Mette Frederiksen krydrede en lidt tam årsmødetale med udfald mod Pape

Statsminister Mette Frederiksen (S) stod for "en udmærket, men lidt rutinepræget præstation", da hun holdt den sidste tale til det socialdemokratiske bagland før valget. Det var ikke tale, der fik sat nye stærke dagsordener, men snarere "en alt godt fra havet"-tale, hvor der var noget for enhver smag.

Umiddelbart før talen blev årsmødet indledt med et musikalsk indslag fra Sebastian, musikeren der var et hot navn i 70'erne. Det lagde fint op til en tale, der heller ikke indeholdt de store nyheder.

Pape som fugleskræmsel

Det politisk mest interessante i talen var Mette Frederiksens snit i forhold til de andre partier. Den socialdemokratiske formand langede på udvalgte steder ud efter de blå partier, og snittet var klart: Venstres Jakob Ellemann-Jensen blev nævnt i forbifarten, Inger Støjberg (DD) en enkelt gang, men hovedangrebet blev igen sat ind mod den konservative leder Søren Pape Poulsen.

Den konservative formand blev skoset for sine angreb på Arne-pensionen og for forslaget om samtidig at fjerne topskatten. 

"Og midt i denne krise. Midt i de svære tider har Søren Pape forslået, at vi kan undvære 40.000 offentligt ansatte," lød det fra S-formanden, der denne gang behændigt undgik den ukorrekte formulering om, at Pape vil "fyre 40.000 offentligt ansatte."

Dermed fik elementerne i Konservatives 2030-plan endnu engang en hovedrolle i Mette Frederiksens angreb.

Modsætningsfyldt

Mette Frederiksen fik også fremhævet kanten til Konservative på et andet centralt område: De tårnhøje energiregninger.

S-regeringen støtter EU-Kommissionens forslag om en særskat på energiselskabernes "overnormale profitter", en skat man derefter kan omfordele til dem, der rammes hårdest af energikrisen.

"Det mener de konservative er både 'forkert' og 'uklogt'. Som de siger, så er det 'farligt at blande socialpolitik med energipolitik.' Undskyld mig. Socialpolitik?
Vi taler om en midlertidig beskatning af et overskud, der er blevet mangedoblet. På grund af en krig!," tordnede S-formanden.

Men atter blev S-formandens angreb på de borgerlige hæmmet af hendes egen valgkampsstrategi. For siden fulgte en stribe beklagelser over, at Pape og Ellemann "stædigt afviser idéen om en regering henover midten".

Den invitation spiller simpelthen ikke sammen med bestræbelserne på at mobilisere vælgere og bagland mod de borgerliges "angreb på velfærdssamfundet."

Værdipolitikken
Støttepartierne blev stort set forbigået i Mette Frederiksens tale, men S-formanden fremhævede dog såvel Enhedslisten, SF og Radikale som Alternativet for at sætte tempoet i den grønne omstilling. Lige præcis det grønne område er det felt, hvor S-regeringen har flest fællesnævnere med sit parlamentariske grundlag.

Derimod blev den højspændte konflikt med Radikale om Rwanda ikke nævnt med et ord. Men S-formanden slog fast, at regeringen "fortsætter arbejdet for et helt nyt og retfærdigt asylsystem. Det er det rigtige og mest humane for de mennesker, der i dag er prisgivet menneskesmuglernes brutalitet. Og det er det rigtige for Danmark og Europa."

Dermed fik udlændingepolitikken også et afsnit i talen, og det samme gjorde retspolitikken, hvor Mette Frederiksen igen fremhævede utrygheden flere steder i landet. Hun nævnte et konkret eksempel på et helt umotiveret overfald på festglade unge begået på en S-togs station.

Således fik værdipolitikken et lille hjørne af talen, et område der var helt afgørende for Mette Frederiksen i sidste valgkamp, men som i et årstid forsvandt helt ud af hendes offentlige taler.

Løn under SOSU-uddannelse

Den største nyhed var lanceret kort før talen, nemlig forslaget om at styrke søgningen til SOSU-uddannelsen ved at indføre løn under uddannelsen i stedet for SU. 

Det skal ikke alene imødegå problemet med at rekruttere arbejdskraft til SOSU-faget, det skal også være med til at højne fagets prestige. En prestige, der slet ikke er høj nok ifølge Mette Frederiksen.

I det hele taget bliver det mere og mere klart, at bedre løn i de offentlige velfærdsfag bliver et af regeringens store slagnumre i valgkampen. Et område, hvor man forventer at kunne appellere til meget store vælgergrupper og gerne ser en front til de borgerlige.

Alt i alt en årsmødetale med en række enkeltelementer, Socialdemokratiet samlet håber kan ramme bredt. 

Spørgsmålet er bare om det er nok.

Mette Frederiksen har under tre uger til at udskrive valget, hun er presset af meningsmålingerne og har brug for effektivt at få sat nye dagsordener.
Det blev årsmødetalen i Aalborg ikke for alvor udnyttet til.