik, skriver Kristian Weise. 
Lokale civilsamfund bør være omdrejningspunktet for en stor del af Danmarks fremtidige udviklingspolitik, skriver Kristian Weise. Foto: Lotte Ærsøe/Oxfam Ibis
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kristian Weise,
Generalsekretær i Oxfam Ibis

En af det danske samfunds største styrker er vores demokrati og vores levende civilsamfund.

Det giver Danmark et helt særligt udgangspunkt, når det gælder muligheden for at skabe positive forandringer i verden.

Velfungerende og modstandsdygtige samfund er netop bygget på et mangfoldigt og bredt funderet civilsamfund, der både kan understøtte, skabe og ansvarliggøre de demokratiske samfundsinstitutioner, som er afgørende for et samfunds succes og muligheder for mennesker.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor bør dansk udviklingspolitik i fremtiden i endnu højere grad prioritere civilsamfund og partnere i Syd. De er nemlig centrale aktører for de samfundsforandringer mod mere bæredygtige samfund, som vores udviklingsbistand sigter på at skabe.

Og samtidig er stærke, mangfoldige og aktive civilsamfund en forudsætning for at demokratiet fungerer. Civilsamfundsorganisationerne er dermed ikke blot en aktør i implementeringen, men har stor værdi i sig selv.

Udover det politisk pres og samarbejde på højeste niveau, er støtten til lokale civilsamfund vejen frem, hvis vi skal hjælpe med at skabe bæredygtige samfund i verdens brændpunkter.

Kristian Weise
Generalsekretær i Oxfam Ibis

I den forbindelse er det mindst ligeså vigtigt, at civilsamfundet ikke blot får en stor rolle i at levere resultater, men at tilgangen netop vægter og giver frirum til engagerende og politiske indsatser. Og det både på lokalt og nationalt niveau, og hele vejen til toppen af de multilaterale institutioner i New York, Washington, Paris og Bruxelles.

Vi bør have en dansk strategi for opbygning af demokratisk modstandsdygtighed. En strategi, der også over tid kan være med til at understøtte, at selv de mest skrøbelige lande får mulighed for at respondere bedre på alt fra klimakrise til væbnede konflikter.

Covid-19 presser rettigheder
Det står dog desværre allerede klart, at mange regeringer verden over bruger covid-19 krisen som en kærkommen mulighed til at stramme grebet om magten og deres befolkninger, som mange steder er sendt i karantæne.

Samtidig med at millioner af mennesker risikerer at miste deres indtægtsgrundlag, risikerer de selvsamme mennesker altså også at miste deres mest basale rettigheder.

Den pointe fastslår Anne Mette Kjær, formand for Udviklingspolitisk Råd og Professor ved Aarhus Universitet i denne debatserie. Hun konstaterer samtidig, at Danmarks udviklingspolitiske styrker netop er fattigdomsbekæmpelse og kampen for menneskerettigheder.

Og helt aktuelt er Danmarks regering aktiv i rettighedsforsvaret igennem FN’s Menneskerettighedsråd, hvor en række lande modtager kritik i forbindelse med håndteringen af covid-19. Fra Sydsudan til Yemen og Venezuela.

Læs også

Støt civilsamfundet lokalt 
Udover det politisk pres og samarbejde på højeste niveau, er støtten til lokale civilsamfund vejen frem, hvis vi skal hjælpe med at skabe bæredygtige samfund i verdens brændpunkter.

Det bør være omdrejningspunktet for en stor del af Danmarks fremtidige udviklingspolitik. Og bør ske med fortsat prioritering af kvinder og unge, som stadig ofte ekskluderes, men kan skabe mange af de forandringer, som samfund har brug for.

For eksempel som vi ser det i det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram, hvor arabiske unge gennem øget adgang til indflydelse og jobs er skabere af fundamentet for en god og fredelig udvikling.

Det kræver flere midler – gerne en større andel af udviklingsbistanden – til civilsamfundsorganisationer i Syd. Og at flere lokale partnere inddrages i arbejdet; både i de humanitære indsatser og de mere langsigtede indsatser for at ændre samfundenes strukturer. Dermed er det også en bevægelse, der kan være med til at afkolonisere udviklingssamarbejdet yderligere.

Lokale skal spille en større rolle
Det sker bedst gennem samarbejde med lokale partnere og på deres præmisser, så det undgås, at civilsamfundet alene reduceres til at blive entreprenører for staters ønsker. Og det gælder både i Syd og i Danmark, så magthavere over hele verden i højere grad kan stilles til ansvar af deres borgere.

Det er den form for arbejde, som Danmarks udviklingsorganisationer laver hver dag, ofte i globale alliancer. Og det er den tilgang, vi gerne ser prioriteret højere fremadrettet, så de lokale har en langt større rolle.

Det er nødvendigt både at få implementeret i alt fra det akutte humanitære arbejde, når konteksten muliggør det, til det langsigtede arbejde med fredsopbygning over uddannelse og kravet om mere effektive og retfærdige skattesystemer.

Det er den lokale involvering, der skaber menneskers ejerskab til deres samfunds udvikling.

Dokumentation

Temadebat: Hvad bør coronakrisen betyde for Danmarks næste udviklingsstrategi?
Da regeringen og dens støttepartier efter folketingsvalget sidste forår blev enige om retningen for det nye fælles projekt i det såkaldte forståelsespapir, var det med løftet om at udarbejde en “ny udviklingspolitisk strategi, hvor øget klimabistand står centralt”. 

Men over de seneste måneder har covid-19-pandemien ændret verden ganske dramatisk herunder selvfølgelig også i de lande og regioner, hvor Danmarks bistandsarbejde foregår. 

Global vækst er erstattet af recession, og i udviklingslandene er der udsigt til store sult- og beskæftigelseskriser.

Samtidig har lukkede grænser og andre hensyn til pandemiens spredning ændret nødhjælpsarbejdernes grundlæggende arbejdsvilkår og sat flere danske udviklingsprojekter midlertidigt i stå. 

Derfor spørger Altinget nu et panel af centrale aktører, eksperter og politikere, hvordan de tror og håber, at coronakrisen kommer til at påvirke det danske udviklingsarbejde over de kommende år.

Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi afspejle den nye virkelighed? Hvordan ændrer støttebehovet sig i udviklingslandende? Hvor og hvordan kan Danmark gøre den største forskel? Og hvordan finder man balancen mellem håndtering af klimakrisen og de nye udfordringer, som covid-19 skaber? 

Panelet består af:

  • Anne Sophie Callesen (RV), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i Care Danmark
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
  • Kristian Weise, generalsekretær i Oxam Ibis
  • Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved DIIS
  • Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00