Røde Kors: Vi skal gøre internationalt samarbejde moderne igen

Af Anders Ladekarl
Generalsekretær, Røde Kors

I 2019 skal vi sætte to vigtige kryds. Vi skal vælge Danmarks repræsentanter i Europa-Parlamentet, og vi skal vælge 179 medlemmer til et nyt Folketing.

Det er kryds, vi skal sætte i lyset af en tumultarisk omverden: Brexit og grænsemure, polarisering og uro i en række europæiske lande, visse antidemokratiske tendenser i andre europæiske lande og udsigt til migrationspres fra en hastigt voksende befolkning i Afrika. Der er andre indikatorer – både positive og negative – som dette indlæg ikke levner plads til at nævne. 

Den gode globalisering
For Røde Kors er den internationale sammenhængskraft helt afgørende.

Vi har over en årrække vist, at vi på europæisk og til en vis grad på globalt plan, har kunnet rykke tættere på hinanden, og dermed har vi skabt en mere stabil verden.

Samtidig er vi lykkedes med at trække op mod en milliard mennesker ud af fattigdom i lande i Asien og Sydamerika. Alt i alt har det være gode år, som lidt forenklet kan tilskrives den meget omtalte globalisering.

Der er brug for, at vi tør investere i internationale relationer. Danmark – og EU – skal gå forrest.

Anders Ladekarl
Generalsekretær, Røde Kors

Ikke omkostningfri
Men globaliseringen er ikke uden omkostninger – og det er vigtig læring. Globalisering har også tabere, i hvert fald på kort sigt, og det er måske den vigtigste årsag til mange af de udfordringer, vi nu har foran os. Vi fik nok ikke italesat og ej heller handlet i forhold til de negative konsekvenser af globaliseringen.

Det har skabt en reaktion. Den reaktion er iklædt gule veste i Frankrig. Den har medført en betydelig angst for det fremmede. Den har udvisket nuancerne i den politiske debat og gjort den sort og hvid. Den har polariseret befolkninger og stået fadder til populisme og føromtalte tendens til at afvikle demokratier.

Appel til alle politikere
Grundlaget for at vende tilbage til den positive udvikling er til stede med fortsat økonomisk vækst mange steder – også i nogle lande i Afrika. Vi kan og skal videre i arbejdet for at sikre international sammenhængskraft. Og i et valgår vil jeg appellere til alle ansvarlige politikere, uanset ideologisk udgangspunkt, om at have det for øje.

Den letteste ting i verden er at splitte og skabe fjendebilleder, og aldrig nogensinde er den risiko mere påtrængende end i valgkampe. Men lad nu være. Vi kan, og vi skal finde løsninger.

En humanitær indsats
Vi skal hjælpe de mest sårbare i et asylsystem, som sikrer, at man kan få beskyttelse, hvis man er forfulgt eller truet af krig, død og ødelæggelse. Vi skal skabe udvikling i de lande, hvor migranter kommer fra, for det er ikke løsningen, at de alle kommer til Europa. Vi skal anerkende bekymringen eller frygten i de europæiske befolkninger – det har vi forsømt, og deri ligger en vigtig kilde til de udfordringer, vi har, men vi skal ikke nære frygten med fjendebilleder.

Samtidig har vi en række store humanitære udfordringer i Yemen, Syrien, Sydsudan og andre steder, som kræver vores umiddelbare hjælp. Derfor er flere penge til den humanitære indsats helt afgørende. Vi skal altid hjælpe de mest sårbare først – og det gør vi i kraft af vores humanitære indsats.

Håb om internationalt samarbejde
Der er brug for, at vi tør investere i internationale relationer. Danmark – og EU – skal gå forrest. Det er investeringer i at skabe bedre governance i lande, der ikke fungerer, bedre levevilkår, en bedre fremtid og dermed også forudsætning for global stabilitet.

På en eller anden måde blev det umoderne at tale om internationalt samarbejde. Jeg kunne godt tænke mig et par valgkampe i 2019, hvor det kommer tilbage på mode. Og hvis skulderpuder og huller i jeansene kan genvinde popularitet, så må det også være muligt at gøre os udadskuende igen. Det er mit håb for de kommende valgkampe.