Sisse Marie Welling
Kirsten NissenÆldrerådet i København genvælger formand
Et nyvalgt Ældreråd i København er nu konstitueret og dermed klar til at tage fat på arbejdet 1. januar 2021.
Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse fredag.
På et møde 26. november blev Kirsten Nissen genvalgt til formandsposten, mens Pia Weise Pedersen er valgt som ny næstformand.
Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling, glæder sig til samarbejdet, som har stor betydning for hendes forvaltning.
"Rådet spiller en væsentlig rolle i at bringe ældrepolitiske vinkler i spil, og giver værdifuld input og sparring, når vi politikere udvikler fremtidens ældrepolitik i København. Ikke mindst nu, hvor corona presser samfundet, og særligt ældre rammes hårdt," siger hun.
Ældrerådet i København arbejder for alle københavnere over 60 år, og de 25 rådsmedlemmer har flere årlige fællesmøder med flere af Borgerrepræsentationens politiske udvalg.
Alle kommuner i Danmark skal have et ældreråd eller seniorråd, og Københavns Ældreråd er landets største. Alle rådsmedlemmerne er direkte valgt af københavnere over 60 år for en fireårig periode. I 2020 blev der afgivet 24.209 stemmer.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SMVdanmark: Folketingets nye sundheds- og ældreudvalg skal arbejde mere med forebyggelse. Det kræver et opgør
- Mette Frederiksen vil skyde opgør om velfærdsforlig til hjørne. Nu håber fagbevægelsen på akutte Arne-forbedringer
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden
- Harpsøe troede, hun var ude. Men fik fire år mere: "Det har været meget følelsesladet"


















