Unicef: Visionære virksomhedsledere tager medansvar for verden

Af Hanna Line Jakobsen og Line Grove Hermansen
Hhv. udviklingsdirektør og kommunikationsdirektør i Unicef Danmark

Drejebogen plejede at være simpel, når virksomheder og ngo’ere på nødhjælps- og udviklingsområdet mødtes for at finde fælles fodslag.

Ngo’en ville have penge til sine aktiviteter under fremmede himmelstrøg, virksomhederne ville dele lidt af overskuddet til værdigt trængende. Filantropi var kodeordet.

Siden vandt brandingstrategier og CSR frem som hovedargument for virksomhedernes engagement. Det skadede ikke forretningen at være på de hjertevarmes hold. CSR-chefen stod i spidsen for missionen.

I dag er drejebogen under revision. Ikke at ngo’erne kimser af pengene, ikke at virksomhederne takker nej til et styrket brand, men virksomhederne er blevet meget mere bevidste om, hvordan de kan gøre godt. Mange har indset, at erhvervslivet spiller en afgørende rolle for, om udviklingen kommer på rette spor.

Verdensmål bliver hjertesag
Flere og flere af vores partnere fra erhvervslivet henviser selv direkte til verdensmålene. En stor del af deres motivation for at samarbejde med os, er ønsket om at indfri dem.

Den tid, hvor samarbejde med ngo’er alene var noget, virksomhedernes reklamefolk, hattedamer og brandingeksperter beskæftigede sig med, er forbi.

Hanna Line Jakobsen og Line Grove Hermansen
Udviklingsdirektør og kommunikationsdirektør i Unicef Danmark

Vi har i denne uge lanceret et samarbejde med boghandlen Saxo, som eksplicit ønsker at bidrage til at indfri Verdensmål 4 – Giv alle børn i verden kvalitetsuddannelse. For en virksomhed, som lever af menneskers læseglæde, er udbredelsen af læsefærdigheder en hjertesag.

Samme tankegang genfindes hos en af verdens førende producenter af toiletsæder, Pressalit, der også i denne uge offentliggjorde et nyt samarbejde med Unicef. Virksomheden er optaget af Verdensmål 6 – ’Giv alle mennesker adgang til rent vand og toiletter’.

”Vi føler et naturligt ansvar for at udbrede rent vand og ordentlig sanitet og bekæmpe de problemer, som dårlige sanitære forhold medfører for de mest udsatte mennesker i verden,” lød det fra Pressalit ved lanceringen af samarbejdet.

I den tankegang bliver Unicef virksomhedernes forlængede arm i verden. Vi har kapaciteten, erfaringen og netværket til at være det udførende led i indsatsen for at indfri målene, som virksomheden stræber efter.

Andre virksomheder engagerer sig direkte i produktudvikling, der kan drive indfrielsen af verdensmålene. For dem bliver samarbejdet med udviklingsorganisationerne til innovation.

Tag for eksempel Novozymes’ samarbejde med Unicef om at udvikle en hurtig og nem test, der kan vise, om vand er inficeret med E-kolibakterier og derfor ikke kan drikkes ubehandlet. Når testen er klar, bliver den et vigtigt bidrag til verdensmålet om rent vand til alle.

Ny fase af globaliseringen
Nu kunne man tage de kritiske briller på og påpege, at virksomhederne næppe alene samarbejder med ngo’er, fordi deres hjerter løber af med dem. Det handler i sidste ende om at styrke forretningen, ikke sandt? Selvfølgelig gør det det. Men de to størrelser er mere end nogensinde tæt forbundne.

Vi befinder os i en ny fase af globaliseringen. Den tid er forbi, hvor man kunne tage for givet, at stater og internationale organisationer sørgede for den globale infrastruktur i form af velfungerende markeder, tilstrækkelig sund og uddannet arbejdskraft og relativ ro og fravær af konflikt, så virksomhederne kunne sende deres varer og forretningsaktiviteter verden rundt.

De statslige aktørers bidrag til verdens udvikling bliver stadig mindre sammenholdt med behovet. "America First"-tankegangen breder sig, og flere toneangivende beslutningstagere sætter spørgsmålstegn ved, at de skulle være ansvarlige for at sikre udvikling og fremgang uden for deres egne grænser.

Når der mangler investering i udvikling, risikerer vi, at konflikter får lov til at eskalere, simpelthen fordi ingen magter at sætte ind, mens konflikterne endnu er spæde. Og konflikter har det med at vandre – over grænser, så de ender med at påvirke lande, der tidligere var rolige og driftige.

Konfliktfyldte, underudviklede områder er dårlige markeder, og derfor er ønsket om at trække i den modsatte retning udtalt hos de fleste erhvervspartnere. Ønsker man forretningsmuligheder, ønsker man udvikling. Ønsker man udvikling, er indsatsen for verdensmålene et oplagt sted at begynde arbejdet. Den tid, hvor samarbejde med ngo’er alene var noget, virksomhedernes reklamefolk, hattedamer og brandingeksperter beskæftigede sig med, er forbi.

Virksomhedsledere ved, at verden hænger sammen. De visionære af dem ved, at deres indsats er afgørende for, at den hænger godt sammen.