Varde Kommunes ældrechef har i forbindelse med uenigheder i en sag om en ny organisering af ældreplejen valgt at fratræde sin stilling.
Det skriver JydskeVestkysten.
Thorkild Sloth Pedersen har indgået en fratrædelsesaftale med Varde Kommune. Aftalen sker, efter der opstod uenigheder i forbindelse med en ny organisering af ældreplejen.
Ældrechefens månedsløn lød på 74.688 kroner, hvilken han vil modtage de næste 12 måneder.
Derudover modtager han ifølge en aktindsigt fra JydskeVestkysten en pensionsindbetaling svarende til tre måneders løn, en fratrædelsesgodtgørelse på en måneds løn og hjælp til at finde et nyt job for 30.000 kroner.
Fratrædelsesordningen løber derfor op i 1,2 millioner kroner, som skal gå til Thorkild Sloth Sørensen.
Thorkild Sloth Pedersen har været ansat i Varde Kommune de sidste 14 år, hvoraf han de seneste otte år har fungeret som ældrechef.
En nærmere uddybning af årsagen til fratrædelsen fremgår ikke af JydskeVestkystens aktindsigt.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden
- Ældre Sagen: Ældrelov har "ved den søde grød" ikke løst problemerne
- Formand for kommunalt seniorråd: Vi skal være ældrereformens borgernære vagthund














