Ældreministeren og regeringens ældreordførere: Nu er det slut med, at ældres hjem skal være en banegård

Mette Kierkgaard
Fhv. ældreminister, fhv. folketingsmedlem (M)
Maria Durhuus
Fhv. MF (S)
Hans Christian Schmidt
MF (V), fhv. miljø-, fødevare-, transport- og bygningsminister
Rosa Eriksen
Fhv. folketingsmedlem (M)
Hvad har du brug for i dag? Sådan kommer spørgsmålet til at lyde meget oftere til vores ældre fra næste sommer.
Med den nye ældrelov, som vi behandler i Folketinget i disse uger, forandrer vi grundlæggende hele den måde, som ældreplejen styres, kontrolleres og udføres på.
Vi går væk fra tildeling af standardiserede enkeltydelser besluttet fra en central visitation, som befinder sig langt væk fra den ældre, og over til, at den enkelte ældre bevilges et sammenhængende, rummeligt pleje- og omsorgsforløb, med plads til, at medarbejderen kan sige: "Hvad har du brug for i dag?."
Vi sætter med denne helhedspleje den enkelte ældre i centrum, og vi giver tilliden tilbage til medarbejderne og deres faglige vurderinger. Fordi vi tror på, at det er den enkelte ældre selv, og de medarbejdere, der kommer i den ældres hjem, og som kender borgeren, der tilsammen bedst ved, hvad der er brug for.
Fremover skal ændrede behov kunne håndteres umiddelbart i dialog med de hjælpere, der kommer i hjemmet, uden at skulle igennem tunge procedurer og registreringer op mod en central visitation.
Sygeplejen kommer med
Da SVM-regeringen indgik den brede politiske aftale om ældrereformen i april sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre lovede vi at sikre en sammenhæng til sundhedsområdet.
Dét løfte holder vi nu med sundhedsreformen.
Vi flytter den hjælp, som ældre i dag får af den almene, kommunale sygepleje, ind i helhedsplejen.
Mette Kierkgaard (M), Maria Durhuus (S), Hans Christian Schmidt (V) og Rosa Eriksen (M).
Hhv. ældreministser og ældreordførere
Vi flytter den hjælp, som ældre i dag får af den almene, kommunale sygepleje, ind i helhedsplejen.
Dermed sikrer vi fremover en endnu større sammenhæng og kontinuitet, som er hele ideen i helhedsplejen ude hos de ældre.
Det skaber tryghed, stabilitet og stærkere sammenhæng for vores ældre og deres pårørende.
Den nye helhedspleje betyder, at det er slut med, at ældres hjem skal være en banegård. Hvad enten man er en offentlig eller privat leverandør af helhedspleje, så skal man i fremtiden kunne levere alt fra gulvvask til sygepleje.
Helhedspleje i form af rummelige pleje- og omsorgsforløb er det helt centrale omdrejningspunkt for den forandring, vi ønsker for fremtidens ældrepleje, og som lovforslaget danner rammen om.
Alle mennesker er forskellige – også når vi bliver ældre. Det skal der være plads til. Det er derfor, at vi sætter borgeren i centrum for ikke bare ældreplejen, men også i vores sundhedsvæsen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget

















