Ældre Sagen: Ny sundhedsaftale skal sikre omsorg og værdig behandling til ældre

Det kan åbenbart være svært at forstå, hvordan beslutninger på sundhedsområdet kan hænge sammen med konsekvenser på ældreområdet. Men efter den store sundhedskonference ’Værdig Sundhedsaftale’, som Ældre Sagen afholdt 28. maj, håber vi, at forståelsen nu også vil rykke ind på Christiansborg.

For ældre patienter med flere samtidige sygdomme er kernekunder i sundhedsvæsenet. Det er i høj grad dem, der modtager behandling på både hospital, af hjemmesygeplejersker, plejepersonale og egen læge. Derfor er det i høj grad dem, der ved, hvor skoen trykker.

Det er dem, der har været forsøgskaniner i at mærke effekten af centraliseringen af sundhedsvæsenet. En centralisering med supersygehuse, hvor opgaver i stigende grad er flyttet fra hospitalerne ud til kommunerne - uden at ressourcer og kompetencer er fulgt med i tilstrækkelig grad.

Patienternes behov, behandling og forløb skal være styrende for den nye sundhedsaftale, som regeringen har varslet kommer efter sommerferien.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Supersygehuse giver god mening for patienter, der kræver specialiseret behandling for eksempelvis kræft eller hjertesygdomme, men specialiseringen er rigtig skidt for ældre patienter med flere sygdomme, der på samme tid har behov for flere forskellige specialistbehandlinger, opfølgende behandling, genoptræning og rehabilitering.

Ældre patienter er i gennemsnit indlagt knap tre gange, og de har knap syv ambulante besøg og godt 20 kontakter med egen læge om året - udover den kommunale hjælp. Ældre Sagen appellerer derfor til, at politikerne lytter til ældre patienter, inden de stiller den endelige diagnose over den nuværende måde at organisere sundhedssystemet på.

Patienters behov skal styre ny aftale
På Ældre Sagens konference blev resultaterne fra et særudtræk fra den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser 2020 fra Center for Patientinddragelse (CPI) i Region Hovedstaden gennemgået. Det er resultater, der viser, hvordan akut indlagte ældre patienter (over 80 år) oplever mødet med sundhedsvæsenet.

Vi kan ud fra resultaterne konkludere, at alt for mange ældre patienter oplever, at de ikke får tilstrækkelig information til at være trygge efter udskrivelsen, at der ikke er tæt samarbejde mellem hospital og kommune om deres udskrivelse, og at hverken de selv eller deres pårørende bliver taget med i beslutninger.  

Såvel fagfolk samt politiske aktører på konferencen var enige om, at en ny sundhedsaftale skal løse problemerne med uensartet behandling grundet geografi, manglende sammenhæng i behandlingen og manglende omsorg og værdighed i behandlingen. Det kræver én ting, og det er, at det er patienternes behov, behandling og forløb, der er styrende for den nye sundhedsaftale, som regeringen har varslet kommer efter sommerferien.

Brugerbetaling ad bagdøren er endnu et tydeligt eksempel på, at lovgivningen ikke er fuldt med udviklingen. Når man i højere grad behandles uden for hospitalet, følger der ikke nødvendigvis gratis medicin med. Befordring til og fra kommunale midlertidige pladser er heller ikke sikret på samme vilkår, som hvis det er til og fra hospitalet.

Som patient kan man oveni købet på nogle midlertidige pladser blive udsat for brugerbetaling for kost og vasketøj, hvis den enkelte kommune behandler patienterne efter serviceloven i stedet for sundhedsloven.

Kommuner og regioner skal sikre faste plejehjemslæger, opfølgning med hjemmebesøg de første døgn efter en indlæggelse, samt fremskudt kommunal visitation, hvor en visitator fra kommunen sørger for en tryg og sikker udskrivning til videre kommunal behandling og pleje.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Resultater dokumenterer politisk nøleri
Ældre patienters vidnesbyrd dokumenterer, at der fra politisk hold ikke har været en plan for, hvordan patienter kan sikres en værdig behandling, selvom opgaverne rykker fra regioner til kommuner. En ny sundhedsaftale skal derfor sikre, at værdigheden kommer tilbage i behandlingen.

For som patient skal man føle sig tryg, uanset om man bliver behandlet på sygehuset, på en akutplads eller i hjemmet, og behandlingen skal være på samme høje faglige niveau, uanset om man bor på Nørrebro, i Aarhus eller på Langeland.

Det er samtidig helt afgørende, at der er tæt samarbejde, fælles ansvar og koordinering mellem de forskellige behandlingssteder. Uanset hvor man er indlagt og udskrives fra, skal man som patient kunne være tryg ved at komme hjem.

Kommuner og regioner skal derfor sikre faste plejehjemslæger, opfølgning med hjemmebesøg de første døgn efter en indlæggelse, samt fremskudt kommunal visitation, hvor en visitator fra kommunen sørger for en tryg og sikker udskrivning til videre kommunal behandling og pleje.

Sagt med andre ord skal en sundhedsaftale sikre de gode sammenhænge og overgange, for det er der, værdigheden halter. Og det er der, hvor ekstra investering og fokus vil kunne sikre tryghed og større effektivitet, herunder færre genindlæggelser.